Store bededag

Store bededag er en dansk helligdag og fejres derfor ikke i andre lande end Danmark. Dagen blev indført i 1600-tallet og markeres stadigvæk i kirkerne landet over. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Den danske helligdag store bededag blev indført for mere end 300 år siden og var oprindeligt tiltænkt faste, bod og bøn. I dag forbinder de fleste måske dagen med varme hveder og forårskåde konfirmander

På store bededag åbnes kirkedørene mange steder i landet for forårets konfirmander. Dagen blev indført for mere end 300 år siden og fejres i dag med varme hveder aftenen inden, konfirmationer eller måske bare en tiltrængt fridag. Læs mere om den danske helligdag her.

Vil du vide mere om kristendommen? Læs vores temaside her.

Indhold

  • Hvad er store bededag?
  • Hvorfor fejrer man store bededag?
  • Hvorfor spiser man hveder aftenen før store bededag?
  • Traditioner store bededag
  • Kristne og bøn
  • Mange konfirmeres på store bededag
  • Skal store bededag afskaffes?
  • Store bededag i kirken
  • Hvornår er det store bededag?

Hvad er store bededag?

Store bededag er en af forårets mange helligdage, og er en dag, hvor mange danskere derfor holder fri.

Store bededag blev indført for over 300 år siden, og dagen var oprindeligt tiltænkt faste, bod og ikke mindst bøn.

I dag forbindes store bededag måske mest med konfirmation og de varme hveder, som mange danskere spiser aftenen inden.

Dagen ligger den fjerde fredag efter påske, og datoen rykker sig derfor hvert år. Store bededag falder dog altid i april eller maj.

Store bededag er en dansk helligdag, og den fejres ikke i andre lande end Danmark.

Hvorfor fejrer man store bededag?

Store bededag har ikke afsæt i bibelske fortællinger, og dagen blev heller ikke indført af Christian d. 7.s livlæge Struensee, som nogle ellers tror.

Store bededag blev indført under Christian d. 5. på initiativ af den sjællandske biskop Hans Bagger i 1686, og dengang blev dagen kaldt ekstraordinær, almindelig bededag.

Dagen blev indført for at samle årets tilbageværende bededage under én.

Hans Bagger besluttede, at kirkeklokkerne skulle ringe klokken seks aftenen forinden, og herfra skulle alt arbejde, handel og beværtning ophøre.

Når kirkeklokkerne havde ringet skulle folk begynde at faste, og spil, leg og hasard blev forbudt, indtil gudstjenesterne var overstået næste dag. Der stod desuden i forordningen, at alle skulle komme ædru og rettidigt til gudstjenesten.

Hvorfor spiser man hveder aftenen før store bededag?

Store bededag bliver uløseligt forbundet med varme hveder eller hvedeknopper, som brødet også kaldes. Den hvide bolle spises af mange danskere aftenen inden store bededag.

Men hvor stammer traditionen omkring de varme hveder fra?

Skikken kan dateres tilbage til 1800-tallet, men den kan være ældre.

Dengang måtte man ikke arbejde før dagens gudstjenester var afholdt, og derfor kunne bageren heller ikke bage brød den dag.

De brugte derfor dagen inden store bededag på at bage varme hveder, som folk selv kunne lune på store bededag.

Traditionen har holdt ved, og derfor spiser vi stadigvæk varme hveder aftenen inden store bededag.

Hvedeknopperne kan findes i supermarkeder og bagere landet over, men mange bager dem også selv.

Traditioner store bededag

Store bededag er en fridag, og mens nogle kristne går til gudstjeneste i kirken, så er der også mange, der ikke gør og bare holder dagen fri.

Aftenen inden store bededag spiser mange varme hveder. Denne tradition stammer formentlig fra 1800-tallet, men kan også være ældre.

I gamle dage var der tradition for, at det bedre borgerskab gik ture langs voldene i København aftenen inden store bededag. Indtil midten af 1800-tallet var hovedstaden omkranset af mure, der var opført som forsvarsværk. Man besluttede at nedlægge disse volde, og herefter rykkede borgerskabet deres gåture til Christianshavns volde eller Kastellet.

Mens det fine borgerskab gik spadsereture langs voldene i København var der tradition for, at byens arbejderdrenge mødtes i store, organiserede slagsmål. Det var ofte de unge drenge fra Christianshavn og Amager, der sloges mod hinanden. Drengene medbragte våben i form af kosteskafter og kæppe, og det blev så voldsomt, at politiet havde svært ved at følge med.

Kristne og bøn

Selvom det i dag nok er de færreste, der bruger store bededag i bøn, så betyder det ikke, at bønnen er helt forsvundet. I en undersøgelse fra 2016 svarede hver fjerde dansker, at de beder til Gud jævnligt.

