Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Et juridisk anerkendt forhold mellem én kvinde og én mand (monogami), én kvinde og flere mænd (polyandri) eller én mand og flere kvinder (polygyni). Forholdet giver ægtefællerne ret til kønslig omgang, og i reglen danner det også ramme om børnenes opvækst. Indgåelse af ægteskab foregår ofte ved et ritual (vielse), hvis gennemførelse er kriteriet for forholdets legitimitet, men det er langtfra tilfældet overalt. Ægteskabets juridiske gyldighed kan også bero på registrering hos offentlig myndighed eller tilsagn i vidners nærvær.

Omfattende skriftlige kilder til det gamle Ægyptens religion findes allerede fra ca. 2300 f.v.t. i de såkaldte Pyramidetekster, dvs. indskrifter i hieroglyffer på væggene i pyramidernes indre rum. Pyramiderne var kongegrave, og ligesom utallige senere gravtekster skulle Pyramideteksterne tjene til at bevare den afdøde konge som en kilde til liv. Et tilsvarende formål ligger bag de mange velbevarede embedsmandsgrave og bag den mærkelige skik at bevare de dødes legemer som mumier. Svarende til kongernes Pyramidetekster fik embedsmænd Sarkofagtekster skrevet på indersiden af deres kister.

Græsk aisthesis, "fornemmelse", "sans", "følelse". I antikken betegnelse for erkendelse gennem sansning og iagttagelse: Læren om det skønne som en særlig kvalitet i naturen og kunsten, som i den klassiske kunstopfattelse (kunstfilosofi, kunstteori) er lig med orden, harmoni og balance. Æstetik eller "det æstetiske" anvendes ligeledes i en bredere betydning, hvor det i fx en teaterforestilling eller i forbindelse med et ritual betegner det, som angår formen eller selve iscenesættelsen (adskilt fra indholdet)

Græsk aitios, "årsag til", "skyld i". I myter og andre fortællinger angives ofte en helt specifik årsag til nutidige forhold.