Gads religionsleksikon
Den vigtigste fest hos inuit i Alaska. Festen foregik i mandshuset, hvor mænd og drenge fra 5-årsalderen arbejdede, spiste og sov. Under blærefesten blev små drenge indviet til mandshusets fællesskab og de større drenge gradvist styrket som jægere. Fangstdyrene blev genskabt, idet renernes urinblærer blev brændt og dermed tilbagegivet til renerne, og sælernes urinblærer blev sænket i havet til dem gennem åndehuller i isen.
Ficus religiosa, "Oplysningens træ". Ifølge Buddha-legenden er det det træ, som den historiske Buddha mediterede under og efter syv dage opnåede sin oplysning eller endelige erkendelse.
Den lidelse eller det offer, mennesket pålægges for at afbøde den synd, det har begået. Fra middelalderen endvidere betegnelse for et af Den Romersk-katolske Kirkes syv sakramenter.
Det sted hvor den historiske Buddha under et Bo-træ opnåede sin endelige oplysning. Dvs. endelige erkendelse af livet som lidelse og vejen ud af lidelsen. Bodhgaya ligger i det nordlige Indien i delstaten Bihar nær byen Gaya og er et af de fire vigtigste pilgrimssteder for alle buddhister.
Sanskrit "oplysning", "opvågning". Et begreb inden for buddhisme der henviser til den tilstand, som den historiske Buddha opnåede, og som er vejen ud af genfødslernes kredsløb og til nirvana.
Begreb inden for mahayanabuddhisme der betyder: At vække tanken om opvågning eller oplysning. En tanke eller en proces, der skal sættes i gang, før man kan blive en Fuldt Oplyst, en bodhisattva.
500-tallet e.v.t. Navnet på en indisk munk der regnes for grundlægger af chan-buddhismen (zen). Chan kan oversættes med meditation.
Bodhidharma rejste til Kina omkring 520 e.v.t. og fik bl.a. audiens hos kejseren, der lyttede med stor interesse til hans udlægning af buddhismen. Hovedpointen var, at man kunne opnå oplysning allerede i dette liv. Ikke ved at ophobe god karma, men ved en direkte, ordløs kommunikation mellem en lærer og en elev. Der blev lagt vægt på meditationsøvelser og beherskelse af kroppen frem for intellektuelle processer, som skulle føre til erkendelse
Sanskrit "oplyst væsen". En person inden for mahayanabuddhisme der har opnået den endelige erkendelse eller oplysning, men som afstår fra at indgå i nirvana for i stedet at hjælpe andre
til at opnå samme erkendelse. Således lader en bodhisattva sig reinkarnere.
Denne betegnelse benyttes i Koranen om jøder og kristne. Jødiske og kristne profeter anerkendes af muslimer, og disse folks hellige skrifter, Toraen og Bibelen, anses inden for islam for at være guddommelige åbenbaringer, som dog er ufuldkomne eller forvanskede i modsætning til Koranen, der er den endelige og fuldkomne åbenbaring.
En tibetansk religiøs tradition, der forener Tibets førbuddhistiske religion med buddhisme. Den oprindelige, skriftløse religion i Tibet var præget af shamanisme og kultiske fester knyttet til årets gang i naturen og menneskelivet. Med hensyn til lære, terminologi og klostervæsen viser bön store overensstemmelser med tibetansk buddhisme, men dens tilhængere opfatter den ikke desto mindre som Tibets oprindelige religion. Buddhismen ser de som en senere, udefra kommende religion.
1930-. Fransk antropolog og sociolog, professor ved Collège de France.
Den personificerede skabergud i hinduisme der sammen med Vishnu og Shiva udgør en treenighed (trimurti), hvorfra alt udspringer.
På dansk benævnt "Verdensuniversitetet"; religiøs bevægelse grundlagt i Karachi af inderen Dada Lekh Raj (1877-1969) i 1937. Bevægelsens lære vægter meditation og baserer sig på Raja-yoga, og bevægelsens selvforståelse er, at den er "ikke-religiøs og ikke-politisk". Kernemedlemmer lever asketisk og lægger vægt på vegetarianisme og cølibat. Kvinder har en dominerende plads i bevægelsens ledelse og medlemsskare. Siden 1980 har bevægelsen været engageret i FNs NGO-arbejde. Bevægelsen har ca. 250.000 tilhængere på verdensplan
Sanskrit "det guddommelige samfund/fællesskab". En reformbevægelse stiftet i 1828 i Calcutta af Ram Mohun Roy, der argumenterede for, at fornuften og rationalismen skulle være de styrende principper i hinduisme.
Inden for hinduisme det altigennemtrængende princip, som er en del af alt, og som betinger alt. Det er uden begyndelse og uden ende. I ét ord også kaldt verdensaltet.
I upanishaderne skal man, for at frigøre sig fra genfødslernes kredsløb, forsøge at erkende, at ens personlige selv, atman, er identisk med verdensaltet brahman. Man bliver således ét med verdensaltet.
Brahman er den skabende og bærende kraft i tilværelsen, det er både alt det, der kan erkendes og fattes, og det, der ligger uden for erkendelsens grænser.
Sanskrit "tilhørende brahmanerne". Håndbøger fra ca. 900-700 f.v.t. tilknyttet vedaerne til brug for de præster (brahminer), der overvåger og leder ritualet, så det udføres korrekt og præcist. Samtidig behandler brahmanaerne ritualets virkning og karakter, og
de beskriver brahman, den hellige kraft, hævet over alt, der manifesterer sig i offerritualet, hvis det udføres korrekt.
Hver af hymnerne er tildelt en af de
Præst inden for hinduisme, men henviser også til den øverste sociale klasse (varna). Generelt er det mænd af øverste varna, der bliver præster, som det er foreskrevet i traditionen
Kristen religiøs bevægelse grundlagt i USA af amerikaneren David Koresh (født Vernon Howell, 1959-1993). Bevægelsen kom på avisernes forside i april 1993, da det amerikanske politi (CIA og FBI) som en kulmination på 51 dages belejring stormede gruppens hovedkvarter i Waco, Texas. Omkring 80 mennesker, heraf en del børn, blev dræbt.
Hebraisk "omskærelsens pagt". Betegnelse for omskærelsen af jødiske drengebørn.
1694-1764. Dansk præst og salmedigter. En af de betydeligste repræsentanter for pietismen i Danmark. Biskop i Ribe fra 1741.
Brorson udgav de to store salmesamlinger, "Troens Rare [sjældne] Klenodie" 1739 og "Svane-Sang" 1765. Brorsons salmer er formet i et letflydende poetisk sprog og repræsenterer en individuel fromhedslyrik, som skildrer den personlige religiøse følelse og den troendes sindstilstand. Blandt de store danske salmedigtere (Kingo, Brorson og Grundtvig) er Brorson blevet fremholdt som den, der i særlig grad er julens salmedigter.