Gads religionsleksikon
Betegner inden for islam den store rituelle afvaskning, hvor hele kroppen vaskes efter særlige forskrifter. Ghusl kræves før bøn, hvis en person er i en tilstand af rituel urenhed, og ved religiøse fester.
Rituel urenhed kan stamme fra menstruation, fødsel, samleje eller berøring af lig. Ghusl udføres inden bøn, ved indgangen til pilgrimsfærden og før festerne id al-fitr og id al-adha.
1938-. Engelsk professor i sociologi ved University of Cambridge. Giddens er ikke sociolog i snæver forstand, men lader sig påvirke af både historie, psykologi, antropologi, litteratur, politologi og geografi i en form for tværvidenskabelig analyse af det moderne samfund og moderniteten.
Oldnordisk "ild-læ". I den nordiske mytologi de godes lykkelige land eller opholdssted efter Ragnarok
I den nordiske mytologi det svælg eller gab, der var før altings skabelse
1923-. Fransk professor emeritus i litteratur og civilisation ved Stanford University, Californien. Har siden 1960'erne bidraget til såvel litteraturvidenskab som religionsvidenskab, bl.a. med sin teori om "det mimetiske begær", dvs. ideen om at menneskets stræben og begær er styret af efterligning (mimesis), hvorfor mennesket begærer det, som andre begærer. Dette begær skaber konflikt. Af denne teori udspringer en anden teori, "syndebuk-teorien".
En moderne betegnelse for en lang række religiøse bevægelser i det 1.-4. årh. e.v.t. som kredser om gnosis, et åndeligt gennembrud der tænkes at frelse mennesket. Gnosis betyder viden eller erkendelse, nærmere betegnet det at kende Gud. Under menneskers almindelige vilkår er dette ikke muligt, og når det alligevel sker i et menneskes sind, er dette menneske ikke længere menneske, men Gud. Der er med andre ord tale om et udgangspunkt i den særlige religionsform, vi kalder mystik, oplevelsen af at skellet mellem den, der oplever, og det, der opleves, falder bort.
1666-1708. Sikhreligionens tiende og sidste guru. Han virkede fra 1675-1708 og er primært kendt for at indstifte Khalsabroderskabet, hvorved han giver sikherne en mere militant udtryksform. Desuden redigerede han sikhernes helligbog Adi Granth til dens nuværende form og proklamerede sikhernes gururækkke for afsluttet med ham. Som sikhernes vejleder fremover indsatte han Adi Granth.
Betegnelse for præstehøvdingen i vikingetidens Norden. Leder af blotene.
Vurderende begreb om ting, handlinger, personer og egenskaber som udtrykker, at det pågældende anses for fuldkomment.
Engelsk okkult, religiøs bevægelse grundlagt i 1888 af William Wynn Westcott (1848-1925), Samuel Liddell MacGregor Mathers (1854-1918) og William Robert Woodmann (1828-1891). Bevægelse splittedes i 1903 i småfraktioner, men dens indflydelse på senere okkult religiøsitet er uomtvistelig.
Kvæghyrdinder som guden Krishna i en række fortællinger laver sjov og elskovsoptrin med. Hans yndlingsgopi er Radha; på billeder optræder hun som hans kvindelige sidestykke.
"Ko-finder". Et tilnavn til hinduguden Krishna, hvor han i helligskrifterne puranaerne optræder som kohyrde. Navnet bruges i forbindelse med Krishnas folkekære og mere menneskelige aspekt.
Af oldfransk graal, "kar". Betegnelse for et helligt kar som omtales i middelaldersagn om kong Arthur. Ifølge nogle sagn var den hellige gral den skål, som blev brugt ved den første nadver, og som Kristi blod senere blev opsamlet i. En ridder kunne kun ved absolut kyskhed komme i besiddelse af gralen. Gralsmotivet er i nyere tid taget op af Richard Wagner i operaen Parsifal
1783-1872. Dansk præst, digter, historiker, politiker og forfatter. I dag først og fremmest kendt som salmedigter og ophavsmand til højskoletanken.
De mange betegnelser, der kan hæftes på Grundtvig, afspejler mangfoldigheden i hans virke og til en vis grad de forandringer og den udvikling i hans livsforståelse og kristendomssyn, som finder sted igennem hans lange livsløb.
Folkekirkelig retning med rod i 1800-tallets religiøse vækkelser og inspireret af Grundtvigs livssyn. Undertiden karakteriseret som "gårdmændenes glade kristendom".
Betegnes også Vestmuren. Det stykke murværk som er den eneste tilbageværende rest af det jødiske Tempel på Tempelbjerget i Jerusalem.
Templet blev ødelagt af romerne i år 70 e.v.t. Troende jøder kommer for at bede ved muren, som er et betydningsfuldt religiøst og nationalt symbol.
Den klassiske græske religion har rødder i de kulturer, vi kender gennem udgravninger på Kreta og i Mykene, og viser også slægtskab med vestasiatiske mytologier. Men sin klassiske formulering skylder den først og fremmest digterne Homer og Hesiod, som i 700-tallet f.v.t. bragte især den græske mytologi på en form, der blev fælleseje i hele det græske område, fra det vestlige Lilleasien til kolonierne i Syditalien og på Sicilien. På den tid levede grækerne i bystater (polis), dvs. i småstater der bestod af en hovedstad og et opland.
1873-1948. Dansk religionshistoriker, 1915-43 professor i religionshistorie ved Københavns Universitet. Var med sin store produktion, sin faglige bredde og gennem sine forelæsninger med til at give religionshistorie en position i dansk kultur.
Fra religion til religion er de overmenneskelige væsener, man kalder guder, meget forskellige, og de største forskelle ligger måske i deres forhold til verden. Nogle guder tænkes at transcendere verden, dvs. at være hinsides den verden, der kan erfares af mennesker, eller at være hævet over den. Andre opfattes som immanente, dvs. iboende, tilstedeværende i verden; det betyder ikke nødvendigvis, at man kan opsøge dem og få dem at se, men de tænkes på forskellig måde at manifestere sig i verden: I deres hellige dyr, i deres statuer, templer og hellige steder og frem for alt i kulten.
Sanskrit "bestanddel". Skal nærmere forstås som egenskab eller kvalitet ved ting, dyr eller mennesker i hinduisme.