Gads religionsleksikon
1509-1564. Reformator, en af hovedskikkelserne bag tilblivelsen af Den Reformerte Kirke og calvinismen. Havde hovedsagelig sit teologiske og kirkelige virke i Genève.
En afro-brasiliansk religion der bygger på den religiøse tradition, som slaverne siden 1500-tallet førte med sig fra Vestafrika til Brasilien. I candomblé er de oprindelige afrikanske traditioner blevet suppleret med først og fremmest folkelig, brasiliansk katolicisme. Et centralt led i kulten er dansen i kulthuset, hvor deltagerne lader sig besætte af forskellige vestafrikanske guder. Kulthusene er indbyrdes uafhængige og har fortrinsvis kvindelige ledere.
En vietnamesisk religiøs bevægelse opstået 1926 i Sydvietnam. Cao Dai er navnet på bevægelsens skabergud, som sammen med modergudinden Duc Phat Mau holder verden i balance. Elementer af buddhisme, konfucianisme, daoisme, kristendom og europæisk filosofi indgår i bevægelsens lære. Det religiøse mål er frigørelse fra genfødsler, men også social retfærdighed. Den religiøse praksis består i efterlevelse af buddhistisk etik, forfædredyrkelse og døderitualer og i seancer, hvor der kommunikeres med ånder og dyrkes meditation
Af engelsk "skibsladning", "last". Typebetegnelse for en række nye religiøse bevægelser, der begyndte at opstå i Melanesien efter 1. Verdenskrig. Det er millenaristiske bevægelser med baggrund dels i kristendom, dels i traditionel melanesisk religion. De opstår typisk omkring en profet, der forkynder en drøm eller vision om en snarlig omvæltning, der skal indebære etnisk genoprejsning og velstand af europæisk målestok for melanesierne. Velstanden skal komme i form af en kæmpemæssig skibs- eller flyladning (cargo).
Persisk betegnelse for den lange, løse klædning, som nogle muslimske kvinder bærer uden for hjemmet, eller når der er fremmede mænd tilstede.
ca. 1486-1533. Indisk mystiker. Selvom han ikke skrev meget, har han været en stor inspirationskilde til Krishna-bhakti, bl.a. som den kommer til udtryk hos ISKCON (Hare Krishna). Han lagde vægt på Krishnas kærlighed og munterhed og på sang og dans i tilbedelsen.
Hjul eller diskos. Symboliserer både tiden, solen og loven (dharma), og er i hathayoga og i tantrismen blevet forbundet med kroppens energicentre.
Begrebet optræder i den ældste af vedaerne, Rigveda, som et symbol på solen som den, der giver liv, men også som hjulet, der viser tidens evige kredsløb. Desuden symboliserer hjulet den kosmiske orden eller balance (rita).
I buddhisme er chakra forbundet positivt med dharma, dharmachakra, lovens hjul, og negativt med livs/genfødselshjulet, samsarachakra.
Betyder helt bogstaveligt "hjul-ruller" og er en gammel indisk titulering af en verdenshersker. I buddhisme har det betydning, at ordet både kan betyde en verdenshersker og en hjul-ruller, da man ser Gautama Buddha som begge dele. Han var den, der satte lærens hjul (Dharmachakra) i gang, og han blev således en verdens(be)hersker.
Månen. I hinduisme beskrevet som Herre over alt, der gror. Den påvirker det spirende liv og derfor også kvindens menstruationscyklus og frugtbarhed. Månen har også stor betydning i kulten, hvor hver nymåne og fuldmåne markeres. Desuden følger den hinduistiske kalender månen.
Af guder er månen specielt tilknyttet Shiva, som man ofte ser afbildet med en nymåne i håret. Den er forbundet med Shivas meditative aspekt, da et nymånedøgn siges at være specielt godt for meditation
Hebraisk "indvielse". Navnet på den fest der inden for jødedommen markerer genindvielsen af Templet i Jerusalem i 164 f.v.t., efter at det var blevet vanhelliget af grækerne.
Chanukka falder i december og strækker sig over otte dage til minde om, at den olie, som skulle bruges til Templets lysestage, normalt kun ville række en dag, men på mirakuløs vis rakte i otte dage, indtil mere olie kunne skaffes.
Beskrivelsen af disse begivenheder findes i Makkabæerbøgerne.
Hebraisk "fromhed". Bevægelse inden for jødedommen som opstod i Østeuropa i 1700-tallet. Chasidismen lægger vægt på et fromhedsliv, der indbefatter streng overholdelse af budene, men som også indebærer, at hele livet og alle handlinger betragtes som en gudstjeneste. Gudstjenesten skal udføres med oprigtighed og ægte følelser snarere end under fastlagte rituelle former, fx bestemte bønner.
I zarathustrismen den bro der fører til det salige hinsides. For den retfærdige er den bred, for den onde derimod kan den blive så tynd og skarp som en barberknivs æg, så at han styrter i helvede
"Kristen Videnskab". Kristen religiøs bevægelse dannet i USA i 1875 af amerikaneren Mary Baker Eddy og grundlagt som kirke i Boston som Church of Christ, Scientist i 1879. Bevægelsen lægger vægt på helbredelse gennem bøn og på, at det syndige, syge og onde kan uddrives ved at erkende og tilbede den ene Gud.
Religiøs bevægelse grundlagt af Anton S. La Vey (f. 1930) i USA. Bevægelsens lære baserer sig på en forståelse af mennesket, som står i modsætning til en traditionel kristen menneskeopfattelse: Mennesket er syndigt og egoistisk, og sådan skal det være, og de stærke individer skal støttes i deres livsudfoldelser, blot de ikke skader andre. Bevægelsen har ca. 2.000 medlemmer i USA.
En kristen klosterorden der blev grundlagt først i 1100-tallet som en bevægelse, der skulle føre benediktinerordenen tilbage til et liv efter Benedikts regel i simpelhed, isolation og arbejde.
I Danmark var der før reformationen 13 cistercienserklostre og 2 cistercienserindeklostre, det ene på Rügen. I dag er der et cistercienserkloster med 4 munke og et større cistercienserindekloster.
Den civile religions funktion er at knytte en befolkning sammen i følelsen af at være "en nation". Betegnelsen "civilreligion" dækker de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden, nutiden og/eller fremtiden, som knytter et folk sammen i et fællesskab, og som transcenderer (overskrider) kulturelle, religiøse, etniske og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet.
1830-1922. Britisk missionær der arbejdede som antropolog på Norfolk Island (mellem Ny Kaledonien og New Zealand), og som i 1877 introducerede begrebet mana, der kom til at danne grundlag for væsentlige religionsvidenskabelige forskeres arbejde, fx R. R. Maretts.
Den britiske antropolog Victor Turners udtryk for en særlig social tilstand af ustruktureret samhørighed, typisk for et rituals liminale fase. I den rituelle proces opløses et samfunds faste rangorden og regler for alle slags menneskelige relationer for at afløses af en spontanitet, hvor alle er lige og i samme båd. Derved kan ritualet genskabe og forny samfundsordenen.
1798-1857. Fransk filosof, positivismens grundlægger og anses undertiden også som sociologiens ophavsmand.
Samlebetegnelse for en række kristne grupper som arbejder imod de nye religioner og religiøse bevægelser.