Påske

Påsketiden fejres blandt kristne til minde om Jesu korsfæstelse og opstandelse. Begivenhederne, der ledte til Jesu død på korset, fandt sted under fejringen af den jødiske påske i Jerusalem, som det er beskrevet i Det Nye Testamente. Foto: Daniil Shilve/Unsplash

Påsken er en af de vigtigste højtider i kristendommen, og dagene giver for mange danskere anledning til en uges ferie med snaps og sildemadder. Under påsken mindes kristne Jesu korsfæstelse, død og genopstandelse. Dyk ned i påskens fortællinger her

Påsken betragtes som en af kristendommens vigtigste højtider, og fejres af mange kristne.

Men hvilke begivenheder fandt egentlig sted i påskeugen, og hvordan knytter de sig til påskens traditioner? Få et komplet overblik over påsken her.

Indhold

  • Hvad er påske?
  • Hvorfor fejrer kristne påske?
  • De fem påskedage
  • Påskegudstjenester
  • God påske eller glædelig påske?
  • Påskens traditioner - historien om påskeharen, påskeæg og nye påsketraditioner
  • Hvornår fejres påske?

Hvad er påske?

Påsken er en kristen højtid, der markerer Jesu korsfæstelse, død og genopstandelse, og påsken fejres på tværs af kristendommens retninger.

Højtiden betragtes af nogle som den ældste kristne fest, og har fortsat stor indflydelse i den moderne kultur, hvor de centrale påskedage i mange lande har fået status som helligdage.

Traditionelt indledes påsken med en 40 dage lang faste. Den første dag i fasten kaldes askeonsdag, mens selve påskeugen begynder med palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem, og blev hyldet som jødernes konge.

Hvorfor fejrer kristne påske?

I Danmark giver påskedagene hvert år anledning til ferie. Men hvad er det egentlig, der skete i påskedagene, som gør, at vi nu holder fri?

Påskefortællingen omhandler Jesu sidste tid på Jorden. Kristne mindes Jesu indtog i Jerusalem, hans korsfæstelse og efterfølgende opstandelse.

Påsken er en af de vigtigste højtider i kirken, fordi begivenhederne har dannet grundstenen for den kristne tro, nemlig at Jesus døde på korset som et offer for menneskets synder, og at mennesket gennem Jesu offer er frelst.

For kristne er Jesu genopstandelse en bekræftelse i, at Jesus i sandhed er Guds søn. Ved at tro på dette mener kristne, at man, ligesom Jesus, kan overvinde døden og få evigt liv i himmerige.

Påskens oprindelse

Den kristne påske stammer faktisk fra den jødiske fest pesach. Her fejrede jøderne ikke Jesu korsfæstelse og opstandelse, men i stedet israelitternes udfrielse af slaveri i Egypten.

Jesus, der selv var jøde, fejrede angiveligt pesach denne uge, og mange mener, at det sidste nadver i virkeligheden var et seder.

Ligesom påsken er blevet en af de største højtider i kristendommen, er pesach stadig en vigtig højtid i jødedommen.

Ordet "påske" stammer desuden fra det hebraiske "pesach", som betyder forbigang.

Da Gud udfriede israelitterne fra slaveriet i Egypten, nedsendte Gud 10 plager. Den sidste af dem var, at alle førstefødte ville dø, og for at undgå at også israelitternes førstefødte døde, bad Gud om, at de ville smøre lammeblod på deres dødsstolper, så dødsenglen ville vide, at dette var en israelitisk familie, og derfor kunne "forbigå" huset.

De fem påskedage

Påskeugen strækker sig fra palmesøndag, hvor Jesus ankommer til Jerusalem, frem til anden påskedag. Læs her, hvad der skete på de forskellige påskedage.

De fem påskedage er:

  • Palmesøndag
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • Påskedag
  • Anden påskedag

Palmesøndag

Palmesøndag falder søndagen inden påske. Her red Jesus ind i Jerusalem på et æsel ledsaget af et lille føl. Ved ankomsten blev Jesus hyldet af sin folkeskare, der viftede ham ind i Jerusalem med palmeblade.

Jesus drog ind på tempelpladsen, hvor han helbredte blinde og lamme. Ypperstepræsterne blev rasende, da de så de mirakler, som Jesus gjorde, og de blev endnu mere rasende, da de hørte, at Jesus blev hyldet som Davids søn.

Selvom Jesus blev hyldet denne dag, så var det dog ikke kun glædeligt.

Inden Jesus ankom til Jerusalem, havde han trukket sine 12 disciple til side, og delt en profeti om, at han ville blive overgivet til ypperstepræsterne, korsfæstet og til sidst genopstå.

Palmesøndag er navngivet efter de palmeblade Jesu tilhængere brugte, da de viftede ham ind i Jerusalem.

