Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Kattedyr der spiller en central rolle i indiansk religion i Latinamerika. Jaguaren forbindes med ild og vand. Den er både ødelæggende og frugtbarhedsgivende. I mange myter knyttes den sammen med sol og måne og med tvillinger. Mytologisk set er jaguaren forbundet med shamaner i Latinamerika, der enten har den som deres hjælpeånd eller direkte antager jaguarens skikkelse på deres rituelle rejser

Arabisk "uvidenhed". Benyttes i Koranen som betegnelse for tiden før islam. Benyttes også i nutiden af visse fundamentalistiske muslimer om den ikke-islamiske verden og om de muslimske lande, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer, men hvor islamisk lov ikke danner grundlag for samfundssystemet.

Navnet på Israels Gud. Navnet sættes i 2. Mosebog i forbindelse med det hebraiske haja, "at være". Jahve var måske oprindelig stammegud for nogle af stammerne omkring Sinaj. Jahvedyrkelsen er i høj grad knyttet til Moses-skikkelsen.

Af jaina, "tilknyttet jinaerne, de sejrende", der hentyder til de 24 lærere (tirthankaraer), som jainisterne tilbeder. Den sidste i rækken er Mahavira (599-527 f.v.t. ifølge traditionen), der anses som jainreligionens grundlægger. Der findes omkring 3 mio. jainister i Indien i dag fordelt over hele landet, dog flest i nordvest og i delstaten Maharashtra. Ikke-vold (ahimsa) og askese er to af religionens bærende principper, hvis udøvelse i sidste ende fører til frelse eller frigørelse fra livet.

Den yngste af patriarkerne, søn af Isak og Rebekka og tvillingebror til Esau. Han er den patriark, der får tilnavnet Israel, og som var far til de tolv sønner, der gav Israels stammer navne. Han fremtræder således som folkets egentlige stamfader.

Tilnavnet Israel forklares i 1. Mosebog, 32 som et hædersnavn, Jakob fik, fordi han havde kæmpet med Gud og sejret.

Arabisk "Den Islamiske Forsamling". Pakistansk politisk parti og bevægelse, grundlagt i 1941 af Abu al-Ala al-Mawdudi

1842-1910. Amerikansk filosof og psykolog; anses for at være en af grundlæggerne af religionspsykologien. James koncentrerer sig i sine væsentligste religionspsykologiske studier om religion, som denne udtrykkes i menneskets følelser, handlinger og personlige erfaringer i forbindelse med religiøs omvendelse (konversion) og mystik.

Hinduistisk fest hvor man fejrer henholdsvis guden Krishna og den elefanthovede gud Ganeshas fødselsdage. Den falder i august/september i måneden Bhadrapada.

Festen har størst betydning i Krishnakulten eller for de såkaldte Vishnu-tilhængere, der ser Krishna som en af Vishnus inkarnationer. Efterhånden har Shiva-tilhængere optaget festen ved at knytte den til Ganesha, Shivas søn.

Japansk Nippon eller Nihon. Af Japans ca. 125 mio. indbyggere er ca. 117 mio. bogført under landets traditionelle religion, shinto, og ca. 90 mio. er bogført som buddhister. Statistikken har religionernes egne lister som grundlag, og den viser, at mange japanere har et forhold til begge landets to store religioner. 12,6 mio. tilhører andre religioner, heraf 1,5 mio. kristendommen.

Buddhismen kom til Japan via Korea i 500-tallet e.v.t. og fik afgørende fremgang som led i en omfattende import af kinesisk kultur under prins Shotokus oplyste regering (593-622). De kulturelle konsekvenser af denne import kan vanskeligt overvurderes; de omfatter foruden buddhisme også konfuciansk samfundsopfattelse, skrift, arkitektur og meget mere. Men for det nutidige billede af japansk buddhisme fik de skoler, der indførtes fra 800-tallet og fremefter, langt større betydning.

Småstykker og en samling af historier i et særskilt buddhistisk værk om Buddhas tidligere liv og genfødsler.

Antallet af historier eller jatakaer varierer fra tradition til tradition, men den ældste og mest komplette samling består af i alt 547 historier. Deres stil minder om folkeeventyrets og er meget forskellig fra den mere stringente lære, der er at finde i andre buddhistiske tekstsamlinger.

