Det katolske ægteskab er et sakramente

Katolikkerne opfatter ægteskabet som et ydre tegn på en indre nådegave, som Gud giver ægtefællerne

Et katolsk ægteskab er et monogamt livsvarigt ægteskab mellem mand og kvinde. Efter katolsk opfattelse er de to køn skabt i Guds billede. De er forskellige, men denne forskel er komplementær - og hverken hierarkisk eller værdiladet.

Det katolske ægteskab står under Guds særlige beskyttelse

Katolikkerne tror, at menneskers kærlighed til hinanden er et spejl af Guds kærlighed til mennesker. Denne Guds trofaste og uigenkaldelige kærlighed er grunden til, at kærligheden mellem mand og kvinde også skal være trofast og bestandig. Derfor bliver det katolske ægteskab indgået ved en uløselig pagt, som parterne i fuld frihed siger ja til. Gennem dette ja giver de sig selv til hinanden.

Efter katolsk opfattelse står ægteskabet under Guds særlige beskyttelse, idet Gud siger ja til ægtefællernes gensidige kærlighed og velsigner den. Selv om ægtefællerne har svært ved at holde fast i deres gensidige kærlighed, holder Gud fast ved sin velsignelse, også selvom parterne lader sig separere.

Den katolske ægtevielse

En ægtevielse kan foregå under en messe eller ved en gudstjeneste. Efter prædikenen spørger præsten ægtefolkene, om de er parat til at indgå et kristent ægteskab. Efter katolsk opfattelse er det nødvendigt, at begge parter vælger hinanden i frihed og uden tvang, ligesom det er vigtigt, at de er villige til at leve monogamt og til at modtage de børn, de måtte få.

Når præsten har spurgt om dette, slutter manden og kvinden deres ægtepagt med hinanden ved at sige:
Jeg tager dig til hustru (ægtemand)
Jeg lover dig troskab i gode som i onde dage,
og jeg vil elske og ære dig,
indtil døden skiller os.

Dernæst velsigner præsten ringene, som partnerne sætter på hinandens ringfinger, med følgende ord: Jeg giver dig denne ring som tegn på min kærlighed og troskab.
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Dernæst stadfæster præsten den indgåede ægtepagt i kirkens navn. Parret giver herefter hinanden hånden, og præsten siger:

Det ægteskab, som I nu har indgået, stadfæster jeg og erklærer for gyldigt i Guds og Kirkens navn. Og de, som er her til stede, tages til vidne på, at denne pagt er gyldigt indgået. Hvad Gud har sammenføjet, må mennesker ikke adskille.

Vielsen slutter med en takkebøn for ægteskabets gave og en bøn om bistand og velsignelse for de nygifte. Dernæst fremsiges forskellige forbønner, og vielsen er slut. Men messen fortsætter.

Separation og annullering af et ægteskab

Når ægtefællerne har givet deres ja til hinanden foran alteret, er det efter katolsk opfattelse Gud, der har føjet dem sammen. Og dette bånd har hverken de selv, Kirken eller samfundet nogen ret til at bryde. Et sakramentalt, gyldigt og fuldbyrdet ægteskab kan derfor efter katolsk opfattelse ikke opløses. Men kirken kan tillade en separation, når tungtvejende grunde taler derfor.

Men et ægteskab kan annulleres. Det sker ved, at Den Kirkelig Domstol undersøger, om et ægteskab er gyldigt eller ugyldigt i katolsk forstand. Hvis Den kirkelige Domstol erklærer et katolsk ægteskab for ugyldigt, står det begge parter frit for at gifte sig igen. Men en ugyldighedserklæring er i katolske øjne ikke en skilsmisse, men en erkendelse af, at det pågældende ægteskab slet ikke har eksisteret i Kirkens øjne.

Kilder:

Helge Clausen: Katolsk mini leksikon. Katolsk Forlag 1994.
Den katolske kirkes katekismus. Katolsk Forlag 2006.
www.denstoredanske.dk
www.ktotv.com/La foi prise au mot/le mariage