Gads religionsleksikon
Japansk "gud", "guddom". I shinto den almindelige betegnelse for alle slags guddomme, fra solgudinden Amaterasu til naturånder, forfædre og guddommeliggjorte mennesker. Også konkrete naturfænomener kan kaldes kami. Der er således tale om et meget bredt begreb, der synes at betegne alt, hvad der ligger ud over det normalt menneskelige. Kami er blevet sammenlignet med det melanesiske og polynesiske begreb mana.
Det gamle bibelske navn på Palæstina. Ordet betegner det røde purpurfarvestof, landet var kendt for. Kana'an var ikke ét stort rige, men bestod af et stort antal bystater, der var organiserede som små kongedømmer
Den (frugtbarheds)religion der var udbredt blandt de folk, som boede i Palæstina før israelitternes indvandring i landet.
Engelsk channelling. Evnen til at komme i forbindelse med andre væsener og bevidsthedsniveauer, som tænkes at besidde informationer af åndelig værdi for mennesker, og formidle kommunikation fra disse niveauer gennem kroppen. Fænomenet spiller en stor rolle inden for New Age-miljøet.
Latin canon, "regel", og canonicus, "den der lever efter en (gejstlig) regel". Betegnelse for præster der lever et fællesliv i samme hus og med fælles måltider og fælles gudstjeneste. Til forskel fra munkene havde kannikkerne fra begyndelsen ret til selveje.
I 1000- og 1100-tallet opstod en bevægelse for afskaffelse af privatejendom hos kannikkerne, og derefter skelnes mellem regelbundne kannikker og sekulære kannikker, som beholdt deres privatejendom.
1724-1804. Tysk filosof. Kants betydning og indflydelse på eftertidens filosofiske tænkning gør sig især gældende på det erkendelsesteoretiske og det moralfilosofiske område.
Betegnelse for den forsanger som leder bønnen og vekselsangen under bønnen ved den jødiske gudstjeneste i synagogen.
Græsk chaos, "gab", "tomrum". Som religionshistorisk fagudtryk anvendes det gamle græske begreb om den uordnede og udifferentierede tilstand, der i mange myter skildres forud for tilblivelsen af kosmos, den velordnede verden.
Munkesamfund som dannes af kannikker ved domkirker. De aflægger munkeløftet om at leve i kyskhed, lydighed og fattigdom og vælger at følge en bestemt regel, fx augustinerordenens, præmonstratenserordenens eller jesuiterordenens.
Inden for sikhreligion velsignet mad, som uddeles efter en gudstjeneste eller ved besøg i Det Gyldne Tempel. Den består oftest af en smør- og sukkerholdig grød med navnet halwa.
Græsk "nådegave". Bruges i Det Nye Testamente om åndelige fænomener som tungetale, profeti og helbredelse ved bøn og håndspålæggelse. I religionsvidenskabelig sammenhæng betegner ordet den ekstraordinære kraft, som nogle mennesker, fx profeter, synes eller hævdes at udstråle, og som gør, at de hos tilhængerne opleves som mennesker med særlige egenskaber og kvaliteter. Karisma er dermed ikke blot en personlig attribut hos nogle mennesker, men samtidig et socialt fænomen.
Sanskrit "gerninger", "handlinger". Et begreb man støder på inden for hinduisme, buddhisme, jain- og sikhreligion og i flere nye religioner, der antager, at éns handlinger i dette eller i tidligere liv bestemmer, hvad man genfødes som. Begrebet benyttes således i forbindelse med ideen om reinkarnation og samsara.
Den største retning inden for den tibetansk buddhistiske kagyupaskole i dag. Retningen, også populært kaldet "de sorte hatte", er grundlagt af Karmapa Dusum Kyenpa (1110-1193) og har i dag over 100 centre i Vesten, heriblandt i Danmark.
Denne retning er specielt kendt for at have introduceret begrebet om reinkarnerede lamaer, de såkaldte tulkuer, som man finder, efter at den sidste lama er afgået ved døden.
Hinduistisk krigsgud hvis ridedyr er en påfugl. I hænderne holder han bue og pil. Han anses for at være gudeparret Shiva og Parvatis anden søn og kaldes også Skandha, Subrahmanya og Murugan. Kulten omkring ham er primært udbredt i Sydindien.
Latin casus, "tilfælde". Bruges som betegnelse for en etik der lægger vægt på at have handlingsforskrifter for enhver tænkelig situation.
Eksempler på en sådan detaljeret regeletik kendes fra blandt andet den farisæiske jødedom, stoicismen og pietistisk kristendom
Kant (1724-1804) skelner mellem hypotetiske og kategoriske imperativer (bydemåder). Et hypotetisk imperativ påbyder én at gøre noget, der svarer til éns behov. Et kategorisk imperativ foreskriver derimod én at handle efter en almengyldig, objektiv regel.
Et hypotetisk imperativ kan fx være: Lad være med at ryge, hvis du vil bevare dit gode helbred. Et eksempel på et kategorisk imperativ kan tilsvarende lyde: Du må ikke lyve. De to imperativformer svarer til den markante skelnen i Kants etik mellem at handle efter tilbøjelighed og af pligt.
Oprindelig de spørgsmål der blev stillet til forældrene før dåben. Siden Luther (1483-1546) betegner ordet bøger affattet som spørgsmål og svar, der giver en kort og klar undervisning i kristendommens grundlæggende indhold.
En af de mest udbredte og indflydelsesrige katekismer er Luthers lille katekismus fra 1529. I den lutherske verden har den været brugt både i kirkens og skolens undervisning helt op til vor egen tid
For puebloindianerne i det sydvestlige USA repræsenterer katsinaer naturfænomener. I urtiden levede katsinaerne sammen med menneskene og sørgede gavmildt for regn og frugtbarhed. I nutiden vender de i skikkelse af katsina-selskabets (menneskelige) medlemmer tilbage i en del af året for at hjælpe med at fremkalde nedbør, så planterne kommer i god vækst. Udklædte giver de hos hopierne de små børn gaver, indtil børnene i 8-årsalderen for manges vedkommende selv skal indvies til katsinaselskabet.
Det efternavn en kvinde inden for sikhreligion får, efter at hun har ladet sig indvie til Khalsabroderskabet. Dette sker engang i puberteten ved et indvielsesritual under Baisakhi-festen. Navnet, der betyder prinsesse, stammer fra den tiende guru Gobind Singhs kone, der hed Mata Sahib Kaur.
Aramæisk "klippe", "sten"; det samme som det græske "petros", som ligger til grund for navnet Peter. Den apostel, Simon, der i Det Nye Testamente indtager en slags lederposition blandt apostlene, får ifølge evangelierne af Jesus navnet Kefas eller Peter med henvisning til, at han skal være den klippegrund, som kirken er bygget på