Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

1929-. Tysk filosof hørende til Franfurterskolens 2. generation. Har især været optaget af videnskabsteori, hvor han understreger, at ingen videnskab er værdifri, men ledet af en erkendelsesinteresse. Naturvidenskaben af en teknisk, kulturvidenskaben af en praktisk og samfundsvidenskaben af en frigørende erkendelsesinteresse. Habermas repræsenterer endvidere en såkaldt kommunikativ etik (samtaleetik), der bygger på en idé om, at fornuften omfatter en stræben efter frigørelse gennem samtale på lige vilkår, den såkaldte herredømmefri samtale.

Arabisk "grænse". Betegner særlige fysiske afstraffelsesformer, som nævnes i Koranen.

De forbrydelser, som kan straffes med hadd-straffe, er: Hor, falsk anklage for hor, vindrikning, tyveri, landevejsrøveri og frafald fra islam. Straffen for disse forbrydelser er afhugning af hånd eller fod, piskning eller stening.

Disse straffe er sjældent blevet praktiseret i stort omfang, idet der er store krav til bevisførelsen, for at en dom kan afsiges og straffen eksekveres.

Arabisk "fortælling" eller "beretning", oversættes ofte med "tradition". Betegnelse for overleveringen af profeten Muhammads sædvane (sunna). Der findes en række hadith-værker, som er blevet til ved, at hadith-kyndige i 800- og 900-tallet har indsamlet beretninger fra muslimer om Muhammads vaner og handlemåde i en række situationer.

Det har ved indsamlingen været vigtigt at godtgøre de enkelte hadithers troværdighed, hvilket blev gjort ved, at der ved hver hadith angives de led, beretningen har gennemgået før nedskrivningen.

Ægyptisk slavinde som på grund af Abrahams hustru, Saras, barnløshed blev Abrahams medhustru og mor til Abrahams ældste søn Ismael, der i øvrigt i islam betragtes som arabernes stamfader.

Ifølge islamisk overlevering sendte Abraham Hagar og Ismael til Mekka, hvor Allah frembragte Zemzem-kilden, som reddede dem fra at tørste

Hebraisk "fortælling". Betegner det stof i jødiske lærdes Bibel-kommentarer (talmud), som ikke er af juridisk karakter (halaka).

Haggada-stoffet er særdeles omfattende og indeholder bl.a. bønner, prædikener, fabler og anekdoter samt historiske fortællinger, eskatologi og etik.

Hebraisk "fortælling om pesach". Den fest der fejres til minde om det israelitiske folks slaveri i og udvandring fra Ægypten.

Haggada shel pesach består af talmudisk fortællestof, salmer og bønner, særligt udvalgt til pesach-festen. Dette er samlet i en særlig bog, ofte udsmykket og illustreret, hvorfra der læses under seder-måltidet, som indleder pesach-festen.

Betegner i snæver forstand en helgenberetning og kendes fra de tidligste beretninger om de kristne martyrer, hvis liv og virke fejres i kirkelige sammenhænge. I bredere forstand bruges begrebet om de mere eller mindre legendariske biografier, som findes inden for mange religioner, og som omhandler de pågældende religioners hellige mænd og kvinder, fx religionens grundlægger, væsentlige profeter o.lign.

1892-1975. Født i Etiopien som Ras Tafari Makonnen; fik i 1930 ved sin kroning til Etiopiens kejser navnet Haile Selassie, som betyder Treenighedens Magt. Inden for Rastafari-bevægelsen, en sort religiøs og social bevægelse grundlagt på Jamaica, blev han betragtet som den messiasskikkelse, bevægelsens profet Marcus Garvey havde forudsagt ville komme i Afrika. Han dyrkes af bevægelsens tilhængere som den messias, der skulle samle de sorte og give dem et land, som var deres.

Arabisk for den årlige pilgrimsfærd til Mekka, en af islams fem søjler.

En muslim, som har gennemført pilgrimsfærden (hajj) til Mekka, kan derefter benytte titlen hajji. Dette er en ærefuld titel, fordi den netop viser, at vedkommende har opfyldt påbudet om at udføre pilgrimsfærden

Hebraisk "gåen", "lov". Betegnelse for jødedommens lovkompleks som blev udviklet på basis af Toraens påbud og forbud af jødiske retslærde og rabbinere i de tidlige århundreder e.v.t. Halaka betegner både den enkelte lov og hele lovkomplekset.