Betegnelse for kaste i det hinduistiske sociale system, er bestemmende for den enkeltes placering og position i samfundet. Jati er baseret på slægttilhørsforhold, idet man fødes ind i en jati. Desuden gifter man sig med en af samme jati, hvis det er muligt. Jati kan ses som en underopdeling af det overordnede sociale system, varna-systemet.

Kaldes også dialogfilosofi, en filosofi der tillægger dialogforholdet grundlæggende betydning, dvs. den understreger betydningen af forholdet til den anden som et "du" og ikke et "det".

En kendt repræsentant for jeg-du-filosofien er den jødiske tænker Martin Buber, som udgav bogen "Jeg og du" i 1922, og som beskriver Gud som det evige "du", der aldrig kan blive et "det"

Kristen bevægelse grundlagt i 1881 i USA af Charles Taze Russell (1852-1916) under navnet Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab. Bevægelsen, som er stærkt missionerende, baserer sin lære på en fundamentalistisk bibellæsning og fokuserer på eskatologiske forventninger om dommedag og Kristi herredømme på jorden. Jehovas Vidner har ca. 2,3 mio medlemmer på verdensplan, heraf ca. 16.000 i Danmark.

By i det sydlige Palæstina med status af hellig by både i jødedom, kristendom og islam, idet den huser centrale helligdomme for alle tre religioner. Af det gamle jødiske tempelkompleks er dog kun den såkaldte grædemur tilbage.

De gammeltestamentlige kilder hævder, at byen blev erobret af David omkring 1000 f.v.t., og at hans søn og efterfølger, Salomo, byggede det første tempel i Jerusalem, som dermed blev både politisk og religiøst centrum. Med kong Josias' reform 622 f.v.t. centraliseredes Jahvekulten i Jerusalem.

En kristen munkeorden grundlagt 1540 med det formål at missionere. Ordenens medlemmer aflægger ud over løfterne om fattigdom, lydighed og kyskhed også løfte om altid og ubetinget at være til pavens rådighed. De kom således til at spille en stor rolle under modreformationen i anden halvdel af 1500-tallet.

Jesuitermunkene udvælges omhyggeligt og får derefter en langvarig og grundig uddannelse. Ud over ordenens missionsarbejde, tidligst 1542 i Indien og Japan, har jesuiterne således haft stor betydning på undervisningsområdet samt som skriftefædre og politiske rådgivere.

Latinsk form af græsk: Jesous, som er en græsk gengivelse af det hebraiske: Jeschua (Josva), der betyder "Jahve frelser". Navnet på den person, Jesus fra Nazaret, som Det Nye Testamentes evangelier skildrer som kristendommens centrum og udgangspunkt.

Folkelig kristen vækkelse som begyndte blandt unge amerikanere, og som kulminerede i begyndelsen af 1970'erne inden for hippiekulturen, særligt i Californien. Man opfattede Jesus som "ren kærlighed" og dyrkede et spontant fællesskab med Jesus som centrum uden kirkens faste strukturer. Som sådan var bevægelsen en del af hippiernes protest mod det bestående samfund.

En ny religiøs bevægelse som opstod i Californien, USA i begyndelsen af 1970'erne. Bevægelsen er baseret på troen på, at Jesus er den jødiske messiasskikkelse, som profetier i Toraen forudsiger skal komme og forløse det jødiske folk fra eksilet og fuldende pagten med folket. Traditionel jødedom afviser, at Messias allerede er kommet, og anser derfor messianske jøder, herunder Jews for Jesus, for at være frafaldne fra jødedommen.

Arabisk "at anstrenge sig". Bruges bl.a. i militær sammenhæng og oversættes der med hellig krig.

Denne brug af ordet skyldes begivenheder i tidlig islam, hvor Muhammad erklærede jihad imod de polyteistiske arabiske stammer, der nægtede at anerkende Allah som eneste gud og Muhammads status som Allahs profet. Muslimerne skulle i kampen mod ikke-muslimerne anstrenge sig for Allahs sag, som bestod i at bekæmpe flerguderi og udbrede islam.

Sider