Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

"Se, hvilket menneske!" Oversættelse af Pilatus' ord om Jesus i Johannes 19,5. Bibeloversættelsen af 1992 vælger dog den mere jævne form: "Se, her er manden!"

Ny religiøs bevægelse grundlagt i USA i 1965 af John Paul Twitchell (1908-1971). Bevægelsen betragter sig som en avanceret form for en yogaretning kaldet "surat shabda-yoga", som Twitchell stiftede bekendtskab med gennem den indiske mystiker Kirpal Singh, og lægger vægt på fysiske og spirituelle teknikker, der skal gøre eleven (chela) i stand til at frisætte sig fra den fysiske verden og kroppen og forene sig med Sugmad, det ultimativt åndelige princip. Bevægelsen havde i 1984 mellem 5.000 og 10.000 medlemmer i 12 lande.

Læren om digtekunst. Bruges som benævnelse både for Snorres håndbog for skjalde indeholdende de nordiske myter (den yngre edda) og om de ældre gudekvad i det middelalderlige håndskrift "Codex regius" (den ældre edda).

Kvadene i den ældre edda går måske tilbage til 800-1000. Snorres edda er fra begyndelsen af 1200-tallet. Teksternes kildeværdi begrænses af, at de er skrevet af kristne forfattere, omend fx Snorre tydeligt nok har næret sympati for den gamle nordiske livsopfattelse.

1821-1910. Amerikaner som i 1875 lagde grunden til den kristne bevægelse Christian Science.

Den have Gud iflg. 1. Mosebog 1-2 plantede i øst, og hvor han anbragte Adam og Eva.

Navnet Edens have kommer af det hebraiske "eden", der betyder fryd. I haven herskede paradisiske tilstande. Menneskene havde adgang til livets træ og var derfor udødelige. Ved syndefaldet blev Adam og Eva fordrevet fra Edens Have og blev dermed dødelige.

Udlægning med deraf følgende fortolkning. Bruges som den almindelige betegnelse for teologiens arbejde med de bibelske tekster

Filosofisk bevægelse inspireret af Søren Kierkegaards eksistenstænkning. Vokser frem i Tyskland i 1930'erne og i Frankrig i tiden efter 2. Verdenskrig.

Fælles for de i øvrigt indbyrdes ret forskellige former for eksistensfilosofi er dels deres spørgen efter, hvad der grundlæggende kendetegner menneskets måde at være på, kaldet "eksistens", dels at de tager udgangspunkt i den menneskelige eksistens som konkret levet eksistens.

Protestantisk teologisk bevægelse med rod i Kierkegaards tænkning og den dialektiske teologi. Filosofisk set bygger den på en eksistensfilosofisk menneskeopfattelse.

Bruges både som betegnelse for eksistensfilosofien i almindelighed og i snævrere forstand om J.P. Sartres filosofi. Kan endvidere som idéhistorisk begreb betegne en bred kulturstrømning, der er præget af eksistensfilosofiske temaer.

At betegne eksistensfilosofi i almindelighed som eksistentialisme kan tilsløre, at der er ganske store forskelle mellem forskellige tænkeres udformning af eksistensfilosofien.

Udelukkelse af menighedens fællesskab (latin "communio") på grund af alvorlige forsyndelser

En ikke særlig præcis betegnelse for sindstilstande, hvor man er "ude af sig selv". Man bruger også udtrykket "Altered States of Consciousness" (ASC), ændrede bevidsthedstilstande. Der kan være tale om tilstande af ekstrem koncentration eller ophidselse, som sætter den daglige bevidsthed ud af spillet.

Religiøs bevægelse grundlagt i Indien i 1960 af Shri Hans Ji Maharaj (d. 1966) under navnet Divine Light Mission, som efter Shri Hans' død blev ledet af hans søn, Prem Pal Singh Rawat, kendt som Guru Maharaj Ji (f. 1957). Bevægelsen opnåede stor tilslutning i 1970'erne, mens den i dag menes at have ca. 30.000 aktive udøvere på verdensplan.

1907-86. Rumænsk religionshistoriker; fra 1957 professor i religionshistorie ved University of Chicago; en af ophavsmændene til religionsfænomenologien. Eliade fremsatte ideen om, at ethvert religiøst dokument, fx myte, er en "hierofani", dvs. en manifestation af det hellige. Undersøgelsen af religiøse dokumenter inden for religionshistorie kan bidrage til en universel og mellemmenneskelig forståelse, idet det hellige i dets utallige variationer er en fællesmenneskelig betingelse.

Profet i Israel under kong Akab, 9. årh. f.v.t.

Elias og hans discipel, Elisa, betragtes som tidlige repræsentanter for den profetiske reaktion imod sammenblandingen af Jahvereligion og kana'anæisk religion, som senere bekæmpedes heftigt af profeter som Amos, Mika, Hosea og Esajas

Begrebspar som anvendes inden for antropologi og religionsvidenskab til betegnelse af to forskellige tilgange til et empirisk stofområde, fx en religion. "Etic" betegner den tilgang til stoffet, der tager udgangspunkt i videnskabelige termer og begreber, og som kan skabe afstand til det studerede. "Emic" betegner den tilgang, som er baseret på stofområdets egne termer og værdimæssige begreber, og anvendelsen af en sådan tilgang har den fordel at skabe nærhed og forståelse for objektets egen logik.

Etisk og værditeoretisk opfattelse der hævder, at vurderingsudsagn ikke udtrykker påstande, men alene udtrykker følelser eller holdninger.

Fx er sætningen "det er forkert at lyve" meningsløs i den forstand, at den hverken er sand eller falsk. Den udtrykker blot uvilje imod løgn og et ønske om, at andre deler denne uvilje

Erkendelsesteoretisk retning der hævder, at al viden om virkeligheden stammer fra sanseerkendelsen. Foruden den umiddelbare sansning tillægger empirismen også metodisk gennemført og eksperimentelt efterprøvet sanseiagttagelse gyldighed.

Empirismens største problem er, at det ikke er muligt ved sanseerkendelse at opnå absolut sikker viden, men kun statistisk sandsynlighed. Empirismen bygger på induktive slutninger fra det specielle til det generelle. Fx kan iagttagelsen af, at en spurv, en solsort, en svale etc. kan flyve, føre til den generelle konstatering, at fugle kan flyve.

Græsk angelos, "sendebud". Det er en udbredt forestilling i mange religioner, at overjordiske væsener fungerer som budbringere fra guderne til menneskene, og at sådanne væsener optræder som særlige skytsånder eller hjælpere for mennesker. BT

"Åbenbarelse", "tilsynekomst", især om en guds eller noget guddommeligts pludselige tilsynekomst. I videre betydning kan ordet også anvendes om religiøse tekster, der er anbragt eller formuleret sådan, at de fremstår ikke som information eller argumenter, men som en guddommelig tilsynekomst.

Brev. Bruges som betegnelse for breve i Det Nye Testamente, som beskæftiger sig med almene emner mere end konkrete situationer hos brevskriveren eller -modtageren. Betegner desuden læsestykker fra Det Nye Testamentes breve, der anvendes i gudstjenesten

Sider