Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Sanskrit "Herre". Betyder også "dæmon" i den senere vediske periode og frem. Her skelnes der imellem devaer som gudeskikkelser og asuraer som dæmonskikkelser, der begge udsprang fra Prajapati, "Herre over skabelsen".

I Rigveda fra omkring 1500-1200 f.v.t. optræder asuraer og devaer næsten synonymt, bl.a. bliver guderne Agni, Varuna og Soma kaldt "de mægtige asuraer", men det synes, som om asuraerne efterhånden mister deres magt og status, antager dæmonkarakter og bliver frygtede skikkelser.

1880-1938. Atatyrk betyder "tyrkernes fader". Mustafa Kemal grundlagde den moderne tyrkiske republik i 1920'erne. Islam var statsreligion, men Atatyrk ønskede en moderne islam, som var tilpasset moderne forhold, bl.a. med opdeling mellem stat og religion.

Den overbevisning at der ikke er nogen gud, ofte forbundet med den opfattelse, at al religion i bund og grund er en vildfarelse

GRÆKENLAND OG ROM: I oldtidens Grækenland og Rom opfattedes personer, der fornægtede traditionens guder, som ateister, også selvom de satte et andet gudsbegreb i stedet. Jøder og kristne kunne således betragtes som gudsfornægtere, idet deres gudsbegreb udelukkede de græske og romerske guder

Græsk gudinde forbundet med krig, håndværk, kunst og visdom. Hun er jomfru og fødtes i fuld rustning af Zeus' pande. Som byen Athens særlige gudinde dyrkedes hun på Akropolis. Svarer til romernes Minerva.

Et mytisk land som beskrives i Platons dialoger "Timaios" og "Kritias". Platons beretninger om landet har gennem århundrederne inspireret forfattere og filosoffer, og i mytologien har landet haft status som et tabt paradis.

Livets essens/princip og begreb inden for buddhisme og hinduisme. Atman er det, der bliver tilbage, når et menneske, dyr eller en organisme dør, og det, der genfødes i en ny skikkelse. Det er således det eneste, der består og genfødes.

I det gamle Ægypten en betegnelse for solen som himmellegeme: solskiven, til forskel fra solguden. Solguden kan dog lejlighedsvis kaldes Aton, og under kong Akhnatons (1353-1335 f. Kr.) religiøse reform bliver Aton eneste gud.

Kaldes også hovedbønnen fordi det er den centrale bøn i den jødiske gudstjeneste. 18-bønnen læses stående med bederetning mod Jerusalem. Bønnen består egentlig af 19 lovsigelser, hvoraf de oprindelige atten er mere end 2.000 år gamle, mens den sidste kom til omkring 90 e.v.t., men navnet 18-bønnen er bevaret.

Atten-bønnen udtrykker, ud over lovprisning af Gud og bøn om fred, lykke og retfærdighed håbet om, at Gud snart vil indstifte den messianske tid, som vil forløse det jødiske folk fra eksilet i diasporaen og bringe det tilbage til Zion

En ægyptisk skabergud. Ifølge den mytologiske tradition fra byen Heliopolis er han ophav til Nigudekredsen, idet han alene avler det første gudepar, Shu og Tefnut, med sig selv. Atum er solgudens urform, og selve navnet betegner urtidens udifferentierede enhed, der i sig rummer alt, hvad der senere bliver til.

Åbenbaring via hørelsen, uden visioner eller syner.

Islam blev åbenbaret for profeten Muhammad ved auditioner og visioner, hvor englen Gabriel overbragte Allahs ord til profeten. De første åbenbaringer modtog Muhammad på denne måde i en hule uden for Mekka, hvor han mediterede, og han blev ved med at modtage nye åbenbaringer indtil sin død ca. tyve år senere. Muhammad reciterede åbenbaringerne for sine tilhængere, som skrev dem ned. Koranen, der fik sin endelige form i midten af 600-tallet, er en samling af disse åbenbaringer, som af muslimer opfattes som Allahs ord.

354-430. En af den vesterlandske kristendoms betydeligste kirkefædre. Har forenet den kristne tradition med den antikke tænkning stærkt inspireret af Platon og nyplatonismen. Lagde grunden til den kristne dogmeudvikling vedrørende så centrale elementer i den kristne teologi som arvesyndslæren, treenighedslæren og sakramentlæren

aum

Hinduismens og buddhismens helligste mantra og lyd, der repræsenterer altet og intet. Det er den eneste evige stavelse, der er uden begrænsning, i hvilken alt andet eksisterer. Denne hellige stavelse fremtræder først i upanishaderne, hvor den optræder som basis for alle andre mantraer.

Fortiden, nutiden og fremtiden er alle inkluderet i denne ene lyd, og ligeså er alt det, der ligger uden for tidsaspektet. Således repræsenterer den både skabelsen og nedbrydningen.

På dansk "Den Højeste Sandhed". Japansk religiøs bevægelse grundlagt i 1987 af Shoko Asahara. Bevægelsen blev kendt i hele verden i marts 1995, da medlemmer af den stod bag et giftgas-attentat mod undergrundsbanen i Tokyo. 12 mennesker mistede livet, mens op imod 6000 mennesker måtte behandles på hospitaler. Bevægelsen talte i 1995 ca. 1200 medlemmer (ud over ca. 2000 mennesker, som støttede bevægelsen økonomisk).

Før europæernes komme levede Australiens oprindelige befolkning, de såkaldte aboriginals, som omvandrende samlere og jægere. En fælles kerne i deres forskellige religioner er forestillingerne om drømmetiden, en urtid hvor landet tog form, og de mytiske forfædre drog igennem det og grundlagde de ruter, som stadig følges, og de ritualer, som stadig udføres. Mange af disse ritualer er egentlige kultdramaer, der gentager mytiske begivenheder og tænkes at nyskabe verden.

Navnet på den mest populære bodhisattva inden for mahayana og vajrayanabuddhisme. Hans navn kan oversættes som: "Den der ser ned", og han anses for at være barmhjertigheden legemliggjort. Derfor er han altid på udkig efter nogen, der trænger til hjælp.

Sanskrit "nedstigning". Skal forstås som en manifestation af en gud på jorden inden for hinduismen. Igennem historien har guderne måttet manifestere sig på jorden i en eller anden skikkelse for at bekæmpe det onde og genoprette verdensordenen. Denne evne har været en medvirkende faktor til det store antal af lokalguder, som man finder i hinduisme.

Det er specielt Vishnu, der forbindes med denne evne, men også Shiva har vist sig for sine tilbedere i forskellige skikkelser, når der har været behov derfor.

Sanskrit "ikke-viden", "mangel på den sande viden". Står i modsætning til vidya.

Verdensaksen eller verdens midte. I mange kulturer udnævnes et bestemt punkt til verdens midtpunkt. Det kan være et bjerg, et træ, en hule, en bygning eller et monument, der permanent anses for verdensmidte. Men det kan også være en pæl eller en anden kultgenstand, der, så længe festen varer, gælder for verdens akse.

Arabisk for "Allahs tegn". Betegnelse for den højest uddannede retslærde inden for shia-islam. Shia-muslimer anser særligt dygtige ayatollaher for at være eksempler til efterfølgelse m.h.t. levevis og holdninger

Uovervindelig. En af hinduismes syv hellige byer. Den ligger i Nordindien på bredden af Gogra floden. At dø i en af disse byer sikrer evig lykke. Også buddhister og jainister anser byen for hellig.

Sider