LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Analyse

Kristne kæmper for frihedsrettigheder i Hongkong

Baggrunden for seneste måneders urolighederne og demonstrationerne er et lovforslag, som ville gøre det muligt at udlevere borgere i Hongkong til retsforfølgelse i Kina, hvor skotterne mellem kommunistpartiet og domstolene ikke altid er lige vandtætte, forklarer akademisk medarbejder Jonas Adelin Jørgensen. Billedet viser demonstranter i Hongkong den 18. august 2019. Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mange lokale kristne er engageret i protesterne i den tidligere britiske koloni Hongkong. De ser det som en kristen pligt at kæmpe for det, de kalder gudgivne menneskerettigheder, vurderer akademisk medarbejder Jonas Adelin Jørgensen

Om få dage - den 22. august – er det FN’s dag for ofrene for manglende tros- og religionsfrihed. Det er en ny mærkedag, som jeg håber får udbredelse og anerkendelse også i Danmark. For der er i disse år et stort pres på individuelle frihedsrettigheder mange steder i verden, ikke mindst i Kina, hvor fokus i øjeblikket er på Hongkong.

Hvorfor protesterer de i Hongkong?

I juni 2019 var det 30 år siden, at de store demonstrationer på den Himmelske Fredsplads i Beijing blev slået brutalt ned af politiet og militæret, og endte med at koste tusindvis af kinesere livet. Det blev afslutningen på den demokratiske bevægelse i Kina.

I de seneste to måneder har uroligheder og pro-demokratiske massedemonstrationer fyldt gaderne i Hongkong. Siden overdragelsen af Hongkong fra Storbritannien til Kina i 1997 har indbyggerne i Hongkong nydt større frihed og en vis autonomi i forhold til Kina, og værnet om deres selvstyre og rettigheder. Men frygten for øget indblanding og kontrol fra Beijing har ført til flere protester i de seneste år.

Baggrunden for seneste måneders urolighederne og demonstrationerne er et lovforslag, som ville gøre det muligt at udlevere borgere i Hongkong til retsforfølgelse i Kina, hvor skotterne mellem kommunistpartiet og domstolene ikke altid er lige vandtætte.

Især har det kristne mindretal, som udgør seks procent af befolkningen, engageret sig i kampen for demokratiske rettigheder, og sammen med titusindvis andre af Hongkongs borgere har de protesteret mod loven. I de seneste mange uger er protesterne fortsat også efter, at det kontroversielle lovforslag midlertidigt er blevet taget af bordet.

Ledere fra Paraplybevægelsen dømt

Ingen ved, hvordan de nuværende protester vil ende, og hvilke konsekvenser de vil få for lederne af bevægelsen. I en række videoer har kinesiske myndigheder ikke undladt at gøre opmærksom på den store militærpolitistyrke, som de let vil kunne flytte over grænsen til Hongkong. Samtidigt har vi i foråret set nogle tegn på, hvordan det kan ende for forkæmpere for menneskerettigheder og frihedsrettigheder i Hongkong.

Det skete i april 2019, da en række af lederne bag Occupy Central-bevægelsen, også kaldet Paraplybevægelsen, som var en pro-demokratisk bevægelse i Hongkong i 2014, blev idømt lange fængselsstraffe. Bevægelsen var ikke-voldelig og opfordrede til civil ulydighed i protest mod indskrænkede frihedsrettigheder, men lederne blev dømt for at ’opfordre til uorden’. Amnesty International har efterfølgende kaldt dommen for ’et ødelæggende slag mod fredelige protester i Hongkong’.

Sammen med otte andre ledere fra Paraplybevægelsen – blandt andet de i medierne velkendte aktivister Benny Tai og Chan Kin-man – blev den 75-årige baptistpræst Chu Yiu-Ming idømt 16 måneders fængsel. På grund af alder har Chu dog ikke afsonet straffen. I sin forsvarstale, som er optrykt af Hong Kong Free Press, fortalte pastor Chu Yiu-Ming historien om sin egen opvækst. Samtidigt fremlagde han sine tanker om en teologisk begrundelse for menneskerettigheder og kampen for liberale demokratiske rettigheder for Hongkongs befolkning, som er værd at se nærmere på.

