Spørg

Findes der buddhistiske overgangsritualer for piger?

Der er overgangsritualer for både piger og drenge, hvis de skal være nonner eller munke i et kloster, svarer lektor Jørn Borup. Foto: Sakchai Lalit/AP/ritzau

Eksisterer der overgangsritualer for piger i buddhismen, spørger en læser, der skal bruge svaret til en skoleopgave. Lektor Jørn Borup svarer på spørgsmålet

Spørgsmål:

Hej,

Jeg vil spørge, om der er nogen overgangsritualer for piger i buddhismen, da jeg skal bruge det til en skoleopgave.

Mvh. Caroline

Svar:

Kære Caroline

Der er kun overgangsritualer for både piger og drenge, hvis de skal være nonner eller munke i et kloster. Her vil de få et nyt buddhistnavn, håret kronrages, og de får robe, tiggerskål og andre småfornødenheder til klosterlivet.

Afhængig af det pågældende landvil der også blive udført ritualer, hvor man symboliserer vandringen fra familien og "det almindelige liv"til klostret, det sker eksempelvis på en hest eller oksekærre, eller hvor forældrene i klostret siger farvel,og munkene/nonnerne siger velkommen.

Når man dør, vil der også være ritualer (for både mænd og kvinder), ligesom man har bryllupsritualer, der har mere eller mindre buddhistisk betydning.

Venlig hilsen
Jørn Borup
Lektor i religionsvidenskab

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.