Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Søn af Ali og Fatima, shia-islams tredje imam.

Under en rejse fra Medina til Kufa i 680 e.v.t., hvor Husain skulle udnævnes til kalif, blev han dræbt ved Kerbala af den umayadiske kalif Yazids hær.

Allerede før dette var der fjendskab mellem det umayadiske dynasti og shia-muslimer, som mente, at umayaderne havde tilranet sig magten på bekostning af Ali og hans efterkommere, der blev opfattet som de retmæssige politiske og religiøse ledere af det muslimske samfund.

Tilhængere af den tjekkiske reformator Jan Hus, 1370-1415, der blev brændt på kætterbålet, fordi han blandt andet kritiserede paven for ved afladshandel at forsøge at skaffe penge til korstogsformål.

I 1420 krævede husitterne, at lægfolk ved nadveren foruden brødet også skulle modtage vinen, og at kirken skulle opgive sin verdslige magt. En gruppe husitter dannede i 1467 en "brødrekirke". Dele af dette samfund blev senere i 1700-tallet grundstammen i Brødremenigheden

Katolsk biskops skrivelse med vejledning til menighederne om kirkelige emner af almen og fælles interesse for de troende

I de skandinaviske lande betegnelse for hovedgudstjenesten på søn- og helligdage. I folkekirken som regel med nadver.

Sider