Gads religionsleksikon
Græsk agnostos, "ikke til at vide". I filosofien betegnelse for en lære, der hævder, at menneskets erkendelse ikke kan overskride grænsen for mulig erfaring. I religionsfilosofien læren om, at vi ikke kan vide, om der eksisterer en gud.
Tilgang til studiet af religion, hvis udgangspunkt er, at det ikke er muligt at opnå sikker viden om Guds eksistens. Derfor må forskningen arbejde uafhængigt af påstanden om Guds eksistens. I modsætning til ateisme hævder agnosticismen ikke, at Gud ikke eksisterer, men blot at vi ikke kan opnå vished om det.
Latin "Guds lam". Udtrykket bruges i Johannes 1,29 og 36 om Jesus som de kristnes offerlam. I Den Romersk-katolske Kirke betegner det den sidste fællesbøn i messen inden kommunionen, som er betegnelsen for de troendes fællesskab med Kristus ved spisning af nadverens brød.
Et levn af det katolske ritualelement forekommer i Den Danske Folkekirkes gudstjeneste, når salmen "O, du Guds lam" (Den Danske Salmebog 365) synges i forbindelse med altergangen
Ny religion i Japan, stiftet i 1978 af Seiyu Kiriyma (f. 1921), og som i dag har ca. 300.000 tilhængere. Religionen bygger på buddhisme og japansk folkereligion og er bl.a. kendt for sine stort anlagte bålfester og for sin brug af moderne teknologi, fx bruger Agonshu TV-satellitter til at formidle sit religiøse budskab.
Den "hvislende" slange. Den vediske Ahi er sandsynligvis et andet navn for kaosslangen Vritra. Den associeres med det onde i kampen mellem det livnedbrydende og det livgivende, som forekommer før enhver skabelse. Fx i skabelsen af forårets frugtbarhed.
Sanskrit "ikke-vold". Ahimsa-begrebet har stor betydning i såvel hinduisme, som i buddhisme og i jainreligion, men forbindes ofte med Gandhi og hans ikke-voldspolitik. Gandhi tolkede også begrebet som en indsats for social retfærdighed.
Arabisk "bogens folk". Islamisk betegnelse for jøder og kristne
Gren af islam, grundlagt i slutningen af 1800-tallet af Mirza Ghulam Ahmad (1835-1908) i Indien.
Ahmad erklærede sig selv for profet
og en inkarnation af Jesus, Vishnu og Muhammad. Tilhængere af Ahmadiya anerkender således ikke Muhammad som den sidste profet, profeternes segl, hvorfor ortodokse muslimer anser ahmadiya for at være kættersk.
Ahmadiya har udviklet egne ritualer, bl.a. i forbindelse med konversion til religionen.
Datter af den første kalif, Abu Bakr, og en af islams profet Muhammads koner. Aisha har overleveret en stor mængde traditionsstof om Muhammads sædvane (sunna), som er nedskrevet i traditionssamlinger (hadith), og som navnlig af sunni-muslimer anses for at have en høj grad af troværdighed
De udødeliges hær. Et politisk sikh-parti der kæmper for, at Punjab skal blive en selvstændig stat for sikherne. Navnet blev første gang brugt i 1600-tallet om sikh-krigere, der kæmpede mod den mogulske overmagt i Nordindien. Partiet blev dog først grundlagt i 1920.
En ægyptisk gud der betegner jordens indre og afbildes som en dobbeltsfinx
I ægyptisk religion et uoversætteligt udtryk for en tilstand eller evne, der forbinder det potentielle og det manifeste, en evne til at blive til, som man tillægger urguder og afdøde forfædre.
1353-35 f.v.t. Ægyptens konge. Han besteg tronen som Amenophis IV, men påbegyndte snart en religiøs reform, der gjorde solguden Aton til den eneste gud. Det betød, at hele den ægyptiske mytologi var ophævet, og at skabelsen foregår her og nu. For det er i skabelsen, at en ægyptisk gud er ene. Navneændringen betegner kongen som formidler af denne gud, og i billedkunsten lod han sig fremstille i overensstemmelse med særlige træk hos den nye gud. Han byggede også en ny hovedstad, Akhetaton, "Atons horisont", i Amarna i Mellemægypten.
En række beslægtede afrikanske uafhængige kirker, som opstod blandt yoruba i det sydvestlige Nigeria ca. 1918. Siden har bevægelserne etableret sig i Nigeria og nabostater og har desuden bredt sig uden for Afrika.
Retning inden for shia-islam. Kaldes også alawitter, alevier eller nusairi'er efter den tidligere leder, Muhammad ibn Nusair.
Alawierne anses af de fleste andre muslimer for at være kættere, bl.a. på grund af denne gruppes særlige opfattelse af de begivenheder, som vil finde sted ved verdens ende og særlige afholdelse af religiøse fester, hvor der sideløbende med nogle af de muslimske højtideligheder også fejres en form for jul. Fx falder alawitternes faste på en anden tid af året end i Ramadan.
Den alawitiske religion er hemmelig, og indsigt i den fås ved initiation.
Den bøn der afslutter alle jødiske gudstjenester. Bønnen indeholder lovprisninger af Gud og udtrykker ønsket om en snarlig messiansk forløsning, både for det jødiske folk og for alle verdens andre folk.
Profeten Muhammads fætter og svigersøn, idet Ali var gift med Muhammads datter Fatima, med hvem han fik sønnerne Hasan og Husein, henholdsvis shia-islams anden og tredje imam. Ali var en af de tidligste muslimer. Han blev valgt til kalif i 656 og fungerede som sådan frem til sin død i 661.
Både blandt sunni- og shia-muslimer betragtes Ali med stor respekt, og han anses for at have besiddet en række dyder, bl.a. retfærdighed og gavmildhed, samt for at have været en dygtig og ædel kriger.
Hebraisk "at stige op". Betegnelse for jøders immigration til Israel. Betegner også de indvandringsbølger, der har været til landet før og efter staten Israels oprettelse.
Et eksperimenterende arbejde med mineralers, metallers og/eller andre stoffers forvandling med religiøse mål for øje.
Arabisk "Guden". Den islamiske betegnelse for den ene, sande Gud. I Koranen angives, at Allah har 99 smukke navne, som hver repræsenterer en egenskab, fx "den almægtige" og "den evige".
Før islam var Allah navnet på en af mange guder, som blev tilbedt i Kabaen i Mekka. Islam er derimod en stærkt monoteistisk religion, og troen på Allahs enhed er helt grundlæggende. Enheden understreges i Koranen og i den islamiske trosbekendelse. At sætte nogen eller noget ved siden af Allah (shirk) anses for en af de største synder imod islam.