Arabisk "tilladt". Angiver inden for islam det, som er tilladt, i modsætning til det, som er forbudt (haram).

Begreberne halal og haram benyttes bl.a. i forbindelse med mad, således at halal-kød er kød, der er slagtet på den rituelt korrekte måde, som foreskrives i islamisk lov (schæchtning). Denne form for slagtning foregår ved, at dyret får halspulsåren skåret over, hvorved det forbløder. Dette kræves, fordi blod anses for at være forbudt, altså haram

857-922. Islamisk mystiker (sufi), kendt for sin digtning. Al-Hallaj blev retsforfulgt og henrettet for blasfemi på grund af formuleringen af sætningen "ana al-haqq", som betyder "jeg er sandheden" på arabisk. Da "al-haqq" er et af Allahs 99 smukke navne, kan denne sætning også betyde "jeg er gud"

En af de fire sunni-islamiske retsskoler, grundlagt i 700-tallet, opkaldt efter dens grundlægger Abu Hanifa.

Den hanafitiske retsskole lægger stor vægt på personligt skøn (rai) og analogislutninger (qiyas) i udlægningen af Koranen og hadith.

Den hanafitiske retsskole var den officielt anerkendte under det abbasidiske dynasti (750-1258) og igen under osmannerne fra slutningen af 1200-tallet til 1924. I dag er denne retsskole den dominerende i Tyrkiet og på Balkan, men den har tilhængere i stort set hele den muslimske verden.

En af de fire sunni-islamiske retsskoler, grundlagt i 800-tallet af Ibn Hanbal.

Denne retsskole fastholder en konservativ og i høj grad bogstavelig fortolkning af Koranens og hadiths love og påbud og mener ikke, at disse åbner mulighed for personligt skøn (rai).

Den hanbalistiske retsskole er i dag den mindste af de fire retsskoler og har hovedsagelig tilhængere i Saudi Arabien, hvor retsskolen er den officielt anerkendte.

Rituel praksis hvor en særligt udrustet eller indviet person overfører guddommelig kraft til andre. Anvendes fx ved helbredelser, eksorcismer (uddrivelse af det onde), syndsforladelse, overgangsriter og indvielser.

Dansk, kristen missionær, som i en årrække har foretaget en række missionsturneer på de danske landeveje bærende på et stort kors. Religiøs leder for "Vægterne" (på engelsk: The Watchmen), en apostolsk-kristen bevægelse med centrum i Herning. Bevægelsen lægger vægt på personlig vækkelse og mødet med Gud og på bøn og forbøn som væsentligste rituelle praksis. Den er politisk aktiv, bl.a. i modstanden mod EU. Udgiver bladene "Blæs Alarm" og "Korstogsbulletinen"

"Den med de kraftige kæber". Hanumat er en "abegud", der dyrkes i hinduisme, primært som en tro og altopofrende tjener. Hanumat repræsenterer desuden styrke og visdom.

Mytologisk er Hanumat tilknyttet helteeposet Ramayana, hvor han som leder af en abehær optræder som hovedpersonen Ramas modige og loyale hjælper. Bl.a. redder han Ramas hustru Sita fra fangenskabet hos dæmonkongen Ravana.

Sanskrit "Ødelægger". Et tilnavn til guden Shiva når han optræder i sit destruerende aspekt.

Arabisk "forbudt". På baggrund af påbud, forbud og anbefalinger i islams hellige skrifter angiver islamisk ret fem grader af handlinger: Forbudt, ikke-anbefalelsesværdigt, neutralt, anbefalelsesværdigt og påbudt.

Haram er det modsatte af tilladt (halal), hvilket bl.a. kommer til udtryk i spisereglerne, hvor det fx er forbudt at spise svinekød og kød, som ikke er slagtet efter islamiske forskrifter.

En form af ordet haram benyttes i betydningen "hellig" og henviser bl.a. til hellige steder, fx byerne Mekka og Medina i Saudi Arabien

Sider