Religion i litteraturen

"Indenfor murene" viser os et liv som traditionsbåren minoritet

"Indenfor Murene" foregår i det borgerlige København ved 1900-tallets begyndelse. Foto af København ca. 1901-10: Scanpix

Henri Nathansens drama “Indenfor murene” fra 1912 handler om at være jøde i et ikke-jødisk land og om livet som minoritet. På denne måde er stykket mere aktuelt end nogensinde

Den fremmede, som bor hos Jer, skal være som en indfødt iblandt Jer, og du skal elske ham som dig selv, for I har selv været fremmede i Ægyptens land.
3. Mosebog 19:34

Et kærlighedsforhold mellem en jødisk kvinde og en kristen mand. To familier, der er drevet af et årelangt indædt fjendskab. Og et opgør med forældregenerationens stillestående verden. Det er de konflikter, der er på spil i Henri Nathansens drama “Indenfor murene” fra 1912.

Stykkets religiøse kerne var et kontroversielt emne i Nathansens samtid, hvor kun få mennesker var berørt af en lignende religiøs problematik. Den dag i dag bliver man ofte mødt af rynkede bryn og uforstående hoved-rysten, når Nathansens navn nævnes - for han er langtfra så kendt i dag.

Men stykket stiller skarpt på nogle problematikker, der er tankevækkende relevante den dag i dag.

Os og dem

Vi befinder vi os i det borgerlige København ved 1900-tallets begyndelse. I det traditionelle jødiske hjem hos familien Levin har børnene haft en beskyttet opvækst indenfor murene, isoleret fra det omkringliggende samfund. Her mellem de fire vægge står verden stille. Familien fører en tidløs tilværelse, hvor evighedens love gælder: sabbatten holdes i hævd, de omgås kun jøder, børnene skal ære forældrene og ligesom i tidernes morgen svæver faderens ord som “Herrens ånd over vandene”.

Og dog. Tiderne er ved at skifte, også hos familien Levin. Den yngste datter, Esther, længes efter livet udenfor murene: “Ud - bort - bort - det tænkte jeg!”. Hun går til forelæsninger, endda på sab-batten, og forlover sig med en kristen mand. Uden at indvie sine forældre.

Det rummer i sig selv dramatisk potentiale. Men da det så viser sig, at den udkårne Dr. Herming tilhører den familie, som for flere generationer siden erklærede Esthers bedstefar for fallit, tilspidser konflikten sig.

Og den bryder ud i lys lue, da Esther over for sine forældre bekræfter, at hun har lovet at lade sine børn døbe. Heller ikke forældrene Herming jubler over forlovelsen. “Det er nu engang sådan, at de (jøderne) er de fremmede - og selv om de så erhverver sig alt, hvad man kan få af respekt og magt og penge og så videre og så videre - - så er der noget mellem dem og os,” ræsonnerer Dr. Hermings far i en læn-gere prædiken, der slutter med dommen: “Jeg holder heller ikke af jøder”.

Forholdet mellem den jødiske og den kristne familie er altså præget af fordomme, stereotyper og generaliseringer. Det er overskygget af både en årelang familiær konflikt og en kritisk distance til det anderledes og det fremmede.

Det gælder for begge sider. Også den kristne familie lever et liv indenfor deres egne mure.

Indenfor murene anno 2015

Problematikkerne i Nathansens stykke hæver sig over det specifikt jødiske ved også at inddrage en kamp mellem generationerne og en familiær tvist.

På denne måde bliver konflikterne universelle og almenmenneskelige; vi kan alle forholde os til problematikkerne på den ene eller den anden måde. Derfor er “Indenfor murene” også relevant for os, der lever i dag. Hvem kender ikke følelsen af, at ens forældre lever i en verden af i går?

Hvem deler ikke grupper op i dem og os? Og tænk på Ro-meo og Julies tragiske kærlighed for 400 år siden, der ender med mord og død pga. familiernes kompromisløse had.

Man kan ligeledes drage tankevækkende paralleller til de dilemmaer, som minoriteter står over for i dagens Danmark.

Hvor høj en mur eksisterede mellem jøder og kristne i Danmark dengang? Hvor høj en mur står der mellem eksempelvis danskere med anden etnisk baggrund og etniske danskere i dag?

Sidst, men ikke mindst har fader Hermings ureflekterede og fordomsfulde udfald mod jøderne en skræmmende aktualitet i dag.

Mennesker er vi dog alle

I modsætning til “Romeo og Julie” ender “Indenfor murene” forsonende - selvom vi ikke ved, om Esther og Dr. Herming får hinanden. Esthers bror Hugo har erkendt, at tiderne er ved at skifte, og at fremtiden måske kan danne grundlaget for et nyt og grænseoverskridende fællesskab.

Hugo får således slutordet: “Jeg hører selv for meget til her - indenfor murene. Men det er jo noget andet udenfor - og der er slået hul i muren - og det er måske godt, at de derude får at se, hvordan vi er, og vi herinde får at se, hvordan de andre er. Mennesker er vi dog alle.”

“Indenfor murene” kan ses på Folketeateret i København indtil den 11. april.