5 mørke sange til de lyse nætter
Savner du vinterens sortnende skyer og en himmel så dybblå som fløjl? Eller fylder de solrige aftener dig blot både med energi - og samtidigt en lille smule med vemod? Vi har samlet 5 sange med melankolske toner, som du kan nynne i de lyse nætters tid
Vi går ind i de lyse nætters tid! Og lige meget, om de solrige aftener fylder dig med energi eller gør dig en lille smule melankolsk, får du her fem sange, du kan nynne i sommerens sene timer:
Mørkets sang
Tekst: Benny Andersen 1980
Luften er lummer og sommeren går, forår er noget, man mindes.
Livet er mer end sekunder og år,
forår er der, hvor hun findes.
Danmark er lukket og gået i hi.
Gold er en indkapslet glæde.
Vis mig dit ansigt før alt er forbi,
så er vi begge til stede.
Den fulde tekst kan ses på FestABC
Underlige Aftenlufte
Tekst: Adam Oehlenschläger 1805
Melodi: Carl Nielsen 1914
Underlige aftenlufte!
hvorhen vinker I min hu?
Milde, lune blomsterdufte!
sig, hvor hen I bølger nu.
Går I over hviden strand
til mit elskte fødeland?
Vil I der med eders bølger
tolke, hvad mit hjerte dølger?
Matte sol! bag bjergets stene
luerød du daler ned,
og nu sidder jeg alene
i min dunkle ensomhed.
Hjemme var der intet fjeld,
ak! så er jeg ude vel,
skal i nat ej barnligt blunde
i min Herthas grønne lunde.
Den fulde tekst kan ses på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.
Stille, hjerte, sol, går ned
Tekst: Jeppe Aakjær
Melodi: Thomas Laub
Stille, hjerte, sol går ned, sol går ned på heden,
dyr går hjem fra dagens béd,
storken står i reden.
Stille, hjerte, sol går ned.
Resten af teksten kan ses på Wikisource
Tunge mørke natteskyer
Tekst: Jakob Christian Lindberg Knudsen 1890
Melodi: Carl Nielsen 1917
Tunge, mørke natteskyer
op ad himlen drager,
hjem til skovs af marken fly'r
hist de sorte krager;
skumringen sig breder ud,
det er mørkt omsider.
Vær os nær, du kære Gud,
medens natten lider!
Læs resten af teksten på Den danske Salmebog Online
Tit er jeg glad
Tekst: B.S. Ingemann 1812
Musik: Carl Nielsen 1916-17
Første vers
Tit er jeg glad og vil dog gerne græde,
thi intet hjerte deler helt min glæde.
Tit er jeg sorrigfuld og må dog le,
at ingen skal den bange tåre se.
Sidste vers
O du, som ene dele kan min glæde !
du ved hvis barm jeg turde frit udgræde !
O, hvis du kendte, hvis du elsked mig,
jeg kunne være, som jeg er – hos dig.
Resten af teksten kan læses på DR's hjemmeside