Gudgivne menneskerettigheder

I sin tale beskriver Chu, hvordan han under sin opvækst i Kina bevidnede de brutale folkedomstoles vilkårlige afgørelser omkring ejendomsstridigheder, og hvordan henrettelser fandt sted umiddelbart efter domfældelse. Hans bedstemor sørgede på sit dødsleje for, at Chu kom til Hongkong, hvor han i lange perioder levede på gaden og havde tilfældigt forefaldende arbejde.

Efter sin omvendelse til kristendommen besluttede Chu at færdiggøre sin skoleuddannelse og studere teologi for at ’forkynde ordet, tjene græsrødderne, gå sammen med de svage og fattige’. Efter studierne blev han præst i en lokal baptistkirke, men var nervøs for myndighedernes reaktioner på hans tjeneste. Samtidigt følte og erfarede han, at en kirke kun er en sand kirke, hvis den ’fostrer håb gennem at omfavne lidelse og smerte’, som han siger i sin tale.

Ved overdragelsen fra Storbritannien til Kina i 1997 var Chu med til at formulere kirkernes vision for et Hongkong, hvor ’Gudgivne menneskerettigheder’ – pressefrihed, forsamlingsfrihed, rejsefrihed, tros- og religionsfrihed – blev respekteret.

Efter overdragelsen blev Chu ligesom mange andre Hongkong-kinesere skuffet over, at kun en lille brøkdel af bystatens syv millioner indbyggere kunne være med til at bestemme Hongkongs styre. Ligesom den gammeltestamentlige profet Amos oplevede en ulighed mellem overklassen og resten af samfundet i Israel i sin samtid, så Chu, hvordan Hongkongs lovgivning og økonomiske strukturer gavnede de få, men fratog de mange mulighederne for at ændre deres liv til det bedre. Langsomt blev det klart for Chu, at fred og frihed ikke kommer som en gave fra magthaverne, men at det som magthaverne kalder ’fred’ opretholdes gennem forfølgelse, eksil, vilkårlige arrestationer, bortførelser og henrettelser.

I 2013 førte det Chu til sammen med Benny Tai og Chan Kin-man at danne ’Occupy Central with peace and love’-bevægelsen. Bevægelsen skulle gennem ikke-voldelige midler og civil ulydighed kæmpe for frihedsrettigheder og medbestemmelse for alle Hongkongs syv millioner indbyggere. Til slut i sin tale opsummerer Chu sit budskab og grunden til sit engagement i bevægelsen:

”Vi stræber efter demokrati, fordi demokrati stræber efter frihed, lighed og universel kærlighed. Politisk frihed er mere end loyalitet mod staten. Den bekender sig til menneskelig værdighed. Hver enkelt person som lever i et fællesskab, besidder unikke potentialer og kræfter, og kan bidrage til fællesskabet. Menneskerettigheder er en Gudgivet gave, som et politisk regime ikke kan tage fra [den enkelte]”.

Det er vigtigt at bemærke, hvordan Chu i dette citat sammenkæder demokrati, frihed og menneskerettigheder med kristen teologi: Den enkeltes værdighed grunder sig i en Gudgiven rettighed. Afsløringen af uretfærdige love, som fører til ufrihed og fratager den enkelte sin værdighed, er derfor en kristen pligt. Umenneskeligheden kan da ikke længere gemme sig bag lovgivningen. Med fængselsdommen over Chu tabte Occupy Central-bevægelsen i første omgang til magthaverne.

At magten ligger hos Hongkongs politi og myndigheder – med Kinas Folkets Befrielseshær i ryggen – er der ingen tvivl om. Men autoriteten ligger hos de protesterende, som kæmper for deres frihed og værdighed. Derfor er det stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt de nuværende omfattende protester i Hongkong gennem ikke-vold og fredelige demonstrationer kan lede til en forandring af Hongkongs og Kinas myndigheder, og føre til en øget respekt for den enkeltes værdighed og frihed.

Jonas Adelin Jørgensen er cand.theol., ph.d., og akademisk medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.

Chan Kin-man (t.v.), Benny Tai (m.f.) og Chu Yiu-ming (t.h.) på vej til retten for at få deres dom i april 2019. Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix