Gads religionsleksikon
Den dyrkelse og guddommeliggørelse af den regerende kejser som vandt betydelig udbredelse i Romerriget i kristendommens første tid. Kejserkulten sås som en loyalitetshandling over for regenten og blev årsag til forfølgelse af de kristne, som nægtede at tilbede kejseren
Keltiske folk var omkring 600 f.v.t. udbredt i Europa i et bredt bælte mellem grækere og romere i syd og germanske og slaviske folk mod nord, dvs. fra De Britiske Øer over Frankrig og Belgien, på begge sider af Alperne, gennem Donaudalen og helt til Tyrkiet. De levede i små samfund, der næsten alle bukkede under for det stadigt ekspanderende Romerrige. Kun Irland gik fri, og herfra stammer størstedelen af det kildemateriale, der belyser keltisk mytologi og sagnhistorie. Det er ganske vist nedskrevet af kristne forfattere længe efter, at denne mytologi var del af en levende religion.
Det sted i Irak hvor slaget mellem den umayadiske kalif, Yazid, og shia-islams tredje imam, Husain, fandt sted i år 680. Slaget resulterede i Husains død og martyrium, en central begivenhed i shia-islam.
Islams profet Muhammads første hustru. Khadija var en velhavende enke på ca. 40, da hun i ca. 595 giftede sig med Muhammad. Sammen fik de to sønner, som døde tidligt, og fire døtre, bl.a. Fatima.
Ifølge islamisk tradition var Khadija den første, som anerkendte Muhammad som profet, og hun støttede ham frem til sin død i 619. Så længe Khadija levede, giftede Muhammad sig ikke med andre
"De Renes Land". Navnet på den selvstændige stat som mange sikher håber på og kæmper for at få. Målet er at omdanne den nordindiske delstat Punjab til sikhernes autonome stat. Her udgør sikherne et flertal på omkring 52%.
Khalsa, "de rene". Markerer et fællesskab af sikher der igennem et indvielsesritual understreger deres ønske om et religiøst og socialt tilhørsforhold til det sikhistiske samfund. Indvielsesritualet foretages omkring 14-15 års alderen.
Det var Gobind Singh, der indstiftede Khalsabroderskabet i 1699 ved en Baisakhi-fest. Han så det som nødvendigt for at forsvare religionen mod den muslimske mogulmagts kejsere, der igennem lang tid havde forsøgt at undertvinge sikherne og tvangskonvertere dem til islam.
Islamisk orden af mystikere, grundlagt i 1300-tallet af sufimesteren Umar al-Khalwati.
Som andre sufiordener har khalwatiya spillet en væsentlig rolle i Det Osmanniske Rige. Desuden har ordenen spredt sig i Kaukasusområdet frem til ca. 1700 og i 1500-tallet til Ægypten og Afrika, hvor bl.a. tijaniya er etableret som en gren. I dette århundrede har ordenen bredt sig fra Istanbul til det øvrige Europa og til USA.
En ægyptisk betegnelse for Solguden som "den opstående", både som den opgående sol og som urguden, der opstår af sig selv
1901-1989. Shia-muslimsk retslærd som i 1979 tog magten i Iran efter den islamiske revolution, der væltede shahen.
Indtil sidste halvdel af 1900-tallet var der, blandt hovedparten af shia-muslimske retslærde, tradition for politisk passivitet i afventningen af Mahdiens komme. Khomeini brød med denne tradition ved at argumentere for politisk engagement i bestræbelsen på skabe et samfund baseret på islamisk ret.
Lovsigelse af selve helligdagen og af vin og brød som indvier jødiske helligdage, bl.a. sabbat
1813-1855. Dansk teolog og filosof. Søren Kierkegaards forfatterskab er oversat til utallige sprog og er derved blevet internationalt udbredt i et omfang, som i Danmark kun kendes tilsvarende for H.C. Andersen. Søren Kierkegaard har væsentlig betydning som inspirator for både eksistensfilosofi og eksistensteologi.
En afrikansk traditionel religion der er knyttet til kikuyufolket og dets område i det centrale højland i Kenya.
Da englænderne kom til Kenya omkring 1900, slog de sig ned i det såkaldt hvide højland syd for Kerenyaga (Mount Kenya), hvor kikuyuerne levede. Dengang som nu var de det største folk i Kenya. Kvinderne dyrkede jorden, mens drenge og mænd tog sig af kvæg og krig.
Al historie, også religionshistorie, skrives på grundlag af kilder. Kildekritikken er historikerens kritiske bedømmelse og sortering af sine kilder i forhold til det spørgsmål, der skal undersøges. De vidner ikke om undersøgelsens emne på samme måde og heller ikke med samme troværdighed. Kilderne blev ikke til for historikerens skyld, men af mangfoldige andre grunde. For at kunne udnytte sine kilder må historikeren altid spørge efter disse grunde: Hvorfor var det interessant at sige netop sådan på netop denne tid og dette sted?
En afrikansk kirke hvis officielle navn er L'Eglise de Jésus Christ par le Prophète Simon Kimbangu. Det er den største af de afrikanske uafhængige kirker med over 4 mio. medlemmer i Den Demokratiske Republik Congo og nabostaterne.
Kirken blev i 1969 medlem af Kirkernes Verdensråd. Den er grundlagt af baptisten Simon Kimbangu i 1921. Fra at være en helbredelses- og vækkelsesbevægelse udviklede bevægelsen under forfølgelse sig til en profetisk protestbevægelse for til sidst at blive et af de fire anerkendte trossamfund i Den Demokratiske Republik Congo.
Af kinesisk Qin, egl. navnet på det kongedømme som først samlede hele Kina til et kejserrige i 221 f.v.t. Kinesernes egen traditionelle betegnelse er Zhongguo, "Midtens Rige". Med sine over 1,2 milliarder indbyggere rummer Kina ca. en femtedel af verdens befolkning. Omkring vor tidsregnings begyndelse var folketallet knap 60 millioner, dengang skønsmæssigt en fjerdedel af verdens befolkning. De tre religioner, der især har præget Kina, er konfucianisme, daoisme og buddhisme. Kinas religionshistorie kan for overblikkets skyld inddeles i fire faser:
1919-97. Stifter og leder af The Aetherius Society, grundlagt 1955. King, en engelsk taxachauffør, fik i 1954 en meddelelse fra Aetherius, leder af en gruppe af UFO'er, som kredsede om jorden. Denne brugte i de følgende år King som "kanal" for sine budskaber til jordens mennesker, ligesom King også kanaliserede budskaber fra Jesus.
1929-1968. Amerikansk baptistpræst og fremtrædende skikkelse i den bevægelse der kæmpede for de farvedes borgerrettigheder i USA. King hyldede en konsekvent ikke-volds etik. Myrdet i Memphis, Tennessee i 1968
1634-1703. Dansk præst og salmedigter. Biskop over Fyns stift fra 1677.
Kingo står med sin virkelighedsopfattelse og lutherske kristendomsforståelse som en typisk repræsentant for den før-moderne livsfølelse, kendetegnet ved harmoni og bevidsthed om menneskets plads på jorden som Guds skabning og tjener. Kingos salmer er præget af oplagthed over for det almindelige hverdagsliv. I øvrigt beskrives Kingo ofte som påskens salmedigter, idet han i sine passionssalmer indgående og levende skildrer Jesu lidelse og dens frelsesbetydning
Græsk kyriakón, "det som hører Herren til". Ordet bruges både som betegnelse for det verdensomspændende menighedsfællesskab af kristne, om de forskellige kristne trossamfund og om kirkebygningen.
Betegnelse for de teologer som i oldkirken og den tidlige middelalder søgte at afgrænse kirkens lære over for forskellige former for kættersk kristendom.
Grænsedragningen drejede sig i mange tilfælde om, i hvor høj grad den kristne lære skulle sammentænkes med eller profileres i forhold til ikke mindst græsk og hellenistisk filosofi og religion. Blandt de mest betydningsfulde kan nævnes Justin, Irenæus, Origenes og Augustin