Gads religionsleksikon
Den hebraiske betegnelse for landet Israel, det land Gud i 1. Mosebog lover Abraham og hans efterkommere.
Den filosofiske disciplin der beskæftiger sig med den menneskelige erkendelses oprindelse, natur og gyldighed.
Blandt de erkendelsesteoretiske hovedretninger kan nævnes: Empirisme, rationalisme, idealisme, materialisme, skepticisme, relativisme
Den hebraiske form af navnet er "Jesaja". Den første af de fire såkaldt store profeter i Det Gamle Testamente. Esajas' bog falder i 3 adskilte dele, idet kap. 1-39, 40-55 og 56-66 henføres til hver sin tid og forfatter(kreds). De 3 afsnit benævnes da: Protojesaja, Deuterojesaja og Tritojesaja.
En af de vigtigste buddhistiske fester i Sri Lanka. Den falder i juli/august i måneden Esala og er en fest af i alt ti dages varighed.
Den foregår i byen Kandy, hvor Tandens Tempel ligger: Et relikviegemme for en af Buddhas hjørnetænder. Højdepunktet i festen er den store elefantprocession, hvor Buddhas tand bæres rundt i byen, godt beskyttet i et skrin på den første elefants ryg.
Af græsk eskatos, "sidst". Eskatologi er det, der siges om de sidste ting, hvordan et menneske ender, når det er dødt, eller hvordan verden ender, når den går under. Ligesom myten ligger før den menneskelige erfaringshorisont, ligger eskatologien efter den. Ligesom myten fra en urtid nærmer sig nutiden i stadier eller etaper, sådan kan en eskatologi også være inddelt i etaper, der fører ud i det ukendte
Jødisk sekt på Jesu tid, også benævnt essenerne. Kendes fra blandt andet den jødiske historiker Josefus og dødehavsrullerne.
Essæernes tro og lære har et stærkt apokalyptisk præg. Ud fra bevidstheden om at leve i de sidste tider skærpede de lovoverholdelsen og levede afsondret fra det jødiske folkefællesskab. Meget tyder på, at de valgte Qumran ved Det Døde Hav som deres opholdssted, hvorfor man også har sat dødehavsrullerne i forbindelse med sekten.
Et af Biblens skrifter der beskriver, hvordan den jødiske prinsesse Esther frelser det jødiske folk fra at blive udslettet af Haman, som var statsmand under den persiske kong Xerxes i det 5. årh. f.v.t. Begivenhederne i Esthers Bog ligger til grund for purim-festen
Græsk ethos, "sædvane". Betegnelse for den filosofiske eller teologiske disciplin, der beskæftiger sig med moral. Ofte bruges ordene etik og moral synonymt. Undertiden bruges etik dog som betegnelse for den teoretiske overvejelse over den mere praksisprægede moral
En af de orientalske ortodokse kirker. Udgør et forbillede for de afrikanske uafhængige kirker på grund af Etiopiens og Den Etiopiske Kirkes uafhængighed af europæiske kolonimagter.
Afrikanske uafhængige kirker som udviklede sig ca. 1890-1920 fra ældre europæiske kirker eller missionskirker i Afrika.
Græsk ethnos, "folk" + "centrum". Opfattelse der betragter éns egen kultur som andre overlegen. Etnocentrisme har været en væsentlig faktor i den vestlige kulturimperialisme, idet man gjorde den vesterlandske kultur til målestok for alt fremmed
Græsk ethnos, "folk" og -grafi, "beskrivelse". Betegner studier af verdens folkeslag og kulturer; videnskab som beskæftiger sig med materiel kultur, social, politisk og økonomisk organisation samt religion, oprindeligt hos folkeslag uden for Europa. I dag anvendes i stor udstrækning betegnelsen "antropologi" om såvel etnografi og etnologi (sammenlignende studier af kulturer) - især i den engelsksprogede verden, og studiet af menneskers samfund og kultur udføres ikke blot uden for Europa.
Græsk euforos, "let at bære". Betegnelse for stoffer der bevirker opstemthed eller sløvhed. Stofferne varierer fra stærkt giftige og dræbende til relativt ugiftige og ikke dødelige. Nogle er bevidsthedsudvidende og kan medføre hallucinationer (visioner, auditioner). Disse stoffer påvirker signaloverførslen mellem hjernens nerveceller. Derfor opleves sanseindtryk mere intenst samtidig med, at størrelsesforhold kan ændres, perspektivet forvrænges og indtrykkene gå over i hinanden. Der er mange eksempler på en religiøs udnyttelse og tolkning af disse oplevelser.
Den opfattelse at guder blot er mennesker, hvis ry med tiden har givet dem guddommelig status.
Europæisk kultur rummer både en ateistisk, rationalistisk strømning og flere skriftreligioner, som har udviklet sig under gensidig påvirkning, og for den dominerende skriftreligion kristendommens vedkommende af områdets forskellige før-kristne, skriftløse religioner. Efterfølgende behandles religionerne i særskilte afsnit:
- før-kristne antikke og skriftløse religioner,
- jødedom,
- kristendom,
- islam,
- hinduisme, sikhreligion, buddhisme og nye religioner.
Adams hustru. I de gammeltestamentlige myter i 1. Mosebog fremtræder Eva som urmoderen, og hendes navn sættes i forbindelse med det hebraiske haja, "leve". I syndefaldsfortællingen er det Eva, som fristes af slangen og dermed giver anledning til, at de første mennesker uddrives fra Paradis. På den baggrund skildres Eva i kristendommen ofte som legemliggørelsen af den syndige fristelse, og hun kommer således til at stå som modstykke til den rene Jomfru Maria
Betegnelse for de skrifter i Det Nye Testamente, der ifølge traditionen er skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, som beretter om Jesu liv, hans ord og gerninger samt hans død og opstandelse.
Ordet "evangelium" betyder glædeligt budskab og bruges både i Det Nye Testamente og i kirken ikke alene som betegnelse for de nævnte skrifter, men om den kristne forkyndelse i det hele taget.
Latin evolutio, "udvikling", "opståen". Af evolvere, "rulle ud", "udvikle". Den videnskabelige opfattelse som var fremherskende fra midten af 1800-tallet og frem til 1920'erne, at samfund udvikler sig i bestemte stadier fra lavere til højere former.
Udvandring. Det græsk/ latinske navn på 2. Mosebog, som beretter om israelitternes udvandring fra Ægypten under Moses (ifølge Bibelens kronologi i midten af 1200-tallet f.v.t.). I nutidig befrielsesteologi og politisk teologi er exodus-begrebet blevet et symbol på viljen til politisk opbrud/forandring, bort fra "Ægyptens kødgryder" mod bedre tilstande.