Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Stammer fra persisk og betyder "inder".

Ordet kommer fra Sindhu (hindu på persisk), den flod der dannede grænse mellem datidens persiske rige og Indien, og som nu kaldes Indus. De folk, som levede på den anden side af floden, fik flodens navn

Den tredjestørste af verdens religioner og majoritetsreligion i Indien, hvor over 80% af befolkningen på knap en mia. er hinduer. I modsætning til andre af de store nutidige religioner har hinduisme ingen grundlægger, intet enkelt helligskrift som Koranen eller Bibelen og ingen fælles trosbekendelse, der kan henvises til. Ej heller findes der nogen form for overordnet, centraliseret religiøs organisation eller autoritet, som fastsætter, hvad der er den rette lære.

Inden for hinduisme kan man næsten betegne alle dyr som hellige, da de alle repræsenterer liv. Derfor vil en ortodoks hindu være streng vegetarianer.

Der er dog forskel på, om dyr anses for at være rene eller urene. Fx anses grisen for at være et urent dyr, da det roder i affald og har tæt kontakt med de kasteløse.

Der findes også et antal dyr, der betegnes som specielt hellige, og som dyrkes i kulten.

Der findes en meget stor billedrigdom inden for hinduismen, når det gælder den folkereligiøse side. Templerne udsmykkes både indvendigt og udvendigt med farverige gudebilleder, der også er at finde i hjemmene, i butikkerne, i busserne, som smykker osv.

Der findes mange forskellige filosofiske skoler inden for hinduisme i dag, men de fleste tager udgangspunkt i de seks klassiske skoler, også kaldet darshanaer ("rette skuen", "rette synsvinkel"). De blev til i de første århundreder e.v.t. og er alle tankesystemer, der forholder sig til spørgsmålet om frelsen/frigørelsen fra denne verden og genfødslernes kredsløb.

Bjerg og hule uden for Mekka, hvor profeten Muhammad ifølge traditionen modtog sin første åbenbaring om islam

Metode der blev udviklet i 1800-tallet inden for historieforskningen, men som i dag anvendes inden for tekstlæsningsfag, bl.a. religionshistorie, som med grundlag i kildekritik læser et tekstmateriale i sin historiske sammenhæng. Gennem kildekritikken forholder man sig fx kritisk over for en teksts affatningstidspunkt, forfatter, motivation og anvendelse. Ved det historiske perspektiv forsøges teksten læst i lyset af den tid, den afspejler.

Hittitterne var et indoeuropæisktalende folk i Lilleasien, kendt fra ca. 1700 f.v.t. i det område, der indkredses af floden Halys (nu Kizil). Fra ca. 1450-1200 f.v.t. er der tale om et egentligt hittittisk rige, der breder sig over hele det centrale Lilleasien og en del af Syrien. Efter rigets undergang findes hittittiske småstater i Lilleasien indtil ca. 700 f.v.t. Den hittittiske religion består af mange lokalkulte, men med rigsdannelsen opstod en overordnet statskult, hvor kongen og dronningen havde ypperstepræstelige funktioner.

I forbindelse med optræningen til shaman (angakkoq) og visionssøgningen får angakkoq-lærlingen hos inuit kontakt med en række ånder, der fremover hjælper ham under rejserne til Månemanden eller Havets Moder eller under helbredelsesceremonier. Hjælpeånder optræder også i mange nordamerikanske indianske jægerkulturer, som regel i skikkelse af et dyr, fx en bæver, der viser sig for den visionssøgende og giver denne en særlig hellig dans eller sang og anvisning på, hvorledes vedkommende skal skabe sig et helligbundt af kraftfulde ting.

Tyrkisk betegnelse for imam

Hinduistisk fest der falder på fuldmånedagen i måneden Phalgun, dvs. februar/marts. Festen er primært tilegnet guden Krishna og hans forførende og regelbrydende leg (lila) med hyrdinderne, de såkaldte gopier, som det beskrives i de skrifter, der kaldes puranaerne. Festen er også til minde om den tro tilbeder af Vishnu kaldet Prahlad. Den er børnenes yndlingsfest, da den er fuld af morskab og drilleri.

Græsk "brændoffer". Betegnelse for nazisternes folkemord på bl.a. jøder i Europa i årene 1933-1945. Omkring 6 mio. jøder og dertil hundredtusinder af slavisktalende, sigøjnere og andre folkeslag, samt homoseksuelle, evnesvage og politiske modstandere blev systematisk udryddet, bl.a. i dertil indrettede koncentrations- og dødslejre. Holocaust var resultatet af en ideologi, herunder en fanatisk antisemitisme, om en ren og overlegen arisk/germansk herrerace, som ikke måtte besmittes ved blanding med andre, "laverestående racer".

Hopierne tilhører gruppen af puebloindianere, som har boet i det sydvestlige USA siden ca. 1000 e.v.t. Det er et landbrugssamfund, og årets gang markeres gennem omfattende ritualer, som afholdes under de religiøse selskabers ledelse. De underjordiske huse, kivaer, som man kravler ned i ad en stige, er knyttet til de religiøse selskaber, og det er her og på den åbne plads i landsbyen, at de centrale ritualer foregår.

En ægyptisk himmel- og falkegud, søn af Isis og Osiris og mytisk forbillede for den regerende konge.

Af latin hostia, "offer". Nadverbrødet i den katolske messe

1911-86. Amerikansk eventyrer og forfatter og ophavsmand til Dianetik og Scientologi, som han udviklede fra 1940'erne og frem til sin død. Hans forfatterskab er meget omfattende, og udover at stå bag en lang række bøger om dianetik og scientologi har han skrevet noveller og romaner inden for science fiction og fantasy-genren i mere end 40 år. Hans litterære hovedværk er "Battlefield Earth" fra 1980.

Måske en fransk gengivelse af det tyske ord "Eidsgenossen", edsfæller. Betegnelse for de franske protestanter, som er præget af Calvins schweiziske reformation.

Samlebetegnelse for en lang række meget forskellige terapeutiske og religiøse aktiviteter, enkeltpersoner og bevægelser, som beskæftiger sig med selvudvikling. Fælles for disse aktiviteter er, at mennesket betragtes som en skabning, der har et potentiale - åndeligt, mentalt og/eller fysisk - som kan aktiveres ved forskellige terapeutiske og/eller religiøse teknikker. Human Potential Movement sammenlignes ofte med New Age, som den har væsentlige fællestræk med, men den mangler de eksplicitte religiøse aspekter, som New Age har.

Latin humanus, "menneskelig". En ideologi som med udgangspunkt i sekulære (ikke-religiøse) værdigrundlag som fx rationalitet og videnskabelige og tekniske fremskridt sætter menneskets frihed samt pluralisme og tolerance i centrum.

1711-76. Skotsk filosof. Anså erfaringen som den eneste kilde til gyldig erkendelse og stillede sig derfor skeptisk over for muligheden af ved fornuftens hjælp at bevise Guds eller sjælens eksistens og afviste ligeledes årsagssætningen (at alt, hvad der bliver til, må have en årsag).

Sider