Gads religionsleksikon
Betegnelse for dæmoner som indgår i islams religiøse univers. Jinner nævnes i Koranen som usynlige ånder, der er beslægtede med engle.
Der findes mange folkelige forestillinger og fortællinger om jinner, som kan være både venligt og fjendtligt indstillet overfor mennesker. De fleste forestillinger om jinner er som dæmoner, der på drilagtig eller ondskabsfuld måde forsøger at genere gode muslimer. Til afværgelse af jinner benyttes amuletter med beskyttende formler og symboler.
Iblis, djævelen, som er en falden engel, beskrives i Koranen både som jinn og engel.
Sanskrit "at være vidende". Et begreb inden for hinduisme og buddhisme der betegner det at have erhvervet sig viden om det guddommelige, verdensaltet, kosmos, læren o.l. Har man opnået en sådan viden, kan den føre nærmere til en frigørelse eller en frelse fra denne verden.
Begrebet har ændret karakter igennem historien fra at betyde den viden, som en præst, en kriger, en bonde, en håndværker o.l. har inden for sit felt, til at gælde den esoteriske viden, man kan tilegne sig ved at følge en bestemt retnings eller skoles anvisninger.
Omtales et enkelt sted i Det Gamle Testamente som en historisk person, kendt for sin retfærdighed, men er ellers kendt som hovedpersonen i Jobs bog, hvor han skildres som en from og retfærdig mand, der rammes af lidelse og ulykke og derfor går i rette med Gud. Historien om Job bliver således til et religiøst/filosofisk værk, der forsøger at komme til rette med lidelsens problem og spørgsmålet om Guds retfærdighed, kærlighed og almagt.
Asketisk bodsprædikant, der på Jesu tid virkede i ørkenlandet omkring Jordan. Hans forkyndelse udviser visse lighedstræk med dødehavsrullernes religiøse budskab. En omvendelsesdåb som beredelse til at tage imod det kommende Gudsrige spillede en væsentlig rolle i hans virke. Jesus blev døbt med denne Johannesdåb, og der er forskellige vidnesbyrd om døberbevægelsens betydning også efter Jesu tid, hvor der i et par århundreder synes at have eksisteret selvstændige døbermenigheder side om side med de første kristne menigheder.
Jesu mor. Betegnelsen "jomfru" henviser til beretningerne hos Matthæus og Lukas om, at Jesus blev undfanget og født på underfuld vis, uden at Maria havde kendt til nogen mand. Barndomsberetningerne i de to evangelier skildrer jomfru Maria som udvalgt og from. Derimod havde Jesu mor og hans brødre ifølge Markus 3.31-35 ingen forståelse for Jesus, mens han levede.
Denne indianske mariaskikkelse opfattes som moder til Gud Fader og Kristus såvel som jordens moder. Hun blev kåret til Mexicos nationalhelgeninde i 1737 og anerkendt officielt af paven i 1754. Myten vil, at hun viste sig på et højdedrag i nærheden af den senere Mexico City kort efter spaniernes erobring af Mexico. Sidenhen har stedet været et pilgrimsmål, og guadalupekatedralen er nu verdens største mariahelligdom, som årligt besøges af henved 20 mio. pilgrimme.
Palæstinas eneste egentlige flod. I flere jødiske og kristne sammenhænge er der tale om, at undere er forbundet med Jordanfloden. Fx da dens vande standsede, da israelitterne under Josva vandrede ind i landet, og da profeten Elisa helbredte en konge for spedalskhed. Johannes Døbers dåb af de mennesker, der kom til ham, fandt også sted ved Jordanfloden.
Den jødiske patriark Jakobs næstyngste søn. Joseffortællingen i 1. Mosebog forbinder patriarkfortællingerne med traditionen om israelitternes ophold i Ægypten. Fra Det Nye Testamente kendes Josef som navnet på Jesu far, som var af Davids slægt. Andre tekster i Det Nye Testamente, som lægger vægt på jomfrufødslen, afviser Josefs faderskab til Jesus.
Jødisk historiker. Deltog i den jødisk-romerske krig 66-70 e.v.t. Skrev sine historiske værker i Rom. Josefus' skrifter er værdifulde kilder til oplysning om jødedommen i Palæstina omkring år nul, ligesom de af kristne ses som en bekræftelse på, at Jesus er en historisk person
I Det Nye Testamente navnet på blandt andet den af de tolv disciple, Judas Iskariot, som forrådte Jesus. Man har gættet på, at Judas' forræderi havde sin forklaring i, at Judas hørte til zelotpartiet og derfor angav Jesus af skuffelse over, at han ikke ville stå i spidsen for et væbnet oprør imod romerne.
Den sydlige del af Palæstina centreret omkring Jerusalem.
I evangelierne opfattes Judæa, hvor Jesus blev henrettet, som "dødens land" i modsætning til Galilæa, hvor størstedelen af Jesu offentlige virksomhed fandt sted. Navnet Judæa ligger også til grund for ordet "jøde".
Oprindelig en hedensk nordisk midvinterfest til sikring af frugtbarheden, knyttet til guden Frej. Betydningen af ordet er usikker. Måske har det med "drejning" = årsskifte at gøre, måske betyder det "leg" eller "skæmt".
1875-1961. Schweizisk psykiater som grundlagde den analytiske psykologi i et delvist opgør med Freuds psykoanalyse, som han anså for overdrevent fokuseret på sex. Jungs teorier om "det kollektivt ubevidste" som en fællesmenneskelig, førbevidst erfaring og "arketyper", som betegner fællesmenneskelige symboler, er grundlag for hans betydning inden for ikke blot religionspsykologien, men inden for mange religiøse grupper, fx New Age.
I den nordiske mytologi de onde magter der bekæmper aserne. De har deres hjem på borgen Udgård i Jotunheim. Urjætten Ymer blev ved skabelsen spaltet, og kosmos' forskellige dele blev dannet af hans krop. Ved Ragnarok, den store endetidskatastrofe, slippes jættevæsenerne, Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel løs.
Betegnelse for en person der bekender sig til den mosaiske tro (jødedommen), eller som har en familiemæssig tilknytning til jødedommen.
Der har igennem tiderne været store diskussioner om, hvem der kan betegnes som jøde, hvori den jødiske identitet består, og hvem der bestemmer, om en person er jøde eller ej.
Jødedommen er en monoteistisk religion, baseret på troen på den ene almægtige Gud, som har skabt hele verden, herunder jorden og alle dens skabninger. Gud anses for at være fuldstændig hævet over sit skaberværk, idet Gud ikke er skabt, ikke kan dø, og i det hele taget ikke er underlagt denne verdens love og regler. Gud er den suveræne hersker, Herren, som mennesket må underkaste sig, tilbede og frygte.
Jødedommen betegnes ofte som en lovreligion, fordi dens grundlag er Guds lov, Toraen.
Selve Toraens bud ses som eviggyldige og uforanderlige, men disse er blevet gennemgribende kommenteret og fortolket af jødiske lærde i talmud, hvor de dele, som beskæftiger sig med juridiske spørgsmål, betegnes halaka.