Kvindelige jødiske komponister på vej ud af skyggen

Den østrigske pianist Sigrid Hagn gæstede Den Jødiske Kulturfestival i København med en koncert komponeret af jødiske kvinder. Religion.dk mødte hende til en snak om, hvordan antisemitisme og religiøse dogmer historisk har forhindret jødiske kvinder i at blive kendte komponister

De to østrigske musikere pianisten Sigrid Hagn og violinisten Janina Nicole Ibel, der tilsammen kalder sig ”Ariela”, har dedikeret sig til at spille klassisk musik lavet af mere eller mindre ukendte kvindelige jødiske komponister, der levede i første halvdel af 1900-tallet. Den kvindelige duo, der nu på tredje år rejser rundt sammen og giver koncerter, lagde den 11. juni i år vejen forbi København i forbindelse med Den Jødiske Kulturfestival.

Et overset kapitel i klassisk musikhistorie
Det var en musikalsk kollega, der første gang introducerede Sigrid Hagn til det historisk uudforskede fænomen: Kvindelige jødiske komponister. Opvokset i et Østrig, der stadig slikker slårene efter fortidens antisemitiske dønninger, vakte det Hagns forundring, at hun aldrig tidligere havde hørt om, eller, som tidligere studerende på musikakademiet i Wien, havde lært om jødiske kvinder, der komponerede musik.

Sigrid Hagn, der selv kommer fra en katolsk familie, følte en udefinerbar trang til at lære mere om denne uoplyste gren af musikhistorien. Hun påbegyndte derfor et intensivt researcharbejde. Hun rejste blandt andet til biblioteker i flere forskellige lande, herunder USA. Hun mødtes også med flere efterkommere af de kvindelige komponister, før hun havde tilstrækkeligt med akkorder og informationer til at kunne videreformidle kvindernes kompositioner på scenen.

Komponerede musik i en udryddelseslejr
Sigrid Hagn fortæller, at hun, når hun spiller musikken fra de kvindelige jødiske komponister, føler sig rørt på en måde, hun som musiker ikke har oplevet før:

”Man har hørt så meget om Holocaust igennem årene og set en masse billeder. Man har forsøgt at beskrive det med ord, men kun musik kan virkelig beskrive det,” fortæller hun og fortsætter med at berette om den tjekkiske komponist Ilse Weber, der blev sendt til Theresienstadt, hvor hun senere døde:

”Noget af den musik, hun komponerede, og som jeg i dag spiller, skrev hun i udryddelseslejren. Det, jeg har hørt om hende, var, at hun selv i lejren aldrig gav op. Hun sang og lavede musik. Inden hun kom til lejren havde hun sendt sin ældste søn til Skandinavien, så han kunne være i sikkerhed. Som musiker kan jeg spille Mozart eller Beethoven, men jeg er selv mor, og Webers historie såvel som hendes musik går derfor langt dybere ind i hjertet på mig”.

Holocaust-overlever rørt til tårer
”Ariela”-duoen har blandt andet har givet koncert til UNESCO´s Holocaust-minde-ceremoni i Paris.

Sigrid Hagn blev efter en koncert i Helsinki mødt af en Holocaust–overlever, der med tårer i øjnene omfavnede Sigrid Hagn. Det er oplevelser som den, der er med til at forsikre den katolske pianist om, at hun har fat i noget rigtigt:

”Det er ikke kun mig, der bliver rørt af det her. Det glæder mig, for jeg har virkelig en indre stærk trang til at spille og videregive den her musik. Og der er ingen andre, der gør det, så jeg er nødt til at fortsætte”.

Religiøse forbud forhindrer kvinder i at være musikere
Udover politiske omstændigheder har også strikse religiøse forskrifter været medvirkende til, at 1900-tallets kvindelige jødiske komponister aldrig brød igennem med deres musik. Ifølge jødisk ortodoksi bør en god hustru dedikere sit liv til børn og hjem og hun skal derfor ikke optræde.

På absurd vis har Sigrid Hagn, i sit forsøg på at udbrede kendskabet til de kvindelige jødiske komponister, på egen krop oplevet den ortodokse jødedoms dogmatiske kvindesyn. Det skete, da rabbineren, under en af hendes koncerter i en synagoge i Prag, udvandrede:

”Inden koncerten havde de fortalt mig, at jeg under inden omstændigheder måtte synge eller tale i synagogen, fordi jeg er kvinde. Jeg måtte kun spille, hvilket jeg naturligvis holdt mig til. Alligevel gik rabbineren midt i det hele og han opsøgte mig aldrig igen efter koncerten”.

Det er ikke første gang, Sigrid Hagn oplever, at jøder har modstand mod ”Ariela”-projektet:

”Jeg fik ingen hjælp fra det jødiske samfund i Østrig, da jeg med møje og besvær forsøgte at opspore komponisternes akkorder og senere skulle have koncerter stablet på benene. Der er ortodokse jøder, der slet ikke ønsker, at den her musik kommer frem, fordi den er skrevet af kvinder,” fortæller hun.

På grund af Østrigs tunge historie, hvad angår antisemitisme, har det vist sig, at det Østrigske udenrigsministerium har en stor interesse i at kaste et positivt lys over de ellers hengemte jødiske komponister: ”Jeg er taknemmelig for de østrigske ambassaders assistance. De hjalp mig med research og opsætning af koncerter, da ingen andre gjorde,” siger Sigrid Hagn.

Finder frihed i musikken
Som katolik har Sigrid Hagn også indenfor rammerne af sin egen religion oplevet at blive særbehandlet på grund af sit køn: ”Jeg skulle engang spille en koncert i centrum af en kirke og her blev jeg direkte spurgt, om jeg havde menstruation, for hvis jeg havde blev jeg betragtet som uren og måtte ikke spille i midten af kirkerummet”.

Selvom Sigrid Hagn fortæller, at hun som musiker ikke bryder sig om at blive behandlet anderledes, blot fordi hun er kvinde, vil hun ikke gøre sig til endegyldig dommer over de forskellige religioners religiøse dogmer: ”Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det, så jeg vælger at holde fokus på de mange positive oplevelser, jeg har, når jeg er ude og spille. Og når jeg spiller, føler jeg mig fri uanset hvad - og så kan folk sige, hvad de vil,” fastslår hun.