Fadervor er dog for mange skiftet ud med en mere individualiseret og personlig bøn, og dette gælder også sanger og sangskriver Jonas H. Petersen, for hvem bønnen blev en effektiv angstdæmper. For filminstruktør og forfatter Hella Joof har bønslivet fulgt hende lige fra barnsben, og den giver hende styrke, når det hele ramler sammen.

Bønnen har også fulgt skuespilleren Ghita Nørby siden barndommen, og for hende giver bønnen en særlig ro.

Flere bruger også kristen meditation, der er en slags ordløs bøn, hvor mange oplever at komme tættere på Gud. Det gælder for eksempel Lene Bonnevie, der oplevede, at den kristne meditation fjernede hendes angst for at bede.

Mange konfirmeres på store bededag

Hvert forår fyldes gadebilledet med glade, nyudklækkede konfirmander.

Konfirmationer bliver typisk afholdt om foråret og ofte på store bededag.

Det er den lokale præst, der fastsætter datoen for konfirmationen, og i princippet kan konfirmationen også foregå om efteråret, som det for eksempel var tilfældet for mange under corona-pandemien. Konfirmationer skal afholdes en søndag eller en helligdag, dog ikke langfredag, påskedag eller pinsedag, og derfor er store bededag et oplagt tidspunkt at afholde konfirmationen.

LÆS OGSÅ: Stender: Mine konfirmander er levende bønner om kærlighed

Skal store bededag afskaffes?

I 2011 var der tale om, at store bededag skulle afskaffes som helligdag. Det var den daværende regering, som bestod af Venstre og Det Konservative Folkeparti, der efter sigende havde fortalt, at der havde været snak om det i regeringens 2020-plan.

Forslaget mødte ikke overraskende stor kritik, og mange anså regeringen for at være for pengegriske, da argumentet var, at dagen kostede statskassen dyrt.

Blandt andet rettede Per Ørum Jørgensen fra Kristendemokraterne kritik mod forslaget, og i en artikel til Kristeligt Dagblad argumenterede han for, at store bededag er en vigtig dag for mange borgere, og at penge ikke skulle være motivationen for at afskaffe helligdagen.

Venstres Ulla Tørnæs, der skulle have talt for afskaffelsen af store bededag afviste dog i et indlæg til Kristeligt Dagblad, at en afskaffelse nogensinde havde været på tale.

Dagen blev som bekendt ikke sløjfet, og debatten er heller ikke længere aktuel.

Spørgsmålet om hvorvidt helligdage kan berettiges er dog altid relevant, og med en stigende grad af diversitet i Danmarks religiøse landskab kan man også diskutere, hvordan fordelingen af helligdage egentlig bør være. Bør man for eksempel sløjfe en kristen helligdag til fordel for den muslimske fest eid al-fitr? Giver det mening at bruge penge på helligdage, hvis kun fåtallet bruger dagene på religiøs aktivitet?

Store bededag i kirken

Aftenen inden store bededag inviterer mange kirker på gudstjeneste og varme hveder.

Til gudstjenesten vil der ofte være fokus på ro, bøn og fordybelse.

På selveste store bededag er der mange folkekirker, der holder konfirmationer.

Kirken er åben for alle denne dag, men vil ofte være pakket med stolte familiemedlemmer og spændte konfirmander.

Hvornår er det store bededag?

Store bededag ligger den fjerde fredag efter påske, og ligesom påsken rykker datoen sig hvert år. Store bededag falder dog altid mellem d. 18. april og den 21. maj.

Se her hvordan store bededag falder de kommende år

  • 2022 13. maj
  • 2023 5 maj
  • 2024 26. april
  • 2025 16. maj
  • 2026 1. maj
Når kirkeklokkerne ringede aftenen inden store bededag, skulle man i gamle dage begynde at faste. Fasten måtte først blive brudt efter gudstjenesterne sluttede dagen efter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aftenen inden store bededag bliver der i mange danske hjem serveret varme hveder. Brødet kaldes også hvedeknopper og skikken er mindst 200 år gammel. Foto: Eva Seider/Ritzau Scanpix
Voldene, der tidligere omkransede København, blev nedlagt i 1800-tallet. Der var engang tradition for, at det fine, københavnske borgerskab gik ture langs voldene aftenen inden store bededag, men efter de blev nedlagt rykkede borgerskabet turene til Christianshavns volde eller Kastellet. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Da store bededag blev indført, var dagen blandt andet tiltænkt bøn - deraf navnet. Selvom det nok er fåtallet, der bruger dagen på at bede, så beder mange danskere stadigvæk jævnligt. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Konfirmationer afholdes typisk om foråret i folkekirken, og det er den lokale præst, der fastsætter datoen. Mange kirker holder konfirmationer på store bededag. Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix
I 2011 raserede debatten om at afskaffe store bededag, efter rygter om at den daværende VK-regering havde talt om at sløjfe dagen. Det var Venstre-politikeren Ulla Tørnæs, der skulle have fortalt om den mulige afskaffelse. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix