Protestantisk kristendom

Martin Luther, malet af Lucas Cranach i 1532. Foto: Wikimedia Commons

Den protestantiske kirke blev til i protest mod den katolske kirke. Siden Martin Luthers 95 teser er der sket meget i udviklingen af de protestantiske kirkeretninger i Europa. Få historien her

Ordet protestant betyder egentlig bare én, der protesterer. Den protestantiske kirke er altså blevet til i protest. Mod den katolske kirke. Faktisk blev den til i protest mod, at den katolske kirke ikke ville være med til at reformere kirken indefra på den måde, protestanterne ønskede det. Den protestantiske kirke sprængte rammerne for den katolske kirke og dannede derved sine egne kirkesamfund.

I dag bor omkring en fjerdel af verdens kristne i Europa, men kun omkring 18 procent er protestanter.

De protestantiske kirker

Martin Luther (1483-1546) var den første protestantiske reformator, men tæt efter ham kom også andre, nemlig Huldrych Zwingli (1484-1531) og Jean Calvin (1509-1964). Alle tre virkede som reformatorer i første halvdel af 1500-tallet.

Den protestantiske kirke er en fællesbetegnelse for den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke. Den evangelisk-lutherske kirke bygger direkte på Luthers tanker og lære. Til denne hører Den danske Folkekirke samt kirkerne i Skandinavien og Nord-Tyskland.

Den reformerte kirke bygger på Calvins lære. Calvin kom oprindeligt fra Frankrig, men måtte flygte fra Paris til Geneve pga. sin tilslutning til reformationen. Den calvinske kristendom har vundet frem i Frankrig (i form af huguenotterne), hvor den senere dog blev udryddet, i Schweiz, Nederlandene og England. Fra disse lande førtes den videre til USA. Den skotske reformator John Knox (1513-1572) bragte desuden den calvinske kristendom til Skotland fra Geneve, hvor han havde mødt Calvin.

Den anglikanske kirke opstod ved reformationen i England. Her afskar Henrik 8. forbindelsen til paven. Den anglikanske kirke udgør således Church of England. Den er i høj grad præget af Calvins teologiske lære. Fra England er den anglikanske kirke ført til USA, Australien m.v.

Især i de tysktalende dele af Schweiz har Zwinglis lære sat sit præg. Allerede i 1523 lykkedes det ham således at få lavet kantonen Zürich om til en strengt styret stat, hvor Bibelens bud var samfundets rettesnor. Zwingli var politisk leder for det reformerte Schwiez fra 1527.

Luthers protest mod den katolske kirke

Martin Luther var munk og desuden professor i teologi ved universitetet i Wittenberg (Tyskland). Luther forelæste her bl.a. over Paulus' breve i Det Ny Testamente. Gennem hans studier, specielt af Paulus' brev til Romerne, ændredes Luthers kristendomsopfattelse. Det, der i retrospekt er blevet kaldt Luthers reformatoriske gennembrud, fandt således allerede sted omkring 1515.

Det var dog først med Luthers angreb på afladshandlen i 1517, at han lagde sig ud med kirken. Det var dog ikke hans hensigt. Han ønskede at indbyde til diskussion snarere end et opgør med kirken. Luther ønskede reform.

I forbindelse med opførelsen af (den nye) Peterskirken i Rom tillod paven - for at skaffe penge - salg af afladsbreve. Disse eftergav den straf, som ellers blev tilbage, når en synd var tilgivet. Uden aflod afstedkom straffen, at mennesket efter døden måtte i skærsilden for at sone synden. Ved køb af afladsbreve kunne man altså forkorte den lidelsesfulde renselsesperiode i skærsilden.

Luther mente ikke, at der var klar kirkelære bag denne praksis. Han kunne heller ikke få afladshandlen til at passe sammen med hans kristendomsforståelse. Som vi skal se, er det utrolig vigtigt for Luthers teologi, at mennesket erkender, at det i bund og grund er en synder. Men hvordan kan man føle sig som sådan, når man kan betale sig fra synden? Som resultat af sine overvejelser skrev Luther sine berømte 95 teser og sendte dem til ærkebiskoppen m.fl.

I løbet af de næste år skrev Luther en lang række skrifter baseret på hans reformatoriske gennembrud. Disse skrifter var stærk kost for den katolske kirke. Da Luther nægtede at tilbagekalde dem, blev han i 1521 ekskommunikeret. Hermed var reformationen officielt brudt ud.

Luthers lære

Men hvad var det, Luther havde fundet ud af ved det reformatoriske gennembrud? Hvad var det, kirken ikke kunne acceptere ved Luthers lære? Hvori bestod reformen? Jo, Luther var i sit studie af Paulus' breve specielt faldet over et skriftsted i brevet til romerne. Her står: "For i det [evangeliet] åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro - som der står skrevet: 'Den retfærdige skal leve af tro'"(kap. 1, 17).

Her står altså, at Guds frelse (retfærdighed) åbenbares i evangeliet. Evangeliet skal på den ene side forstås som det glade budskab, at Jesus har levet og er død og opstanden for menneskenes synders skyld. På den anden side er evangeliet samtidig helt konkret Det ny Testamente, hvori det glade budskab forkyndes.

