"Religion er blevet et giftigt brand"

I det hele taget har vores veluddannede samfund ført til, at religion er blevet underlagt en kritisk diskussion, hvor udfaldet er, at befolkningen er mere polariseret i spørgsmålet om sammenhængen mellem religion og moral, fortæller Brian Arly Jacobsen, religionssociolog, adjunkt og ph.d.ved Københavns Universitet

Ny britisk undersøgelse afslører, at en stor gruppe anser religion for at være skadeligt. Dansk forsker genkender tendensen, som ifølge en engelsk professor blandt andet skyldes islams rolle i konflikterne i Mellemøsten

Religion er skadeligt. Det er i hvert fald holdningen, hvis man spørger halvdelen af de englændere, der er ikke-troende. Resultatet er fra en ny undersøgelse, hvor 2.004 englændere er blevet spurgt om sammenhængen mellem religion og moral.

"Religion er blevet et giftigt brand"

Undersøgelsen viser også, at selv en del af dem, der betegner sig selv som meget religiøse, mener, at religion er skadeligt for samfundet. Det gælder for 20 procent. Samtidig får ateister et moralsk skulderklap. 12,5 procent af deltagerne siger, at ateister tenderer til at være mere moralske end troende.

I The Huffington Post UK, der står bag undersøgelsen, fortæller professor i religionssociologi Linda Woodhead fra Lancaster University:

”Det bekræfter det, jeg har set i min egen forskning, og det leder mig til at konkludere, at religion er blevet et ”giftigt brand” i England.”

Hun forklarer, at konflikterne i Mellemøsten og angrebet fra Islamisk Stat i Syrien og Irak formentlig er medvirkende årsag til, at englænderne tager afstand fra religion. 

Denne tendens kan vi også mærke i Danmark. Det bekræfter Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog, adjunkt og ph.d.ved Københavns Universitet:

”Islam har fyldt mange spaltesider i de sidste 10-15 års debat, og derfor bliver det nærliggende for folk at tage afstand fra religionen og give den skylden for problemerne i Mellemøsten,” siger han.

I dag har vi et polariseret forhold til religion

I det hele taget har vores veluddannede samfund ført til, at religion er blevet underlagt en kritisk diskussion, hvor udfaldet er, at befolkningen er mere polariseret i spørgsmålet om sammenhængen mellem religion og moral, fortæller Brian Arly Jacobsen.

Han kan berette, at flere og flere stiller sig på den fløj, der mener, at religion har en negativ virkning på samfundet. Ræsonnementet fra den fløj lyder, at religion som fænomen er årsag til samfundsmæssige problemer. Kontroversielle debatter om folkekirken, for eksempel diskussionen om vielse af homoseksuelle, giver anledning til at stemple religion som umoralsk.

Også historien om velfærdsstaten kan give næring til bålet i den ateistiske fløj. I Danmark er staten garant for tryghed og social sikkerhed, og den kan som sådan opfattes som en instans, der handler moralsk.

Det giver den religionskritiske fløj mulighed for at pege på et eksempel, hvor moral er helt adskilt fra religion, fordi staten er sekulær. Men det argument kan man sagtens vende på hovedet, hvis man er mere positivt stemt over for religion.

Velfærdsstaten kan nemlig opfattes som en kristen idé i sin grundessens, hvor det moralske ansvar for borgerne er skabt, fordi det springer ud af religiøse værdier som for eksempel næstekærlighed.

For de fleste danskere er religion stadig positivt

Og, forklarer Brian Arly Jacobsen, langt de fleste i Danmark ser stadig religion som noget positivt. De ateistiske bevægelser vokser godt nok, men de har langt fra vokset sig lige så store som de forskellige eksisterende religiøse grupper.

Yderligere er tendensen blandt unge, at religion er et mindre tabuiseret område end blandt generationen fra 30 år og op. De unge fra 18-30 år er en generation, der er vokset op i en tid med meget debat om religion, og derfor er der også mange af dem, der har taget aktiv stilling om, hvad religion betyder for dem.

Det samme resultat kunne den engelske undersøgelse afsløre. Fra at kun én femtedel i generationen mellem 55 og 64 år synes, at religion gør mere gavn end skade, så er det en tredjedel af personer mellem 18-24 år, der mener, at religion er gavnligt.

”Vi ser en bevægelse blandt unge, hvor der er en gruppe, der tillægger religion stor status som moralsk. Men der er også en større gruppe, der mener det modsatte. Det karakteristiske er netop, at der er en polarisering i dag. De generationer, der vokser op lige nu, har taget talvise diskussioner om religion hen over middagsbordet, og derfor har de simpelthen bare taget mere stilling i dag end førhen,” siger Brian Arly Jacobsen.