Erotisk roman udfordrede kirkens moral

"Fanny Hill" har skabt røre i vores moralske forestillinger siden sin første udgivelse i 1749. Men vores tabuer har ændret domæne siden da, siger professor i Engelsk Charles Lock Foto: HANS PETERSEN

En fornærmelse mod god opførsel og mod religionen. Det var ordene fra Londons biskop, da den erotiske roman Fanny Hill blev udgivet i 1749. Nu genudgiver dansk forlag den sprudlende og muntre klassiker

I 1750 blev Storbritanniens med tidens øjne tæt befolkede hovedstad ramt af to jordskælv. Tusinder af byens beboere blev drevet på flugt, og Londons biskop Thomas Sherlock benyttede lejligheden til en dundertale og kaldte ulykken et udtryk for guddommelig vrede og en straf for folkets syndige liv.

LÆS OGSÅ: Den nye erotiske litteratur kommer til Danmark

Det syndige liv inkluderede utugtige bøger, som i stor stil blev udgivet i mindre pamfletter og læst mere eller mindre åbent. Efter sigende pegede den indflydelsesrige biskop især én roman ud; denne onde bog, den laveste, jeg nogensinde har set. Romanen hed Fanny Hill, en glædespiges erindringer og var skrevet delvist fra et gældsfængsel i Storbritanniens hovedstad af forfatteren John Cleland. I dag er romanen en klassiker, af mange kaldt den første moderne erotiske roman og nu også nyoversat til dansk på forlaget Rosenkilde og Bahnhof:

Litteraturen er ved at forme sig til en erotisk bølge i øjeblikket. Nu har vi overstået toppen af krimibølgen, og nu kommer den næste driftsbølge: erotikken. Både krimien og erotikken udfordrer jo tabuer i vores samfund og taler til vores drifter, siger redaktør Tine Hovgaard Jørgensen, der har redigeret Viggo Hjørnager Petersens nye, danske oversættelse.

Fryd og forargelse
Fanny Hill udfordrede både kirkens moral og samfundets tabuer, da den blev udgivet i 1749. Staten anklagede John Cleland for at forføre kongens undersåtter, og forfatteren blev tvunget til at trække bogen tilbage. Han udgav herefter en "selv-censureret" udgave af romanen, som Londons biskop forsøgte at få forbudt. Det lykkedes dog hverken at få bogen forbudt eller ved dundertaler at få Fanny Hill til at samle skørterne. Skandalen bragte blot endnu flere London-borgere til avis-siderne, pamfletterne og de andre papirmedier, hvorpå både Clelands egen version samt adskillige piratudgaver florerede i de næste 250 år. Romanen beskriver i en munter tone pikant vellyst bag Londons lukkede døre:

For den moderne læser vil Fanny Hill være et sprudlende og frivolt bekendtskab, hvor livsglæde siver ud gennem siderne. Samtidigt formår romanen at udfordre vores moral anno 2012 både med sine bramfri beskrivelser, men også gennem sin samtids moralske forestillinger, mener Tine Hovgaard Jørgensen.

For selvom Fanny Hill handler om en glædespiges erindringer og indeholder poetisk og detaljeret beskrevne scener om den unge landsbypiges møde med Londons horehuse og ikke mindst erotiske eventyr med forskellige mænd, ligger moral og dyd som en luftig skygge over alle fornøjelserne.

Cleland opretholder hele tiden denne her balance mellem fryd og forargelse, forklarer Tine Hovgaard Jørgensen.

Den balance var kendt i tidens kunst og var en del af kontrakten mellem læser og forfatter: en forfatter som Cleland kunne sige tingene ligeud, så længe han huskede at fordømme dem straks efter. Forbavsende mange pornografiske og erotiske fortællinger var tilgængelige i 16- og 1700-tallets London. Trods kirkens fordømmelse blev folkets drifter tilfredsstillet og tidens tabuer udforsket i Londons underverden, hvorfra de sivede op til borgerskabet.