Det er altså ved at høre ordet om evangeliet (det glade budskab) i evangeliet (Det Ny Testamente), at mennesket kan blive frelst. Det er på baggrund af dette, at Luthers kirke kaldes evangelisk. Evangeliets ord er centralt. Denne opfattelse ligger langt fra den katolske kirkes forestilling om, at det er gennem troens gode gerninger og kirkens sakramenter, frelsen nåes.

Hvis Luthers lære kort skal opridses, så tager Luther udgangspunkt i, at mennesket er en synder. Dette er ikke anderledes end i den katolske kirke: gennem de første menneskers, Adam og Evas, ursynd, kom synden ind i verden. Den er blevet nedarvet i menneskene i form af arvesynd siden da. I den katolske kirke var der dog mulighed for at slippe af med synden - f.eks. gennem aflodshandel. Luther vil ikke være med til dette, da menneskets erkendelse af sin grundlæggende syndighed efter hans mening er udgangspunktet for, at mennesket kan komme til tro.

Loven - det dobbelte kærlighedsbud (se Mattæus-evangeliet kap. 22, 36-40) - viser mennesket, at det er en synder. Mennesket kan nemlig ikke leve op til budet. Det må derfor fortvivle. Midt i fortvivlelsen har mennesket dog en mulighed: at høre Guds ord om Kristus (evangeliet) og tage imod det i tro.

Gennem troen retfærdiggøres mennesket af Gud (jf citatet ovenfor) uden selv at have gjort sig fortjent til det. Mennesket kan jo netop pga. sin syndighed aldrig gøre sig fortjent til Guds frelse. Gennem retfærdiggørelsen får det kristne menneske frihed: det behøver ikke længere at gøre noget for at fortjene frelsen. Dermed har mennesket ikke længere selv behov for sine gerninger, men kan rette dem helt og fuldt mod næsten og tjene denne i fri kærlighed. Det er ifølge Luther et sandt kristenliv: ikke at have andet for øje end hvad næsten trænger til.

Den kristnes kærlighed retter sig også i taknemmelighed mod Gud. "Af tro til tro" stod der i citatet ovenfor. Ud af troen på evangeliet kommer mennesket også til tro: tro i form af kærlig tillid til Gud og til, at Gud sørger for menneskets frelse ved at retfærdigegøre det, selvom det i virkeligheden er en synder.

Afskaffelse af katolske sakramenter

Udover at Luthers lære lå langt fra den katolske kirkes lære, havde den også store konsekvenser for kirkens rituelle liv. På baggrund heraf blev det i 1529 besluttet, at den katolske kirke ville standse reformationens udbredelse. Det var i forbindelse hermed, at ordet protestant blev brugt for første gang; nemlig om dem, som protesterede imod beslutningen.

Luther mente - som beskrevet - at det er ved at høre ordet (evangeliet) og tro det, at mennesket frelses. Prædikestolen fik da en central placering i de lutherske kirker - herfra høres jo ordet. Der er i den lutherske kirke slet ikke behov for den katolske kirkes 7 sakramenter. Luther afskaffede i første omgang 4, senere 5, af sakramenterne, nemlig firmelse (konfirmation), vielse, de syges salvelse ("den sidste olie"), ordination (præsteindvielse) og senere bod (skriftemål). Luther fastholdt dåb og nadver.

Indførelse af det almindelige præstedømme og Bibelen på folkesprog

I forlængelse af læren om det almindelige præstedømme var Luther interesseret i at få Bibelen oversat til folkesprogene. Hvis almindelige mennesker skal kunne relatere sig til Bibelen, dur det ikke, at den kun findes på latin. Luther oversatte på kun 10 måneder selv hele Bibelen til tysk!

De lutherske sakramenter - dåb og nadver

Luther holdt fast ved sakramenterne dåb og nadver. Luther anbefalede barnedåb. Uden dåben er der ingen frelse. Alligevel fjernes arvesynden ikke ved dåben - mennesket er og bliver en synder. Det vigtigste ved dåben er, at barnet her for første gang møder ordet til tro om, at Gud trods vores syndighed forlader menneskets synder ved at regne det som retfærdigt. Ved dåben tilbyder Gud for første gang altså barnet sin nåde.

Også ved nadveren høres Guds ord til tro. Gud skænker menneskene retfærdiggørelsen ved Jesu blod. I Luthers forståelse, som han ikke uddyber, er Jesus - som i den katolske kirke - virkeligt tilstede i nadver-ritualet. Jesus har realpræsens.

Denne forståelse deler Luther dog ikke med de andre protestantiske reformatorer. De opfattede i stedet nadveren som en symbolsk handling og en ihukommelse af Kristi død for menneskenes synders skyld. Dette lyder måske umiddelbart ikke som en så væsentlig uenighed, men fakta er, at Zwingli ikke kunne danne forbund med de lutherske protestanter i Tyskland netop pga. uenighederne omkring nadveropfattelsen.

Ved reformationen i Danmark i 1536 blev kirken her evangelisk-luthersk. Sådan er det stadig. Folkekirken holder sig til Luthers lære. Folkekirkens officielle lutherske bekendelse er Den augsburgske bekendelse fra 1530. Herudover bygger Folkekirken på de trosbekendelser, som blev udarbejdet på kirkemøder tidligt i kirkens historie. Reformationen og dens opvæltninger til trods er disse fælles for både katolikker og protestanter.