Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Guds mand eller Guds stærke. I oldjødisk englelære en af de syv ærkeengle. I kristendommen den engel som bebuder Johannes Døbers og Jesu fødsel. I Koranen kaldes han med sit arabiske navn, Jibril, og optræder i islam som åbenbaringens engel, der har overbragt den guddommelige åbenbaring til islams profeter. Den sidste og endelige åbenbaring er således kommet til verden, da Gabriel overbragte Muhammad Koranen

1900-. Tysk filosof. Fremtrædende repræsentant for den filosofiske hermeneutik.

Ifølge Gadamer er udgangspunktet for enhver fortolkning af os selv og vor omverden, at vi bevæger os inden for en fortolkningshorisont, en for-forståelse, der bestemmer, hvilke spørgsmål vi kan stille, og hvilke grundbegreber og forudsætninger vi opererer med. I forståelsen af en fremmed tekst sker der en "horisont-sammensmeltning", hvor vor egen horisont ændres i mødet med tekstens forståelseshorisont.

Den nordlige del af Palæstina. Områdets indbyggere blev på grund af dets åbenhed for indflydelse udefra ofte betragtet som andenklasses jøder.

Ifølge evangelierne foregik en stor del af Jesu virksomhed i Galilæa, og på den baggrund kommer Galilæa især i de synoptiske evangelier til at stå som "livets land" i modsætning til Judæa i syd, som er "dødens land", hvor Jesus blev henrettet.

Hebraisk betegnelse for det eksil, det jødiske folk har levet i siden den romerske ødelæggelse af Jerusalem og Templet i 70 e.v.t. Dette betød afslutningen på jødisk herredømme i landet, og det jødiske folk, som allerede for en stor dels vedkommende levede uden for Det Hellige Land, blev yderligere spredt. Selve galut, eksiltilstanden, menes af troende jøder at være indstiftet af Gud, som ved verdens ende og den messianske tids begyndelse igen vil samle folket i Det Hellige Land.

De kristnes betegnelse for den skriftsamling, som er jødernes Bibel, og som den kristne kirke overtog og videreførte som en del af sin Bibel.

"Testamente" er en gengivelse af det latinske "testamentum", som betyder pagt. Brugen af betegnelserne Det Gamle og Det Nye Testamente bygger på udsagn i profeternes skrifter, hvor der tales om, at den gamle pagt, (indgået mellem Jahve og Israel på Moses' tid) skal afløses af en ny.

1869-1948. Også kendt som Mahatma ("den store ånd"). Han er kendt som henholdsvis leder af den nationale bevægelse i Indien, der førte til Indiens selvstændighed, og som nationens åndelige vejleder.

"Den der fjerner alle hindringer". En meget folkekær gud inden for hinduisme, kendetegnet ved sit elefanthoved. Han siges at fjerne alle hindringer, hvorfor han anråbes før enhver større begivenhed.

Der er mange forskellige myter tilknyttet Ganesha, hvor han forbindes med forskellige guder afhængigt af, hvor man befinder sig i Indien. Langt det mest almindelige er dog at forbinde ham med Shiva og Parvati som en af deres to sønner. Den anden søn er Karttikeya, også kaldt Skanda eller Murugan.

"Den hurtigt løbende". Den helligste af Indiens hellige floder, hvis vand siges at have rensende effekt. Floden personificeres som en modergudinde af samme navn.

Hebraisk "excellence", "majestæt". Ærestitel som gennem tiderne er blevet tildelt exceptionelt dygtige og højt respekterede jødiske lærde

En mytisk fugl der sandsynligvis stammer fra den før-ariske periode, senere forbundet med Vishnu som hans ridedyr. Den forbindes med solens stråler.

I traditionelle kulturer var og er gaven andet og mere, end hvad den er for den moderne europæer. Gaven tænkes at indeholde noget af giveren og at forpligte modtageren til en gengave eller en anden modydelse. Kun ved ikke at modtage gaven kan man unddrage sig dens indflydelse. I religionsstudiet har denne traditionelle gaveopfattelse særlig betydning for forståelsen af offer.

Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja) og er det mantra, som enhver rettroende hindu lærer sine børn.

Mantraet er henvendt til solen som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: "Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys fra den guddommelige sol, må han oplyse vores sind."

Geb

Den ægyptiske jordgud, Himmelgudinden Nuts gemal. I den mytologiske kongerække arver Osiris tronen efter Geb, og den ægyptiske kongetrone betegnes ofte som Gebs trone.

1926-. Amerikansk antropolog, siden 1970 professor ved Princeton University. Han lancerede i 1966 i den banebrydende artikel "Religion as a Cultural System" en ny definition af religion, der definerer religion som et kulturelt symbolsystem, som forsyner mennesker med varige og generelle ideer af eksistentiel karakter, som synes virkelige, og som virker motiverende for menneskets sociale handlinger.

"De Dydige". En munkeorden inden for den tibetanske buddhisme. De kaldes også populært: De Gule Hatte pga. deres specielle hovedbeklædning ved større religiøse ceremonier. Gelugpa, der opstod i 1400-tallet, anser i dag Dalai Lama som sin øverste leder.

Gelugpaordenen opstod som en reformretning, der gik imod dominansen af den tantriske, seksuelt baserede magiske praksis, og i stedet lagde vægt på overholdelsen af munkereglerne samt en streng disciplin. Således blev den tantriske lære tilpasset et liv som munk, hvor cølibat var en vigtig grundbestanddel.

Aramæisk "at lære", "fuldendelse". Gemara er den anden del af talmud, jødiske lærdes udlægning af loven (Toraen). Gemara består af kommentarer til den oprindeligt mundtlige udlægning og fortolkning af Toraen, mishna.

Denne del af talmud blev til fra omkring 100-400-tallet e.v.t. Jødiske lærde i både Palæstina og Babylon deltog i arbejdet med at studere og udlægge mishna, og dette resulterede i to talmud'er, en palæstinensisk og en babylonsk, hvoraf den babylonske er den mest benyttede.

I 1500-tallet modstandernes betegnelse for de grupper, der mente, at reformatorerne ikke var radikale nok fx derved, at de ikke forkastede barnedåben og som udtryk for kravet om personlig tilegnelse af troen praktiserede voksendåb. Gendøberne gik også ind for radikale samfundsændringer, fx i retning af at lade samfundsindretningen bestemme af bjergprædikenen.

Gendøbernes dåbssyn og -praksis videreføres i dag af flere protestantiske kirkesamfund, eksempelvis baptisterne og pinsebevægelsen

1873-1957. Fransk antropolog som i 1909 introducerede begrebet overgangsriter i bogen "Les rites de passage". Overgangsriter er, ifølge van Gennep, de ritualer som bestemmer overgange fra ét stadium til et andet eller fra én verden (social eller kosmologisk) til en anden. Disse er kendetegnet ved en treleddet forløbsstruktur:

1. udskillelsesfasen,

2. den liminale fase,

3. inkorporationsfasen.

1058-1111. Muslimsk retslærd, teolog og mystiker (sufi), forfatter til en række værker om islamisk teologi og mystik. Al-Ghazzalis værker sammenfatter de sunni-islamiske retsskolers teologi og dogmatik og bygger bro mellem ortodoks sunni-islam og sufisme

Klaret smør der bruges i madlavningen og som offer til guderne i tilbedelsen

Sider