Gads religionsleksikon
I mange religioner tænkes de døde i en eller anden forstand at leve videre i graven, i en omflakkende åndetilværelse, i et dødsrige, en himmel eller et andet hinsides opholdssted. Inden for den enkelte religion kan forestillinger om de dødes opholdssted og hele livsform være utroligt flydende, vage og forskelligartede. Hele spørgsmålet er et emne for digtning, ikke for dogmatik. Arkæologiske fund af våben, redskaber og forråd i forhistoriske grave vidner om, at man i en eller anden forstand har forestillet sig, at den døde levede.
De fleste folk begraver deres døde i jorden, men mange andre anbringelser forekommer, ikke mindst i forbindelse med ligbrænding. Anbringelsen kan tage sigte på bevarelse af de jordiske rester på et afmærket sted eller på, at de skal forsvinde. Selve anbringelsen/begravelsen ledsages typisk af riter, der formidler den dødes overgang fra de levendes fællesskab til den rolle, man tiltænker de døde. JPS
Aktiv dødshjælp indebærer ret til visse former for drab/ hjælp til selvmord for at sikre en uhelbredelig patient en værdig død. Passiv dødshjælp betyder ret til at undlade en behandling, som kun kan udskyde dødstidspunktet, eller tilladelse til at anvende lindrende midler, som kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. I Danmark er kun passiv dødshjælp tilladt