Gads religionsleksikon
I hinduismen og buddhismen moralsk og religiøs pligt, lov, orden eller kort sagt: Læren, den enhver rettroende bør rette sig efter og efterleve.
I hinduisme kan man skelne imellem mindst to former for dharma:
1. Den universelle, altomfattende og evige dharma (Sanatana Dharma), der danner grundlaget for verdensordenen. Mange hinduer vil henvise til Sanatana Dharma som det, der definerer, hvad hinduisme er. Det er på tidspunkter, hvor verdensordenens dharma forstyrres eller trues, at Vishnu manifesterer sig på jorden for at genoprette den (se avatara).
"Dharma-vejen", lærens vej. En populær og indflydelsesrig bog inden for buddhisme. Den består af ialt 423 vers fordelt på 16 kapitler og er en del af buddhismens helligbog Tripitakas anden kurv.
Den kan sammenlignes med den hinduistiske Bhagavadgita, da den for mange buddhister beskriver det grundlæggende i buddhismen i en kort og præcis form. Flere af versene kendes derfor udenad af menige buddhister, og dens betydning kommer til udtryk ved, at den er blevet oversat til mange sprog.
Det generelle navn for lovbøger, hvor bl.a. den enkeltes forpligtelser over for familien, samfundet og guderne beskrives. Den mest kendte er Manus lovbog.
Arabisk "ihukommelse". Teknik inden for islam til ihukommelse af Allah og hans 99 skønne navne ved hjælp af gentagelse af formler eller brug af bedekrans. Dette er almindeligt udbredt blandt muslimer og benyttes desuden i ritualer og som andagtsøvelse inden for islamisk mystik (sufisme)
Arabisk "beskyttelse". Ifølge islamisk ret skal der ydes beskyttelse til jøder og kristne, som opholder sig eller bor i et islamisk samfund på grund af disse folks status som Bogens folk.
Beskyttelsen indbefatter kristne og jødiske gruppers ret til at opretholde egne religiøse traditioner og til at praktisere et vist indre selvstyre, fx i forbindelse med familie- og arveret. Til gengæld skal disse grupper betale en særlig skat.
Meditation. Begrebet bruges inden for religioner som buddhisme, hinduisme og jainreligionen, der bruger sanskrit i deres religiøse terminologi, og som lægger stor vægt på netop denne disciplin.
Ordet chan i den kinesiske buddhisme og ordet zen i den japanske buddhisme er udledt af sanskritordet.
Et begreb inden for mahayanabuddhisme der beskriver en transcendent Buddha, som eksisterer uden for den materielle verden, men som åndeligt har ladet sig manifestere i en "menneskelig Buddha".
Tjeneste. Betegnelse for de kristnes praktiske hjælpeindsats i verden ved siden af forkyndelsen, der betragtes som kirkens anden hovedopgave.
I den lutherske verden er det i særlig grad lægmandsbevægelser i 1800-tallet, som har bidraget til at udvikle diakonien forstået som en organiseret hjælpetjeneste, idet der etableres uddannelser af diakoner og diakonisser, som især arbejder inden for sygepleje og omsorgsvirksomhed.
Samtale, diskussion, tænkning i modsætninger med henblik på at overskride modsætningerne og nå frem til erkendelse af virkeligheden.
I filosofihistorien har "dialektik" været tillagt flere ret forskellige betydninger.
Udviklet af Friedrich Engels dels i forlængelse af Marx' historiefilosofi og som modstykke til henholdsvis Hegels dialektiske idealisme og en metafysisk vulgærmaterialisme.
Tysk protestantisk teologisk bevægelse udgået fra den reformerte schweiziske teolog, Karl Barth, 1886-1968. En anden fremtrædende repræsentant for bevægelsen var tyskeren Dietrich Bonnhoeffer, 1906-1945, som blev henrettet i KZ-lejr for at have deltaget i et attentat imod Hitler.
Kristen missionerende organisation som blev grundlagt i Århus i 1974 af dr. theol. Johannes Aagaard. Centrets ønske er at studere de nye religioner og religiøse bevægelser med henblik på at kunne tage stilling til dem på baggrund af en kristen livsopfattelse. I Dialogcentrets publikationer, fx Den Nye Dialog, opfattes og fremstilles disse nye religioner oftest som skadelige eller farlige. Centret har således gennem årene ført adskillige retssager mod nye religioner, fx Scientologi. Dialogcentrets indflydelse rækker ud over Danmark pga.
Engelsk Dianetics. Oprindeligt en "gør-det-selv-terapi" udviklet af amerikaneren L. Ron Hubbard i slutningen af 1940'erne og fremlagt i bogen "Dianetik. Den Moderne Videnskab om Mental Sundhed" fra 1950. Dianetikkens centrale begreber blev fra begyndelsen af 1950'erne videreudviklet i Scientologi.
Adspredelse, udlændighed. Betegner jødisk bosættelse uden for Palæstina, frivillig såvel som ufrivillig.
Navnet på en tidligere buddha som Gautama Buddha skulle have mødt i et af sine tidligere liv. Det var ifølge en af jatakahistorierne ham, som Gautama Buddha blev discipel hos, og som inspirerede ham til at stræbe efter selv at blive en Buddha. Ifølge traditionen er Dipankara den første af en række på i alt 24 buddhaer, der har levet før Gautama Buddha.
Elev eller lærling. I Det Nye Testamente bruges betegnelsen både om Jesu lærlinge og om de skriftkloges elever. Nogle gange omtales hele tilhængerskaren omkring Jesus som disciple, andre steder sigtes der til en afgrænset kreds på 70 eller 12 eller blot 3 eller 4.
Et kollektiv af unavngivne, kvindelige guddomme i den nordiske mytologi, nært tilknyttet Freja. Har efter alt at dømme haft betydning for frugtbarheden. Diser blev dyrket om foråret for at fremme høsten.
Fransk discours, "tale", "fremstilling". Et begreb hvis moderne anvendelse i en lang række humanistiske fag, herunder religionsfagene, især skyldes den franske idéhistoriker og filosof Michel Foucault (1926-84). Diskursbegrebet betegner ikke den enkelte ytring i tale eller skrift, men et sæt af rammer og forudsætninger for enkeltytringer.
Middelbar, begrebsmæssig (latin discurrere "løbe frem og tilbage"). En diskursiv erkendelse nås ved slutninger gennem mellemled, ikke direkte, og står således i modsætning til intuitiv erkendelse.
Diskursiv tænkning er begrebstænkning og udfoldes led for led, ligesom den fremstilles sprogligt i en kæde af udsagn (diskurs)
I hinduisme og sikhreligion: "Lampernes fest". En fest der har karakter af nytårsfest.