Gads religionsleksikon
Den kristne kirke i Ægypten. En af de orientalske ortodokse kirker.
I kristendommens første århundreder er Alexandria i Ægypten et af de vigtigste lærdomscentre - på linie med eller vigtigere end Rom og Konstantinopel. Det er i den ægyptiske ørken, at de tidligste kristne munkesamfund opstår.
Klostertanken breder sig med den koptiske kirkes missionærer til andre kristne områder som Gallien og Irland - og blandt andet herfra vinder den indpas i Den Romersk-Katolske Kirke. Ægyptisk tempelbygningstradition kan genfindes i de ældste bygninger til brug
Arabisk "oplæsning", "recitation". Koranen er islams hellige bog, som muslimer mener indeholder Allahs åbenbaringer til profeten Muhammad og de endelige og fuldstændige ord til menneskeheden. Koranen er åbenbaret på arabisk, og den læses og reciteres så vidt muligt altid på dette sprog af muslimer. Koranen er opdelt i 114 afsnit, suraer, som igen er inddelt i vers.
Ifølge islamisk tradition fik Muhammad overbragt åbenbaringerne fra Allah af ærkeenglen Gabriel.
Det sted hvor muslimske børn lærer Koranen og får kendskab til islams trosindhold og indblik i islamisk tradition og historie. Både i muslimske lande og i Danmark og andre lande, hvor der lever muslimske indvandrere, findes ofte koranskoler i tilknytning til moskeer og islamiske kulturcentre
Tortur- og henrettelsesredskab anvendt i oldtidens Persien og i Romerriget. Det bestod af en træpæl og en tværgående planke. I kristendommen blev korset med tiden et symbol på Jesu korsdøds frelsende betydning og i overført forstand betegnelse for den lidelse eller det offer, som den kristne må tage på sig som Jesu discipel. Korstegnet ender med at være det betydeligste symbol for kristendommen og kendes i mange forskellige æstetiske udformninger.
Persisk og romersk henrettelsesmetode. I Romerriget anvendt over for slaver og barbarer. Metoden medfører en langsom og pinefuld død af kramper, hede og tørst.
Ifølge Det Nye Testamente blev Jesus henrettet ved korsfæstelse, hvilket vidner om, at det var romerne og ikke jøderne (som anvendte stening som henrettelsesmetode), der eksekverede dødsdommen over Jesus, og dette kan igen ses som et udtryk for, at romerne har betragtet Jesus som en politisk forbryder
Felttog som kristne rettede imod ikke-kristne og kættere. Som korstog benævnes især de ekspeditioner, som i 1100- og 1200-tallet på pavens opfordring blev udført af kristne fyrster for at erobre Palæstina fra tyrkerne.
Hebraisk for "egnet", specielt om mad. Oversættes også med tilladt og kan således benyttes i bredere betydning om en ting eller person, som menes at være i orden, ærlig, reel, fornuftig el.l. Kosher mad er mad, som ifølge reglerne i Toraen er rituelt egnet, og dermed tilladt, for jøder at spise. Det modsatte af kosher er "treif", som betegner det rituelt uegnede og derfor forbudte. Begreberne kosher og treif benyttes om kød og mælkeprodukter.
Græsk "verdens tilblivelse". Om myter der fortæller om verdens skabelse eller tilblivelse.
Græsk "verdenslære". Et folks eller en religions opfattelse af verden, dens indretning og opdeling. Kosmologi er et meget bredt begreb, der indbefatter enhver anskuelse, som bidrager til den opfattelse, at verden hænger sammen i en vis orden. Enhver klassifikation er således også kosmologi, og det totale verdenbilledes struktur vil ofte svare til strukturer på lavere niveau.
