"Korstog" kan både betyde blodsudgydelse og "retfærdig krig"

Præsident Barack Obama chokerede for nyligt de kristne miljøer i USA Foto: Wikimedia Commons

USAs præsident Obama har opfordret til ikke at fokusere på religion, når Islamisk Stat diskuteres. Men han har samtidigt sammenlignet den militant-islamistiske gruppe med kristne korstog. Eksperter kalder det et skifte i synet på korstog

"Gud vil det! Gud vil det!!", sådan lød startskuddet til det første korstog under Pave Urban II (1042-1099). Det var et kald til krig. En skare af mennesker fra forskellige samfundslag havde mødt op foran domkirken i Clermont. Her stod paven med armene i vejret, hævet på et podie, og fortalte om kristenhedens tilstand i Det Hellige Land. Vreden, som var retorisk rettet mod kristendommens fjender, skulle være primus motor i en paveligt proklameret forsvarskrig.

"Korstogene var en krig for fred - og med Gud som berettigelsesgrundlag. Det var i den kristne forståelse en retfærdig krig, nok den mest retfærdige af alle krige, og en forsvarskrig med henblik på tilbageerobringer af de kristne steder", fortæller Janus Møller Jensen, middelalderekspert og ph.d. i historie.

Korsfarerne var vesteuropæere, som med et paveligt mandat søgte at genvinde det hellige land. Det var en kamp, som samlede det kristne Europa om en fælles sag og fjende, men det var også en krig, som gav etiske udfordringer.

"Teologisk set opstod der et paradigmeskifte med korstogene, for hvor soldaten før skulle gøre bod for sine krigshandlinger, da ville soldaten med korstogene opnå frelse ved at kæmpe for Gud", fortæller Janus Møller Jensen. Synet på krig kommer i høj grad an på, hvilke tekster der vægtes: "Jihadog korstogene bygger begge på hellige skrifter. De når frem til de samme konklusioner", fortæller han.

Den amerikanske korstogsretorik
Barack Obama skabte ved månedens start røre, da han ved den årlige ’National Prayer Breakfast’ (den nationale bønsmorgenmad) i Washington sammenlignede blodsudgydelser begået af den militant-islamistiske gruppe, Islamisk Stat, med disse korstog.

Præsidenten gjorde det klart, at du bør feje for din egen dør, før du fejer for andres. At det ikke er en ny idé, og hverken muslimsk eller fremmed for USA, at religion bruges til brutalt at undertrykke andre mennesker.

"Hans sammenligning er udtryk for et skifte i den amerikanske retorik. Den tidligere præsident, George W. Bush, kaldte sin krig mod terror for et korstog. Og Eisenhower kaldte krigen mod Hitler for et korstog. Historisk set er der tale om tankegods fra middelalderen i et nyt perspektiv", fortæller Janus Møller Jensen.

Hvor Eisenhower brugte ordet 'korstog' som et symbol på de allieredes fælles kamp under 2. verdenskrig, synes tidligere præsident George W. Bush at have brugt ordet som en politisk-defineret krig imod det onde i form af terrorisme - og islamisme i særdeleshed. Og her skulle termen understrege "retfærdig krig" mere end en religiøs krig, mener lektor i idéhistorie på Aarhus Universitet, Mikkel Thorup:

"'Korstog' var den lidt uheldige formulering, Bush kom til at anvende én gang. Og selv i hans dybt kristne syn på USA og verden, var det ikke et religiøst korstog, men måske nok et politisk et for frihed, demokrati og global-amerikansk dominans, hvilket mange amerikanere mener er det samme. Bush havde ganske givet en religiøst-farvet- og intensiveret forestilling om retfærdig krig, men ingen amerikanske politikere synes at være uenige i grundsynspunktet om, at USA er den uundværlige nation, frihedens lys, og dermed altid i fronten af den retfærdige krig", fortæller Mikkel Thorup.

Det er bemærkelsesværdigt, at Obama nu sætter korstogsbegrebet ind i en negativ kontekst og sidestiller det med det onde: at Islamisk Stats brutalitet er på niveau med korstogenes blodsudgydelser. Det kan have at gøre med hans syn på krig.

"Obama har forsøgt at tale krigseventyret ned. Hvor Bush gjorde krigen mod terror til centrum for sin politik og person, der har Obama forsøgt at afslutte krigene, ikke omtale det som 'krig mod terror' og generelt forsøgt at nedtone dets betydning for USA, dets politik i verden og dets selvopfattelse", fortæller Mikkel Thorup.

Med sin sammenligning af IS og korstogene, møder Obama kritik fra konservative kritikere og højreorienterede kristne. De er ikke enige, og kalder korstogene for retfærdige- og defensive krige mod et muslimsk herredømme.

"For det amerikanske højre er Obamas bemærkninger om korstogene endnu et bevis på, at han ikke er rigtig amerikaner, at han ikke tror på det amerikanske frihedsideal og at USA er verdens bedste stat. Han er en selvundergravende, defaistisk venstreorienteret, som en betydelig del af den amerikanske befolkning mener er muslim og/eller ikke født i USA - hvilket er en slet skjult måde at udtrykke racisme på uden at sige det direkte", fortæller Mikkel Thorup.

"For dem findes der ingen kritik af kristendommen eller af USA. De er det samme, altid retfærdige, gode og altid hinsides kritik. Det gælder selvfølgelig også korstogene, som mange af dem åbent siger var nødvendige selvforsvarshandlinger imod islam - og for nogle, såsom Ann Coulter (amerikansk-konservativ kommentator), modellen for nutidens krigspolitik", fortæller han.