Skærtorsdag

Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus spiste den sidste nadver med sine disciple.

Jesus havde forudset, at én af sine nærmeste ville forråde ham denne dag, hvilket Judas gjorde, da han for 30 sølvmønter havde aftalt med ypperstepræsterne, at han skulle udpege Jesus for dem.

Ligeledes havde han forudset, at apostlen Peter ville nægte bekendtskab til Jesus tre gange, hvilket også var rigtigt.

Efter måltidet gik Jesus ud i Getsemane Have, og bad til Gud om at undgå den skæbne, der ventede ham langfredag.

Hans ønske blev ikke opfyldt, og da Judas udpegede ham med et kys, blev han arresteret og ført bort af ypperstepræsterne.

Inden måltidet fik Jesus og disciplene vasket deres fødder, og det er derfor at dagen hedder skærtorsdag. Skær betyder nemlig at rense.

Langfredag

langfredag blev Jesus forhørt af den romerske statholder Pontius Pilatus.

Ypperstepræsterne, det jødiske folks ældste og de skriftkloge var rasende på Jesus, fordi han omtalte sig selv som jødernes konge og Guds søn. Det var blasfemi, mente de, og de ville have ham dømt til døden.

Pilatus fandt ham egentlig ikke skyldig, og prøvede at få Jesus fri ved at spørge mængden, om de helst ville have Jesus løsladt eller en fange ved navn Barrabas, der var dømt for mord. Mængden svarede, at de ville have Barabbas løsladt og Jesus henrettet.

Der var meget urolighed blandt folket, og for at stoppe flere optøjer gav Pilatus efter. Han vaskede sine hænder foran folkeskaren for at fortælle, at blodet ikke var på hans hænder, og herefter udleverede han Jesus til korsfæstelse.

Jesus blev ført til henrettelsespladsen Golgata uden for Jerusalem, hvor han blev påført en tornekrone.

Efterfølgende blev Jesus beordret til selv at bære korset op til pladsen, hvor korsfæstelsen skulle finde sted.

På vejen derop ad Via Dolorosa blev han pisket og hånt, og ved sin ankomst blev han naglet til korset og placeret mellem to forbrydere, der ligeledes var dømt til døden.

Det er primært en nordisk tradition at kalde fredagen for Jesu korsfæstelse for "lang". På engelsk kaldes langfredag for eksempel good friday.

Begrebet kan være en hentydning til, at dagen føles lang, fordi den er fyldt med sorg.

Påskedag

Påskedag er dagen, hvor Jesus genopstår efter sin død på korset tre dage forinden.

Fortællingen beretter, at nogle kvinder, der havde fulgt Jesus, var gået hen for at se til hans grav. Da de ankom så de, at den store stenblok, der tidligere havde lukket graven, var forsvundet.

Ved graven blev de mødt af en engel, der fortalte dem, at Jesus var genopstået og at de skulle fortælle den glædelige nyhed til de andre disciple.

Anden påskedag

Anden påskedag markerer dagen, hvor Jesus dagen efter sin opstandelse igen mødtes med sine disciple.

Kristi himmelfart falder 40 dage efter påskedag, hvor Jesus genopstod fra døden. Det er på denne dag, at Jesus igen forlader Jorden og farer til Guds Rige, efter han, ifølge Lukasevangeliet, havde brugt dagene siden sin genopstand med sine disciple.

Påskegudstjenester

I folkekirken er der tradition for at afholde gudstjenester i løbet af påskeugen. I mange kirker vil man kunne deltage i gudstjeneste hver dag i løbet af påsken. Her kan man opleve, at dagene har et tema, der passer til den bibelske fortælling om påskedagene.

På palmesøndag vil gudstjenesten bære præg af fortællingen om Jesus indtog i Jerusalem, mens kirken denne dag kan være pyntet op med palmeblade og forårsgrene.

Skærtorsdag byder i mange kirker på måltidsgudstjenester for at mindes den sidste nadver.

På langfredag holdes gudstjenesterne i nogle tilfælde kl. 15, og ikke om formiddagen, som de normalt gør. Dette er for at markere Jesu dødstidspunkt, og mange steder vil der hverken være friske blomster eller tændt alterlys, fordi man gerne vil markere, at det er en sørgedag.

På påskedag og anden påskedag vil omdrejningspunktet for gudstjenesterne være en fejring af Jesus opstandelse, hvor højdepunktet er en læsning af påskeevangeliet.

God påske eller glædelig påske?

Da påsken er en fast tradition at fejre i den danske folkekirke, har de fleste danskere sandsynligvis på et tidspunkt i sit liv ønsket en bekendt god eller glædelig påske. Men hvad er egentlig forskellen på at sige god påske og glædelig påske? Og hvordan skelner man mellem, hvornår man skal bruge hvilken hilsen?

