Ruslands nye patriark

Ruslands nye patriark har brede økumeniske kontakter, men er ikke liberal i vestlig forstand. -

Det nye ortodokse overhoved har brede økumeniske kontakter, men er ikke en liberal kirkeleder i vestlig forstand

Det var egentlig ikke nogen overraskelse, når det blev metropolit Kirill, der blev udpeget som ef-terfølger for Alexy II som Moskvas patriark og dermed overhoved for Den Russisk Ortodokse Kirke. Som metropolit har han i en årrække været sin kirkes mest fremtrædende talsmand ikke mindst udadtil som leder af kontakten med den kristne verden udenfor den ortodokse kirke. Valget blev da også hilst med tilfredshed og mange gode ønsker til den nye patriark.

Den russiske patriark er en af sit lands mest indflydelsesrige personer. Alexy II blev valgt i Sovjetunionens sidste og svage år, men han knyttede tæt kontakt til de nye ledere, først Gorbatjov og Jeltsin men ikke mindst præsident og nu premierminister Putin. Det var da også i næsten demonstrativ modsætning til fortiden, når såvel præsident Medvedev som Putin deltog i indsættelsen af den nye patriark. Trods den ortodokse kirkes placering i det nye Rusland, er Rusland et ret sekulært samfund, hvor kirken af mange mere hyldes som en national end en religiøs instituti-on. Kirken er en væsentlig social faktor.

Internationalt har Kirill som leder af den ortodokse kirkes afdeling for internationale og økumeniske relationer og som sin kirkes repræsentant i Kirkernes Verdensråd været en fortaler for mel-lemkirkelig dialog. Denne holdning har dog ikke omfattet religionsfrihed, hvor han har været en skarp kritiker af ethvert missionsarbejde fra den katolske kirke og vestlige evangelikale kirker. Han havde således en rolle i formulering og gennemførelse af Ruslands problematiske lov om samvit-tighedsfrihed og religiøse organisationer fra 1997 med strenge restriktioner for ikke-traditionelle gruppers spredning af deres tro. På selve valgdagen holdt den kommende patriark en tale, hvor han angreb katolske og evangelikale missionærer.

Den russiske kirke har også været en skarp modstander af fx homoseksualitet. I et interview efter udnævnelsen kritiserede patriark Kirill også den vestlige opfattelse af menneskerettigheder, fordi de tillader umoralske handlinger. Rusland kan ikke tillade, at demokrati i vort samfund styres af sådanne forhold.

Den russisk ortodokse kirke har i de senere år mødt problemer i en række tidligere Sovjetstater, mest udtalt i Ukraine, hvor en række stifter og menigheder har etableret deres eget ikke-anerkendte patriarkat i Kiev og skabt splittelse i landets ortodokse kirke, der traditionelt sorterer under patriarkatet i Moskva. Patriark Kirills anerkendte personlige karisma og evner burde bane vejen for en populær fremtid som kirkens leder. Mange håber på en ny åbenhed både i den økumeniske dialog og mht. en modernisering i hans egen kirke. Men meget afhænger af de udfordringer, som aktuelle problemer rejser for hans kirke