Gads religionsleksikon
Græsk "menneskeformet". En betegnelse for guder som man fremstiller i menneskelig skikkelse og tænker sig med menneskelige egenskaber. De klassiske græske guder er et godt eksempel; de står i kontrast til uhyrer i slangeskikkelse og til ægypternes theriomorfe, "dyreformede" guder. Men de står også i modsætning til mere abstrakte, ophøjede guder, som man ikke vover at tillægge menneskelig form og egenskaber
Religiøs filosofi udviklet af den østrigsk-tyske filosof Rudolph Steiner i begyndelsen af 1900-tallet. Filosofien bygger på en genfortolkning af kristendom og indisk filosofi, og antroposofiens mål er at forene det åndelige i mennesket med det åndelige i verdensaltet. Hovedsædet for Antroposofisk Selskab ligger i Dornach ved Basel.
Antroposofien er en videreudvikling af teosofien, som denne blev praktiseret inden for Teosofisk Samfund; en bevægelse som Rudolph Steiner var generalsekretær for i begyndelsen af århundredet, men som han brød med i 1913.
Ægyptisk gravpladsgud i sjakalskikkelse. I religiøse tekster og endnu mere i billeder forbindes han med balsameringen og i det hele taget omsorgen for mumien. Under balsameringsritualet bar en præst Anubismaske. I illustrationer til Dødebogen, en samling af tekster som man fra ca. 1500 f.v.t. gav den døde med i graven, afbildes han som den, der forestår vejningen af den dødes hjerte
En aktivitet - og en litteratur - der åbenbarer det skjulte, ofte verdens og tilværelsens hemmelige sammenhæng og forløb fra urtiden til undergangen og oprettelsen af en ny, vidunderlig verden. I hellenismen, hvor de gamle religiøse traditioner ofte mistede deres selvfølgelighed over for de hastige sociale og kulturelle ændringer, kunne kultiske og mytiske træk transformeres til apokalyptiske motiver og mønstre
Skjulte, hemmelige skrifter. Betegner skrifter af samme genre som de bibelske, men som ikke er optaget i den bibelske kanon (retningsgivende skriftsamling).
Apokryfe skrifter i henholdsvis Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente adskiller sig fra hinanden blandt andet ved, at den første gruppe er helt klart afgrænset, mens den anden stadig forøges ved nye fund. 13 af Det Gamle Testamentes apokryfer er optaget i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, Septuaginta, og de fleste af dem kom også med i Den Romersk-katolske Kirkes latinske kirkebibel Vulgata.
I ægyptisk religion en dæmon i slangeskikkelse, der truer solbådens sejlads både over himmelen og i Underverdenen. Hver dag og hver nat må Apophis besejres, for at Solguden kan gennemføre det kredsløb, der holder verden i gang. Der fandtes et omfattende ritual til tilintetgørelse af Apophis, hvor man blandt andet kastede en Apophisfigur af voks på ilden. I 300-tallet f.v.t. blev det udført hver dag
Græsk apostolos, "udsending". Betydningsgrundlaget skal dog sandsynligvis ikke søges i græsk, men i hebraisk, hvor "shaliach", en udsending, var den juridiske betegnelse for en befuldmægtiget stedfortræder.
Ordet bruges i Det Nye Testamente om en af Kristus udsendt missionær eller en ledende skikkelse i kirken, nogle steder bruges det i afgrænset betydning om Jesu 12 disciple. Dog har også Paulus status af apostel, ligeledes Jakob, Jesu bror, Barnabas o.a
På latin: Acta apostolorum (i faglitteraturen refereres der derfor ofte til skriftet under betegnelsen Acta). Det Nye Testamentes femte skrift. Følger umiddelbart efter de fire evangelier. Sandsynligvis af samme forfatter som Lukasevangeliet. Det fortsætter evangeliernes beretning om Jesus med skildringen af kristendommens tilblivelse og udbredelse fra Jerusalem til Rom.