Tolerance og tabuer skifter domæne
Men det gjaldt om ikke at styre sin pen alt for langt uden om dydens smalle sti. Eller i hvert fald altid at vende tilbage til stien og redde skindet ved at fordømme det, kirken særligt rettede sin vrede mod. Det er der flere eksempler på i Fanny Hill fortæller Tine Hovgaard Jørgensen:

Romanen indeholder en detaljeret beskrevet SM-scene samt et erotisk stævnemøde mellem to mænd. Det første erklærer Fanny, at hun ikke nyder, og sidstnævnte får både Fanny selv og Cleland i næste linje fordømt så hurtigt som muligt. Her bliver det interessant. Der er tale om en helt atypisk bonerthed fra Fannys side, og det vil i mange tilfælde være denne forargelse, snarere end selve sex-scenen, der er overraskende for den moderne læser, siger Tine Hovgaard Jørgensen.

Alligevel fordømte Londons biskop altså bogen og kaldte den en åben fornærmelse mod Religionen og god opførsel. Professor i engelsk ved Københavns Universitet Charles Lock mener ikke, at vi er blevet mere tolerante i de 300 år, der er gået siden Fanny Hill første gang lagde sig kælent hen over avisens tryksværte i hænderne på Londons borgere.

Jeg er sikker på, at mange forskellige typer puritanere gerne ville se Fanny Hill forbudt i dag, siger han.

Interessant nok er de mest storslåede utugts- og blasfemi-retssager mod litterære værker ført inden for de sidste hundrede år. Det drejer sig om Joyces 'Ulysses' (1922), Lawrences 'Lady Chatterleys Elsker' (1928) og Burroughs 'Nøgen Frokost' (1959). Fælles for sagerne er, at de ikke har fokuseret så meget på temaet eller handlingen i romanerne som på enkelte ord, der optræder i bøgerne og henviser direkte til utugt (på engelsk the four-letter-word, red). Men så vidt jeg husker, optræder sådan et ord ikke i Fanny Hill, og udfoldelsen omkring ordet har måske været med til at forøge læserens nydelse ved bogen, mener Charles Lock.

Trods det helt direkte ords fravær leverer bogen en række visuelle og poetiske beskrivelser af mænds og kvinders omgang. Her mener Charles Lock, at vi i dag er blevet tolerante over for ord, der refererer direkte til kropslige funktioner. Til gengæld har vi andre tabuer i vores kultur og sprog i dag:

Vi er i dag langt mindre tolerante over for ord, der handler om religion eller race end vi var tidligere. Tolerance er og tabuer skifter fra et domæne til et andet. Tænk eksempelvis på den skyhed, med hvilken vi taler om døden i dag. Den er ikke mindre end den, tidligere generationer omtalte sex med, siger professoren. Han mener ikke, at bandlysningen mod hverken seksuelle udtryk eller andre tabuer har en ren religiøs baggrund:
"Kirken i Danmark og England er tydeligvis etableret for at opretholde den offentlige ro og orden, og på det tidspunkt, hvor man anså seksuel frihed for at være den værste trussel mod anarki, fordømte kirken utugt," forklarer han.

Moralens udfordrer i 250 årFor halvtreds år siden ville det have været skandaløst at bruge nogle af de udtryk, John Cleland har dekoreret Fanny Hill med. Da man i 1962 fandt på at oversætte bogen til dansk, nåede Fannys legende lyster først boghandlerne tre år senere. Efter to retssager om utugtighed løb 60ernes gryende frisind efter en voldsom debat af med sejren. Fanny slog sig løs i Købehavn, få år efter, at hun havde gjort det samme i New York, Sverige og Frankrig.

Anklagerne om utugt var på det tidspunkt ikke længere kædet sammen med frygten for guddommelig afstraffelse, og majoriteten i 60ernes USA og Europa frygtede ikke, som Londons biskop Thomas Sherlock, en vrede fra oven. Charles Lock understreger, at kirkens autoritet ikke er indskrænket så meget i løbet af de sidste halvtreds år, at skiftet i vores opfattelse kan forklares af det. Men ligesom i 1749 ønskede samfundet at styre drifterne og styre uden om tabuerne. Og den kontrol holder både samfundet og vi selv til en vis grad stadig fast i:

Der er vel ikke noget, samfundet i højere grad ønsker at styre end drifterne, siger Tine Hovgaard Jørgensen og fortsætter:

Det bunder stadig i en religiøs grundet ide om lyst og synd. Men læseren kan have et behov for at erobre sine drifter tilbage. For en moderne læser er Fanny en bog, hvor man endelig kan give slip og lade kontrollen forsvinde. Og det tror jeg opfylder et behov hos mange af os i dag.