Gads religionsleksikon
De fem såkaldte kendetegn som en mandlig sikh og til dels kvinder bærer, efter at de har ladet sig indvie til Khalsabroderskabet, der markerer en religiøs og social binding til sikhreligionen. Indvielsesritualet sker som regel under Baisakhi-festen. De fem k'er, der er kesh (uklippet hår), kanga (hårkam), kara (stålarmbånd), kirpan (sværd eller daggert), kaccha (shorts eller lærredsunderbukser), blev indstiftet af den tiende og sidste guru Gobind Singh.
De fem k'er bæres stadig, og der lægges stor vægt på deres symbolik, selvom forklaringerne er mange.
En ægyptisk betegnelse for et menneskes livskraft, navnlig de afdøde forfædres livspotentiale, som efterkommerne er afhængige af. Det var til den afdødes ka, man bragte dødeofre
En kubeformet stenbygning som står i gården i den store moske i Mekka. Kabaen udgør den islamiske bederetning (qibla). Ifølge islamisk overlevering blev den oprindelige Kaba bygget af Adam, og bygningen blev genopført af Abraham og Ismael. Bygningen menes således at stamme fra selve verdens skabelse og at være helligsted for en linie af monoteistiske profeter.
Hebraisk "tradition". Betegnelse for den mystiske tradition inden for jødedommen. Jødisk mystik har rødder i hellenismen, men jødiske lærde har traditionelt advaret imod en mystisk dyrkelse og udlægning af religionen. I middelalderen skete der en opblomstring af de mystiske studier, bl.a. i kombination med udbredte messianske forventninger. I nutiden er det hovedsageligt visse retninger inden for chasidismen, den jødiske fromhedsbevægelse, der beskæftiger sig med kabbala.
Levede i 1400-tallet. En hellig mand inden for den hinduistiske Sant bhakti tradition. Sant betyder "hellig", og bhakti betyder "hengivelse i kærlighed til sin guddom". Religion var for Kabir et personligt anliggende mellem en person, hans gud og hans guru. Han forsøgte at grundlægge en religion uden faste regler og uden et bestemt helligskrift. Han levede sandsynligvis i 1400-tallet, selvom sektens litteratur angiver hans levetid fra 1398-1518.
Bøn som indgår i synagogegudstjenesten, og som siges ved jødiske begravelser og af den afdødes sønner ved gudstjenesten i synagogen det første år efter dødsfaldet og derefter hvert år på årsdagen for dødsfaldet. Bønnen kan variere, men i forbindelse med dødsfald udtrykker den altid en lovprisning af Gud.
Kaddish-bønnen er en aramæisk tekst, som priser Gud og udtrykker håb om fred og at Guds vilje må ske. Bønnen indeholder ikke nogen henvisninger til død eller begravelse, men menes at hjælpe den afdødes sjæl til at finde hvile.
Arabisk "en som tildækker/ skjuler". Oversættes ofte med vantro. Et meget kraftigt skældsord, som inden for islam betegner dem, som ikke vil anerkende Allah som gud og skaber.
Benyttes i Koranen om dem, som nægter at acceptere Muhammad som profet og hans budskab om Allah som eneste gud. Kan også benyttes om mennesker, som begår blasfemi, eller om ateister
Tibetansk bKa'rgyud-pa, "tilhængere af den mundtlige lære". En skole inden for den tibetanske buddhisme der blev etableret i 1000-1100 tallet e.v.t. Som navnet indikerer, bygger skolen på den mundtlige overlevering fra lærer (lama) til discipel, som disciplen således har et afhængighedsforhold til. Lamaens store betydning ser man i troen på, at han lader sig reinkarnere i en ny skikkelse (tulku). Der findes et kagyupacenter i Danmark grundlagt af Ole Nydahl.
Adam og Evas ældste søn. Repræsenterer agerbruget (de af israelitterne forhadte kana'anæeres erhverv), mens Abel, Kains bror, repræsenterer halvnomaderne. Kain bliver med drabet på Abel efter fortællingen i 1. Mosebog 4 menneskehedens første (broder)morder.
En rite der skal udføres på én eller flere bestemte dage i året.
Sanskrit "den sorte", "tiden". I hinduismen en gudinde der primært forbindes med destruktion. Hun kræver blodige ofringer og ses ofte afbildet som en sort skikkelse med tungen hængende ud af munden og med en kæde af kranier omkring halsen.
Arabisk "stedfortræder". Betegner den person der efter profeten Muhammads død i 632 overtog ledelsen af det islamiske samfund. Kaliffen fungerede som en politisk og religiøs leder, som skulle videreføre det islamiske samfund i overensstemmelse med islam, Koranen og Muhammads forbillede. Kaliffen var desuden militært øverstbefalende.
De første fire kaliffer betegnes retledede kaliffer. Fra 661 overgik kalifatet til familiedynastier, først umayaderne (661-750) og derefter abbasiderne (750-1258).
Betegnelse for den religiøse institution hvorunder den islamiske kalif udøvede sin ledelse af det islamiske samfund. Siden islams opståen har der eksisteret en række kalifater, blandt andet umayadiske, abbasidiske og fatimidiske kalifater og senest det osmanniske kalifat, der fungerede frem til 1924.
Latin calix, "bæger". Bruges til altervinen ved nadverritualet. Oprindelig brugtes én fælleskalk, en praksis som stadig fastholdes i mange kristne kirker. I folkekirken skænker præsten altervinen af fælleskalken i små bægre, særkalke, til hver enkelt nadverdeltager.
Den kommende inkarnation af hinduguden Vishnu, der ifølge traditionen indtil nu har manifesteret sig ni gange. Det er sket, hver gang verden var truet af kaos. Den tiende inkarnation venter man på og har givet navnet Kalkin.
Kalkin er beskrevet både i helteepos'et Mahabharata og i puranaerne. Her findes der forskellige beskrivelser af Kalkin. Det er enten en helteskikkelse, der kommer ridende på en hvid hest med et sværd i hånden, en kæmpe med hestehoved eller blot en hvid hest.
En højt estimeret kunstform i den islamiske verden, hvor kalligrafiske gengivelser af Koran-citater på arabisk benyttes som udsmykning, bl.a. i moskeer.
Kaldes på hebraisk: "Kippa", på yiddish: "Yarmulke". Lille, rund hat som bæres af troende jøder. Traditionen med tildækning af hovedet stammer ikke fra bibelsk tid, men har været skik i mange århundreder. Det vigtige er ikke kalotten, men at tildække hovedet som et tegn på gudsfrygt, og derfor kan en anden form for hat også benyttes.
En tidsenhed inden for hinduismen. En dag i skaberguden Brahmas liv, en periode på 4.320 mio. år. En kalpa er opdelt i 1000 mahayugaer på hver 4.320.000, der igen er opdelt i fire yugaer, som indbyrdes ikke er lige lange. Den længste kommer først og så fremdeles med den korteste til sidst.
Kærlighedens gud inden for hinduisme. Afbildes som en ung mand med bue, hvis blomsterpile får enhver, de rammer, til at blive forelsket.
Sanseverden. Et begreb inden for den buddhistiske kosmologi. Denne loka er den laveste af i alt tre verdener, der alle er underlagt genfødslernes kredsløb.
Kama-loka består af i alt fem sfærer, som afbildes mellem samsarahjulets eger: Dyrenes verden, åndernes verden, spøgelsernes eller helvedesvæsenernes verden, menneskenes verden og de lavere guders verden. Disse verdener er alle underlagt sansernes begær. Som modsætning hertil står den øverste verden, arupa-loka, den formløse verden, hvor de med en meget god karma genfødes.