Debat

Muslim: Lad ikke egoet overskygge medmenneskeligheden

"Enhver vil på den ene eller anden måde blive belønnet for det, som pågældende har bedrevet i sit liv. Lad os huske dette i denne svære tid, der på forskellig vis rammer alle på tværs af kultur, etnicitet og tro," skriver muslim Saliha Marie Fetteh i dette debatindlæg. Foto: Gry Madsen

I disse dage hersker der mange steder en stemning af utryghed, frygt og usikkerhed over den tid, der venter os. Derfor sætter religion.dk fokus på lysere tider og fællesskabets kraft i en række debatindlæg om håb og sammenhold

Coronavirussen er uden tvivl noget, vi alle skal tage alvorligt. Men det moderne menneske kan altså ikke helgardere sig mod sygdom, epidemier og død. I fremtiden vil der formentlig udbryde nye epidemier – måske farligere end corona – og det hjælper absolut ingen, at man går i panik. Tværtimod bør vi holde hovederne kolde i en tid, hvor alt det vi har bygget op, kan vælte på grund af en virus. Kanske fordi vi ikke har taget med i vores beregninger, at vi ikke er udødelige.

Den danske regering lukkede i sidste uge officielt store dele af Danmark ned i 14 dage, og statsministeren bad danskerne om at udvise samfundssind og sammenhold samt at passe på de syge og svage. Noget, der burde være en selvfølge for ethvert menneske, hvad end man er muslim, kristen eller noget helt andet. Men det er nemt nok at være forstående og hjælpsom, når hverdagen kører på skinner. Kriser og konflikter kan derimod få det grimmeste frem i folk, da mennesket besidder et overlevelsesinstinkt, som udviklingen ikke har formået at udrydde.

Det har for eksempel været ubehageligt for mig at følge adskillige danskeres hamstring på de sociale medier. Hvem er de mennesker? Er det de fædrelandshellige, der er så afvisende og fordømmende, når folk i andre lande flygter fra konflikter, nød og elendighed? Hvad ville hamstrerne gøre, hvis de stod i samme situation som flygtningene, når de tilsyneladende ikke kan klare 14 dages ophold i hjemmet uden at hamstre toiletpapir, dåsetun, gær og sodavand? Deres solidaritet med deres medborgere rækker tydeligvis kun hen til Nettos overfyldte hylder.

Men billedet af danskerne er heldigvis mere broget. Mange mennesker søger håb i deres tro, når kriser og konflikter banker på, da troen på Gud giver mennesker styrke til at løse alverdens problemer. Og selvom ikke alle mennesker er troende, så er de fleste gudskelov skabt med følelser som empati og kærlighed. Adskillige danskere hjælper således ikke bare deres ældre pårørende, men også helt fremmede ældre og svage borgere.

Selv opholder jeg mig for tiden i Amman, hvor alle uddannelsesinstitutioner lukkede ned i søndags. Lufthavnen i Amman lukker på onsdag undtagen for indflyvning af fødevarer, da Jordan ikke er selvforsynende. Håndsprit er også udsolgt her, men generelt er folk rolige, og livet går sin gang.

Coronakrisen har dog startet en heftig (og tiltrængt) diskussion på de sociale medier om det jordanske sundhedsvæsen. Vi modtager imidlertid SMS’er fra den jordanske sundhedsstyrelse om at passe på, og de sociale medier advarer folk om ikke at komme for tæt på hinanden, ikke at ryge vandpibe på caféerne, der nok også lukkes ned, at nyse ned i ærmet, vaske hænder og så videre.

Derudover besidder den jordanske befolkning heldigvis en stor portion galgenhumor, da folk i denne del af verden er vant til katastrofer og konflikter. Den gule fare i form af en modbydelig virus er således ”bare” en af dem. Spørgsmålet er, hvordan jordanerne vil forholde sig, når ramadanen indledes i næste måned. En måned hvor de normalt samles til bøn i moskeerne, på cafeerne og – for de fattiges vedkommende – i store telte, hvor der uddeles gratis mad.

Personligt mener jeg, at vi skal bevare håbet, bekæmpe vores egoisme og behandle vores medmennesker, som vi selv vil behandles (Sahih Bukhari). Vi må aldrig lade vores ego og materielle begær overskygge den medmenneskelighed og barmhjertighed, som Koranen flere steder opfordrer os til. Enhver vil på den ene eller anden måde blive belønnet for det, som pågældende har bedrevet i sit liv (sura 45:22). Lad os huske dette i denne svære tid, der på forskellig vis rammer alle på tværs af kultur, etnicitet og tro.