Gads religionsleksikon
Den bøn som Jesus ifølge Matthæus 6,9-13 og Lukas 11,2-4 lærte sine disciple som et mønstereksempel på oprigtig bøn. Lukas' version har kun fem bønner mod Matthæus' syv og er muligvis den ældste. Måske skal Matthæus' form henføres til et jødekristent og Lukas' til et hedningekristent miljø.
Af det arabiske ord faqir, der betyder en fattig og bruges om en tiggermunk lig med ordet dervish. I Indien har europæerne udvidet betegnelsen ved også at give den til ikke-muslimske asketer, hvorved ordet kan paralleliseres med en sadhu.
Family of Love. Indtil 1979 kendt som Guds Børn (Children of God); kristen bevægelse grundlagt i Californien i slutningen af 1960'erne af David Brandt Berg. Bevægelsen vakte meget stor offentlig modstand i 1970'erne pga. dens kontroversielt frie seksualmoral, herunder opmuntring af medlemmerne til at udøve den særlige rekrutteringsmetode over for nye medlemmer, der fik navnet "flirty fishing". Denne praksis blev dog opgivet, navnet ændret, og i dag findes der højst 3.000 tilhængere i hele verden.
Betegnelse for en muslimsk retslærd som beskæftiger sig med islamisk retsvidenskab (fiqh)
De udskilte. Navnet på en af de vigtigste jødiske retninger på Jesu tid. Efter Jerusalems fald i 70 e.v.t. fik de afgørende indflydelse på udviklingen af rabbinsk jødedom.
Afståelse fra at spise og/eller drikke i kortere eller længere perioder. I mange religioner er faste en rituel handling, hvorunder den fastende behersker sine fysiske drifter til fordel for åndelig hengivelse eller oplysning. Også andre former for fysisk afholdenhed kan indgå som del af en rituel faste. Rituel faste findes ofte indlagt i festkalenderen på bestemte dage. Disse fasteperioder betragtes som hellige og danner ofte ramme om andre ritualer og festligheder, og de bekræfter det religiøse fællesskab.
Profeten Muhammads datter med hans første kone Khadija. Gift med Ali og mor til Hasan og Husain. Fatima er højt respekteret af både sunni- og shia-muslimer, og mange muslimer anser hende for at være en slags idealkvinde, som besad en række kvindelige dyder som den forbilledlige mor, hustru og muslim. "Fatimas hånd" benyttes ofte på amuletter, se illustration næste side
Betegnelse for en slægt som i 909 etablerede et kalifat i Nordafrika, i rivalisering med det abbasidiske kalifat som regerede fra Bagdad. Det fatimidiske dynasti grundlagde byen Cairo og havde hovedstad der frem til dets fald i 1171. Fatimiderne mente at nedstamme fra profeten Muhammad gennem hans datter Fatima. Fatimiderne var shia-muslimer og tilhængere af syv-imam-linien
Udtalelse om et spørgsmål eller emne fra en islamisk retslærd. Retslærde fra forskellige islamiske institutioner og læreanstalter udsender løbende fatwaer, som kan omhandle alt fra anvisninger på korrekt handlemåde i dagligdags situationer til principielle erklæringer om holdningen til et givet religiøst eller politisk emne.
Gren af shia-islam, betegnes på arabisk zaidiya efter Zaid ibn Ali, som denne linies tilhængere, kaldt zaiditter, betragter som den femte og sidste imam.
Zaiditters islamtolkning ligger således meget tæt på sunni-islam. Mange af de dogmer, som fastholdes af syv- og tolv-imam-shiitter, afvises af zaiditterne. Bl.a. tror de ikke på Mahdien og dennes skjulthed og heller ikke på begrebet om forstillelse (taqiya). Desuden afviser zaiditterne ikke, i modsætning til andre shia-muslimer, gyldigheden af islams tre tidligste kaliffers lederskab.
Latin femina, "kvinde" og -isme. En ideologi som fokuserer på kvinders liv og vilkår. Feminismen er hverken historisk eller aktuelt én bevægelse, men en grundlæggende hævdelse af kvinders ligeværd med mænd. Man kan fx skelne mellem feministiske ideer, som hævder kvinders lighed med mænd, og ideer som lægger vægt på, at kvinder og mænd er forskellige, og at det er forskelligheden mellem kønnene, der er basis for ligestilling.
Kinesisk "vind og vand". En kinesisk divinationsform hvor man ved hjælp af et særligt kosmologisk kompas søger at finde det rette sted for en bygning eller en grav i landskabet. JPS
Fenrisulven: Dæmonisk væsen i den nordiske mytologi, hører til Lokes afkom og bekæmper Odin i Ragnarok. BT
Portugisisk feitiço "tryllemiddel". Europæiske handelsfolk brugte ordet om små figurer fra Afrika, og snart blev det en betegnelse for alle slags hellige genstande, gudebilleder og symboler. Som fagudtryk må ordet i dag anses for forældet.
1804-72. Tysk filosof, elev af Hegel og i opposition til dennes idealisme, talsmand for en naturalistisk materialisme. Formulerede en religionskritik der ser Gud som en projektion eller spejling af menneskets ønsker og behov. Det, mennesket savner mest og stræber efter i sit liv, projicerer det i religionen ud i en verden uden for mennesket, tilkender det der en selvstændig eksistens og benævner det med ordet Gud.
Græsk philologia, "kærlighed til ord". Videnskabsdisciplin som beskæftiger sig med studiet af en kulturs sprog og litteratur. Ved tekstkritisk arbejde forsøger filologen at nå frem til en version af teksten, der ligger så tæt på den oprindelige tekst som muligt, og filologisk arbejde danner dermed grundlag for fx studiet af religiøse tekster på fremmedsprog.
Kærlighed til visdom. Betegner bredt forstået det samme, som man kalder en verdensanskuelse. Mere snævert forstået betegner det en verdensforståelse, som bygger på argumenter, hvorved filosofi nærmer sig begrebet videnskab, dog med den forskel at filosofien beskæftiger sig med virkeligheden som helhed, mens de forskellige videnskaber beskæftiger sig med hver sit delaspekt af virkeligheden.
I nordisk mytologi den 3 år lange vinter, der varsler Ragnarok.
Arabisk "indsigt". Angiver den islamiske retsvidenskab og studiet af denne. Fiqh beskæftiger sig med studiet af islamisk lov (sharia) og omhandler alle livets områder, både religiøs livsførelse og rituelle pligter og familie-, handels- og strafferet.
Læren om De Fire Ædle Sandheder er et af grundelementerne i den buddhistiske lære. Den forklarer, at livet er lidelse, årsagen dertil, at lidelsen kan ophøre, og angiver vejen væk fra lidelsen.
Den del af Den (i bekendelsesmæssig henseende) Evangelisk-lutherske Kirke, der som medlemmer har størstedelen af befolkningen i det danske rigsfællesskab, og som har folketinget som øverste lovgivningsinstans og biskopperne som øverste myndighed i indre læremæssige og gudstjenestelige anliggender.