Gads religionsleksikon
En vestafrikansk religion som udvikledes efter 1600 i det nuværende Benin.
Tilbedelse af døde forfædre. Mange folkeslag opfatter døde som stadig levende og i stand til at påvirke efterkommernes liv. Gennem ritualer fx ved graven eller foran afbildninger af de døde viser de overlevende omsorg for de døde og formilder dem derved. Ritualerne varierer - fra bøn til de afdøde til gennem ofre at inddrage dem i den religiøse kult eller bespise dem, så de ikke vender sig mod de levende.
En af Det Gamle Testamentes betegnelser for Palæstina, det land Gud havde lovet (forjættet) Abraham og hans slægt.
Græsk telos, "formål". En etik der vurderer en handling som god afhængigt af, hvilket formål eller resultat (kaldes da ofte konsekvensetik) den fører til.
Formålsetik adskiller sig således fra sindelagsetik eller pligtetik. Platon (427-347 f.v.t.) og Aristoteles (384-322 f.v.t.) sætter det (højeste) gode som etikkens mål. I katolsk etik er Gud det højeste mål, mens utilitarismen, nytteetikken sætter lykken eller nytten som det højeste gode
En kristen tiggerorden, også kaldet gråbrødrene, der blev grundlagt af Frans af Assisi i begyndelsen af 1200-tallet. Den kvindelige gren af ordenen kaldes for clarisserinder. Et af ordenens hovedpunkter er kravet om absolut fattigdom.
Der var i middelalderens danske købstæder 29 franciskanerklostre, heraf 3 claraklostre til clarisserinderne.
En kreds af filosoffer med tilknytning til Institut for Socialforskning ved universitetet i Frankfurt am Main, som inspireret af Hegel, Marx og Freud fra 1930'erne udvikler en kritisk samfundsteori.
1905-97. Østrigsk psykiater og neurolog. Repræsenterer en sammentænkning af en psykoanalytisk og en eksistensfilosofisk tankegang.
1181-1226. Populær katolsk prædikant som i efterfølgelse af Kristus stræbte efter at virkeliggøre fattigdomsidealet og således blev grundlægger af tiggermunkebevægelsen.
Frans' indsats kan ses som et oprør imod den tiltagende verdslighed i kirken og frem for alt imod akkumulationen af store rigdomme i kirker og klostre. Foruden Frans' orden, franciskanerne eller gråbrødrene, blev dominikanerne eller sortebrødrene en betydningsfuld tiggerorden.
1854-1941. Britisk klassisk filolog hvis forskning inden for magi fik stor indflydelse på såvel antropologisk som religionsvidenskabelig teoridannelse. Selvom man i dag har gjort op med den evolutionisme, som bl.a. Frazers forskning afspejlede, er en forståelse af Frazers teorier vigtige for en forståelse af religionsvidenskabelig forskningshistorie. Hovedværket "The Golden Bough", som er en klassiker inden for religionshistorien, udkom første gang i to bind i 1890, og den tredje og sidste udgave i i alt 13 bind afsluttedes i 1936. En forkortet et-bindsversion udgives stadig.
Inden for islam har bønnen over middag om fredagen særlig betydning, idet det i Koranen anbefales, at muslimer udfører denne bøn i moskeen.
Bønnen adskiller sig fra de øvrige daglige bønner ved, at imamen før fredagsbønnen holder en tale (khutba) om et alment eller aktuelt emne. Ved denne lejlighed står imamen på en trappestige eller talerstol, kaldet en minbar. Derefter udføres bønnen i fællesskab.
Herren. I den nordiske religion en af de betydeligste af vanernes gudeslægt, en frugtbarhedsgud. Har haft en fremtrædende plads i kulten ved templet i Uppsala i Sverige. Frejkulten har haft udpræget seksuelt præg, og Frej har tilsyneladende modtaget svin som offergaver, ligesom hesten har været helliget Frej.
Frejs søster og således også en betydelig skikkelse blandt vanerne. Frugtbarhedsgudinde som er knyttet til ægteskab og barnefødsel.
Gammelt dansk "frihals". I bred betydning omfatter frelse ethvert overordnet mål for religiøse bestræbelser. Som regel anvendes ordet dog kun, hvor dette mål er udfrielse af verdens og menneskelivets almindelige betingelser
Engelsk "Salvation Army". Kristen religiøs bevægelse grundlagt i London i 1865 af metodisten William Booth (1829-1912) og hans hustru Catherine (d. 1890). Bevægelsens lære er metodistisk, og dens gudstjenester såvel som dens mission er præget af sang, vækkelse og helliggørelse. Bevægelsen er kendt for sit store sociale hjælpearbejde blandt fattige og udstødte. På verdensplan har Frelsens Hær ca. 3 mio. medlemmer, heraf ca. 6.000 i Danmark.
1860-1939. Østrigsk læge, som i 1890'erne udviklede psykoanalysen. Denne psykologiske tilgang til mennesker bygger på Freuds ideer om underbevidstheden; et begreb, som Freud ikke opdagede, men det var ham, som udviklede argumentationen omkring dens indflydelse på menneskets adfærd og forestillinger. Hans teorier om religion tager udgangspunkt i en sammenligning af neurotiske patienters forestillingsunivers og (primitive) religioners myter og symboler; to universer som Freud fandt mange ligheder imellem.
Den menneskelige evne til at vælge mellem forskellige (handle)muligheder og beslutte sig uden at være underlagt tvang eller nødvendighed.
Oplevelsen af, at mennesket på samme tid adskiller sig fra andre naturvæsener ved en særlig frihed, og dog også i adskillige henseender ligesom dyrene er bundet til bestemte adfærds- og handlemønstre, har givet anledning til mange forskellige overvejelser i filosofi og religion.
Gudinde af aseslægten, gift med Odin. Modergudinde i den nordiske mytologi og minder på mange måder om Freja, der dog hører til vanerne.
Engelsk freemasonry. Betegnelse for en række religiøse, velgørende og praktiske aktiviteter, som udøves i loger, fortrinsvis af mænd, der indbyrdes kalder sig brødre. Frimurernes hemmelige rituelle aktiviteter og logernes stærkt hierarkiske organisation er en af årsagerne til, at frimureri fortsat udsættes for kritiske angreb. Således kan ordene "frimureri" og "logebrødre" i dagligdags tale anvendes om hemmelighedskræmmeri og mandlig sammenspisthed.
Begrebet fundamentalisme opstod i USA i 1910'erne i forbindelse med udgivelsen af et kristent evangelisk blad, "The Fundamentals", som talte for en bogstavelig eller fundamental fortolkning af Bibelen. Siden har begrebet fundet udbredelse i forbindelse med enhver form for religionstolkning, der baserer sig på en sådan bogstavelig læsning af hellige skrifter. Begrebet er dog også blevet benyttet flittigt i medierne, hovedsagelig med negative associationer til fanatisme, intolerance og terrorisme.
Den retning inden for samfundsvidenskaberne som studerer sociale fænomeners indbyrdes sammenhæng. Betegner i den antropologiske og religionsvidenskabelige forskningshistorie den forskning, som med udgangspunkt i analytiske studier og feltarbejde behandler religion i dens sociale og kulturelle sammenhæng og konsekvens.