Derfor er store bededag de varme hveders højtid

Bagermester Willy Flesner fra Marstrand-bageriet på Købmagergade sveder over

Bagerne havde deres eneste fridag netop store bededag og lavede derfor ekstra store hvedeknopper dagen før. Her sveder bagermester Willy Flesner fra Marstrand-bageriet på Købmagergade over hvederne i 1999. Scanpix Danmark

Hveder hænger uløseligt sammen med Store

Hveder hænger uløseligt sammen med Store Bededag. Foto: stock.xpert

Torsdag aften spiser mange danskere sprøde, varme hveder med familien. Men bøn og brød har ikke meget med hinanden at gøre, så hvor kommer bagværket fra?

Store bededag blev indført efter kongelig forordning fra Christian V i 1686 med det formål at samle årets mange bods- og bededag til én stor af slagsen.

Årsagen var, at landets magtelite fandt, at der gik for meget tid med at bede og gøre bod. Tid, som kunne bruges bedre på at arbejde. Men behovet for at bede og gøre bod var der stadig. Så for at imødekomme det, opfandt man den nye super-bededag, store bededag, som blev fastlagt til fjerde fredag efter påske.

Så kunne kongen også nå at fejre dagen i København, inden han drog ud i landet på sine mange sommerrejser. Kongelige sommertogter har eksisteret længe før kongeskibet Dannebrogs debut på bølgerne.

Store bededag er i dag endnu en af forårets mange fridage, hvor de fleste er i haven eller sommerhuset, og de færreste i kirken.

Tidligere var store bededag så alvorlig en sag, at alle former for spil, handel og underholdning var forbudt, fra når kirkeklokkerne ringede kl. 18 storebededags-aften og indtil såvel gudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang var overstået.

Her var i øvrigt tvungen kirkegang for alle undersåtter, som ifølge den kongelige forordning bare havde at komme både rettidigt og ædru til kirke! De fleste turde ikke andet. Kirketjenerne havde nemlig lange kæppe dengang, som de gerne og flittigt benyttede sig af, hvis nogen formastede sig til en lille lur på kirkebænken.

I dag mener mange - også teologer - at dagen har overlevet sig selv, og der kun er de varme hveder tilbage som et minde om en dag, som engang havde en betydning.

Men hverken bønner eller kongelige forordninger har meget med varme hveder at gøre, så hvor kommer bagværket fra? Bagerne havde deres eneste fridag netop store bededag, og lavede derfor ekstra store hvedeknopper, så folk havde brød nok, indtil der igen kom kornprodukter i butikkerne.

At mange begyndte at varme de lækre hveder og spise dem allerede store bededagsaften var jo ikke bagerens skyld. Skikken er i øvrigt stadig ligeså lun som en varm hvede, der for en københavner smager ekstra godt, hvis den indtages efter en tur på Volden.

At gå tur på voldene var - indtil de fleste af dem blev sløjfet omkring 1850 - en fast københavnertradition storebededagsaften, hvor også kirkeklokkerne bimlede, hvilket sammen med det nyudsprungne løv har bidraget til at gøre gåturen til en rigtig sanseoplevelse.

Der er stadig mange københavnere, som ikke kan tænke sig St. Bededag uden en gåtur på Kastellet eller ved Christianshavns volde. De fleste kan også stadig nynne med på visen om ... når vi går tur på volden St. Bededagskvæld.

Det siges i øvrigt, at københavnernes storebededagstradition er grunden til, at Christian VII's livlæge, Struense, ikke turde sløjfe store bededag som helligdag, da han i 1770 gjorde et gevaldigt indhug i årets helligdage. Enevældens konger var nemlig ret afhængige af københavnernes velvilje, og de kunne rigtig godt lide store bededag. Så da den tyske livlæge med et pennestrøg lavede 11 ud af 22 helligdage om til almindelige arbejdsdage slap store bededag.

Det var mere end Struense selv gjorde. For allerede to år efter massakren på de danske helligdage, blev han lagt på hjul og stejle - om end af andre årsager.