Apostolsk efterfølgelse eller rækkefølge. Betegner Den Romersk-katolske Kirkes lære om, at de katolske biskopper kan føre deres indvielse ved håndspålæggelse tilbage til apostlene, som har fået overdraget deres fuldmagt af Jesus selv, jf. Matthæus 16,16-19 og 18,18
Evangelisk frikirke med rod i pinsebevægelsen som tillægger aposteltidens embeder: Apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere (Efeserbrevet 4,11f.) væsentlig betydning.
Den Apostolske Kirkes lære omfatter elementer, der kendes fra evangeliske kirker i øvrigt: Luthersk ortodokse (i synet på Kristus som Guds søn og menneskers frelser), metodistiske (vægt på erfaring af helliggørelsen), baptistiske (dåbslære og dåbspraksis) og Pinsekirken (læren om åndsdåben).
Den islamiske troslære som først og fremmest udtrykkes ved trosbekendelsen, men som også pålægger muslimen at tro på de skrifter, Allah har åbenbaret, profeterne og dommedag.
Arabisk "den fjerneste". Navnet på en moske beliggende på tempelbjerget i Jerusalem, opført i slutningen af 600-tallet
"Vandmandens Tidsalder"; betegnelse for den centrale forestilling inden for New Age-bevægelserne, at menneskeheden og universet står på tærsklen til en ny tidsalder, som vil være forbundet med en fornyelse af værdier og en religiøs opvågnen med personlige religiøse oplevelser for det enkelte menneske. Disse forestillinger blev for alvor introduceret af teosoffen Alice B. Bailey allerede i midten af 1920'erne.
Semitisk sprog. For muslimer er det vigtigt, at Koranen blev åbenbaret for Muhammad på arabisk, som en arabisk Koran-recitation. Den endelige udformning, Koranen fik i midten af 600-tallet, har dannet grammatisk basis for det arabiske sprog siden.
Muslimer opfatter Koranen som Allahs ord, og nogle muslimer mener, at disse ord ikke bør ændres, heller ikke ved oversættelse. Der findes dog alligevel mange Koran-oversættelser, nogle med den arabiske tekst gengivet ved siden af den oversatte.
Slette og bjerg lidt øst for Mekka, hvor muslimske pilgrimme under pilgrimsfærden tilbringer en dag i bøn og Koran-recitation.
Sanskrit "skovtekster". Hellige esoteriske skrifter inden for den indiske tradition og som markerer overgangen fra vedaerne til upanishaderne. Ca. fra 800 f.v.t.
Religiøs bevægelse grundlagt af Alice B. Bailey og Foster Bailey i 1923 efter brud med Teosofisk Samfund. Bevægelsens lære er en retning af teosofien og baserer sig desuden på de 19 bøger, som Alice Bailey hævdede at have kanaliseret fra en åndelig mester, kaldet Tibetaneren. En del af bevægelsens arbejde har bestået i at skabe betingelserne for en ny verdensorden og desuden at skabe en verdensreligion, som kunne forene øst og vest. Efter Alice Baileys død i 1949 udspaltedes Arcana Skolen i forskellige grupper, men Foster Bailey ledede Arcana til sin død i 1977.
Navnet på en formel bøn inden for sikhreligion, som ethvert ritual eller gudstjeneste afsluttes med og til tider begynder med. Ardas betyder bøn eller begæring, hvori det er indforstået, at det er bøn fra en tjener (sikhen/menigheden) til en herre (gud)
Sanskrit "den ærværdige". (På kinesisk "lohan", på japansk "arokan"). En person der har opnået den fulde erkendelse og vil indgå i nirvana. Ifølge theravadabuddhisme er han nået til afslutningen på forløsningens vej, dvs. Den Otteleddede Vej, som den er angivet af den historiske Buddha.
Sanskrit "De ædle". Navnet på det nomadefolk, der indvandrede til det nordlige Indien og slog sig ned i Indusdalen omkring 2000 år f.v.t. De er kendetegnet ved at have lys hud. Det er deres levevis, guder og idealer, der beskrives i den ældste veda, Rigveda.