Gads religionsleksikon
Amerikansk religiøs bevægelse grundlagt af Guy W. Ballard (1878-1939) i begyndelsen af 1930'erne. Gennem fordybelse i og gentagelse af en række hellige lovmæssigheder kan mennesket (gen-)vinde erkendelsen af "I AM Presence", som betegner det forhold, at Gud og den guddommelige kraft er til stede i alle celler i mennesket og i alle dele af universet. I 1984 var der mere end 300 I AM-centre i hele verden.
Arabisk betegnelse for de religiøse pligter, en muslim har over for Allah. Disse religiøse pligter overholdes ved udførelse af følgende rituelle handlinger: Den rituelle renhed, bønnen, fasten, almissen og pilgrimsfærden
Koranens navn for djævelen. Betragtes i islam som en falden engel og beskrives i Koranen som både dæmon (jinn) og engel.
1332-1406. Nordafrikansk historiker og jurist. Ibn Khaldun bliver af mange anset for at være den første sociolog, fordi han ikke bare beskrev historien, men arbejdede med at finde mønstre og opstille teorier om historiens gang og samfundets opbygning og udvikling.
1263-1328. Muslimsk retslærd hvis strenge islamfortolkning bl.a. har inspireret det islamiske styre i nutidens Saudi Arabien.
Koranens navn for patriarken Abraham
Islamisk offerfest (tyrkisk: bayram) til minde om, hvorledes Abraham ifølge myten var villig til at ofre en af sine sønner til Allah. Myten fortæller, at Allah i sidste øjeblik udskiftede sønnen med en vædder.
Festen finder sted samtidigt med den islamiske pilgrimsfærd til Mekka i måneden Dhu al-Hijja, og Id al-adha fejres af pilgrimmene såvel som af andre muslimer. Der ofres dyr, som spises og gives som almisse til bespisning af fattige.
Fest (tyrkisk: bayram) i forbindelse med afslutningen på fasten i måneden Ramadan. Muslimer fejrer fastens afslutning med et stort festmåltid, ofte sammen med familie og venner. Desuden gives der almisser, og de fattige bespises.
Samlebetegnelse for erkendelsesteoretiske og metafysiske opfattelser, der anser virkeligheden for i sit inderste væsen at være af åndelig natur. Idealismen hævder, at virkelighedserkendelsen ikke kan bygge på sansningen, eftersom virkeligheden ikke er en objektiv realitet, men et produkt af den menneskelige bevidstheds aktivitet.
Allerede Platon hævdede, at den materielle virkelighed blot er et ufuldkomment skyggebillede af den egentlige virkelighed, de evige og uforanderlige ideer, som vi kun kan begribe i kraft af tænkningen.
Videnskabelig disciplin der beskæftiger sig med ideer og åndelige og ideologiske strømninger, som disse forefindes og kommer til udtryk inden for et samfund eller en kultur, fx i kulturens eller samfundets digtning, videnskab, religion og institutioner. I 1967 blev der ved Aarhus Universitet oprettet Institut for Idéhistorie.
I bred betydning nærmest det samme som livsanskuelse eller verdensanskuelse, altså sådanne helhedsopfattelser som vi ofte kender som -ismer: Humanisme, liberalisme, eksistentialisme osv., dvs. opfattelser der i den sekulariserede verden i et vist omfang overtager religionernes funktion som sammenhængsskabende faktor i menneskers liv.
Arabisk "konsensus". Betegner inden for islamisk ret flere retslærdes enighed omkring et givent forhold. Selvom der kan være mindre uoverensstemmelser i de anvisninger, retslærde angiver som korrekt handlemåde i en given situation, så er der ofte enighed, konsensus, om de overordnede principper
Den intellektuelle anstrengelse, islamiske retslærde udfolder, når de arbejder med en selvstændig løsning af juridiske og teologiske spørgsmål, som de forsøger at omsætte til anvisninger på praktisk livsførelse.
Billede. Betegnelse for kultbillede af Kristus, Maria eller en helgen i den ortodokse kirke. Ikoner er som regel malet på træ og indfattet i mønsterpressede, ædelstensbesatte metalplader
Kirkelig økumenisk forening som beskæftiger sig med information om og dialog med nye religiøse bevægelser og strømninger, fortrinsvis i Danmark. Desuden tilbyder foreningen sjælesørgerisk rådgivning og driver et voluntørprojekt for unge. Foreningens blad "IKON" udkommer fire gange årligt. Foreningen, der har 550 medlemmer, blev stiftet i 1992 efter brud med Dialogcentret.
Studiet af billeder. I religionsforskningen er ikonografi dels studiet af enkelte religiøse motivers fremstilling i billeder, dels studiet af religiøse billeder i almindelighed. Denne almene ikonografi søger analytisk at tolke billeder med henblik på deres religiøse indhold og funktion.
Analyse og tolkning af billeder inddeles efter kunsthistorikeren E. Panofsky (1892-1968) i tre niveauer, der kan tillempes religionsstudiet således:
Arabisk "viden", "videnskab". Betegner viden om islamisk teologi, fx viden om islamisk jura (fiqh)
Ordet benyttes med flere forskellige betydninger inden for islam. I sunni-islam kan ordet imam angive den person, som leder bønnen, en opgave som i princippet kan udføres af enhver muslim og ikke kræver særlige forudsætninger.
Imam benyttes også om retslærde, der fungerer som religiøse vejledere for muslimske menigheder og prædiker i moskeen i forbindelse med fredagsbønnen.
Vigtige islamiske ledere, teologer og retslærde betegnes også imam.
Efterlignelse af Kristus. Titel på Thomas af Kempis' berømte religiøse opbyggelsesbog fra middelalderen, som bidrog til udviklingen af et fromhedsideal, der foreskrev de troende i deres livsførelse at "gå i Jesu fodspor"
Latin in, "i", og manere, "forblive". Betegnelse for det forhold, at et fænomen er indeholdt i (iboende i) et andet. Fx udtrykker panteismens tale om, at Gud er i verden, at det guddommelige er immanent til forskel fra tanken om Guds transcendens