Ifølge Sprognævnet kan man bruge begge dele. Der findes som sådan ikke nogen af de to hilsner, der er entydigt korrekt eller forkert. Nogen vil dog skelne mellem betydningen i brugen af de to udtryk.

Med glædelig laver man en lykønskning om blandt andet opstandelsen og det nye liv, som dette symboliserer. God påske er mere almindelig sprogbrug, og henviser måske til dagene rundt om påsken.

Påskens traditioner

Mange danskere kender til påsketraditioner som at spise lam - men nyere tiltag som påskeharen og påskeæg, er også blevet en fast del af den årlige fejring. Historien bag de nye traditioner er nødvendigvis ikke lige så velkendte som traditionerne selv. Læs her om, hvordan påskeharen og påskeægget er blevet faste påsketraditioner.

Historien om påskeharen

Påskeharens rolle i højtiden i Danmark er et forholdsvist nyt koncept, da den kom til fra Tyskland omkring år 1900, hvor den traditionelt har været et symbol på frugtbarhed. De første fortællinger, man har om påskeharen, stammer fra Heidelberg i Tyskland omkring 1600-tallet. Påskeharens rolle minder på mange måder om julemandens, da de begge bringer gaver til børnene, og begge opererer i nattens mulm og mørke.

Historien om påskeægget

Traditionen om påskeægget kommer fra påskeharens indhop i de danske påskeskikke. Det er ægget, som påskeharen bringer til børnene, og dette besidder samme betydning af frugtbarhed, men symboliserer også blandt andet sundhed og nyt liv. Påskeægget er blevet en fast del af højtiden, fordi den har symbolske ligheder med Jesu genopstandelse, og fordi man traditionelt fastede i perioden op til påske, og fejrede afslutningen af fasten ved at spise æg.

Andre danske påsketraditioner

De moderne påsketraditioner er på mange punkter forbundet med muntre og børnevenlige aktiviteter. For eksempel ser man overalt i landet, at børn sender gækkebreve til familie og venner i håbet om, at modtageren ikke gætter, hvem afsenderen er. Denne tradition har rødder tilbage til 1700-tallet.

Traditionen med at puste æg dukker op i Danmark for første gang først i 1900-tallet, men skikken begyndte allerede omkring 1600-tallet andre steder i Europa.

Hvornår fejres påske?

Palmesøndag markerer starten på påsken, og denne dato styres af månen.

Palmesøndag falder nemlig altid på den første søndag af den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Men fejrer alle kristne påske samtidig? Nogle gange lægger den ortodokse påske faktisk temmelig langt fra den påske, som vi fejrer i Danmark. Læs mere her.

Her finder du en oversigt over kommende års påskedage:

  • Påske 2022 10. - 18. april
  • Påske 2023 2. - 10. april
  • Påske 2024 24. marts - 1. april
  • Påske 2025 13. - 21. april
  • Påske 2026 29. marts - 6. april
Det var en grav som denne, hvor kvinderne mødte op og opdagede, at Jesus var genopstået. Foto: TC_Perch/Pixabay
Påskeæg er blevet en fast del af den danske påsketradition. Foto: Roberto Sorin/Unsplash
Påsken er for mange kristne en anledning til at besøge kirkerne, der holder gudstjenester helligdagene i påskeugen. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Påskeliljen spirer frem i løbet af foråret, og bebuder med sine smukke farver påskens kommen. Foto: Yoksel/Unsplash
Palmesøndag markerer starten på påskeugen. Her holdes gudstjeneste i anledning af palmesøndag i Peterskirken. Kirkegulvet er dekoreret med palmeblade, og til venstre ses Pave Frans, som er overhovedet for den romerskkatolske kirke. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
På langfredag fyldes Via Dolorosa med kristne, der med et kors i hånden går samme gang, som Jesus måtte gå, da han slæbte korset ned af Via Dolorosa inden han blev korsfæstet. Via Dolorosa er latin, og betyder smertens vej. Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix
Skærtorsdag er en helligdag, og mange holder derfor fri denne dag. Mange bruger påskedagene sammen med familien og på ture i forårsvejret. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
I mange danske hjem kan man finde spirende karse i vindueskarmen op til påske. Foto: F. Strauss/Living4media/Ritzau Scanpix
Omkring påsken kan man i mange danske supermarkeder finde chokoladeæg og chokoladeharer. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Gæk-gæk-gæk, mit navn det står med prikker. Sådan står der skrevet i mange gækkebreve, der uddeles af børn og barnlige sjæle til påske. Foto: Skovdal & Skovdal/Ritzau Scanpix
Under påske får mange familier besøg af påskeharen, der lægger chokoladeæg til børnene i haven. Foto: Vincent van Zalinge/Unsplash