Riter der udføres i kritiske situationer for at afværge eller sikre mod en trussel eller en fare. Udtrykket blev indført af den amerikanske antropolog M. Titiev i et forsøg på at erstatte det omdiskuterede skel mellem religion og magi med et mere håndterligt skel mellem kalenderriter og kriseriter. Mens kalenderriter udføres til fastsat tid og ofte kræver medvirken af præster, udføres kriseriter mod sygdom, ulykker, tørke etc., ofte uden medvirken af præst eller lignende. Begrebet dækker således i det store og hele, hvad man tidligere kaldte magi, men er klarere defineret
En af de mest folkekære guder i hinduismen der med tiden er blevet forbundet med guden Vishnu som hans ottende inkarnation. Der findes dog flere religiøse traditioner, der anser ham som den øverste guddom, bl.a. ISKCON (Hare Krishna). Krishna er nok mest kendt for sin optræden i helligskriftet Bhagavadgita.
Man kan opdele Krishna-tilbedelsen i tre epoker, der hver er tilknyttet ét aspekt af Krishna:
Før Bhagavadgitaen, dvs. før 200 f.v.t., bl.a. i dele af Mahabharata hvor han optræder som fyrste eller prins af Vaduva-stammen. Her kommer krigeridealet til udtryk.
(1895-1989). Født i Sydindien som søn af en indisk teosof. Blev som 13-årig udvalgt til at være "kanal" for Maitreya, som i ideerne om Det Store Hvide Broderskab identificeres som Jesus, en åndelig mester; han blev dyrket som Messias inden for Teosofisk Samfund og blev efter indvielse heri sendt til England for at uddanne sig.
Den verdensreligion som i forlængelse af Jesu forkyndelsesvirksomhed voksede ud af jødedommen og efter opkomsten af troen på Jesu opstandelse etablerede sig som en selvstændig religion i Middelhavsområdet, herunder Nordafrika. Sidenhen blev kristendommen dominerende i Europa og på grund af emigration i Amerika og Australien, og endelig vandt den i kraft af missionsarbejde udbredelse også i Afrika og Asien og regnes i dag for den største af verdensreligionerne med mere end 1,9 mia. tilhængere.
Græsk "læren om Kristus". Det emne i den kristne troslære der omhandler opfattelsen af Jesus. Hovedproblemet i kristologien er at forklare betydningen af Jesu guddommelighed og menneskelighed og forholdet mellem disse to sider af Jesu natur/væsen
Oversættelse til græsk af det hebraiske hammashiah, "den salvede" (se Messias). Menigheden betegnede Jesus som Kristus, fordi de anså ham for at være den frelserkonge af Davids æt, som Det Gamle Testamentes profetier talte om, og som jøderne ventede med længsel. I den græske verden, hvor titlens jødiske baggrund var ukendt, blev Kristus opfattet som et egennavn.
Latin crux, "kors" og fixus, "fæstet". Billedfremstilling af den korsfæstede Jesus.
De ældste krucifikser stammer fra 400-tallet og er malede eller fremstillet som mosaikker. Senere fremstillinger er lavet som skulpturer, ofte i træ og/eller metal. Det romanske krucifiks fremstiller Kristus som den sejrende, opretstående og med kongekrone. I gotisk tid foretrækker man at skildre den korsfæstede som lidende med tornekrone og naglet til korset
Latin cultus, "dyrkelse". Såvel på latin som på moderne skandinaviske sprog bruger man verbet "dyrke" (latin colere) både om planter og om guder. Grækerne talte om terapeia, "pleje", "opvartning", når det gjaldt den regelmæssige, rituelle betjening af guderne. Kult betegner denne regelmæssige, rituelle vedligeholdelse af et forhold til guder, ånder, døde, til verden, naturen eller tilværelsens kilder. Begrebet omfatter store kultiske fester, daglige ritualer og den private kult ved husalteret i hjemmet og på familiegravstedet.
Inden for religionssociologien har en række forskellige forskere forsøgt at opsætte et skel mellem forskellige former for religiøse organisationer for at kunne undersøge og måske forudsige, hvordan en religion udvikler sig. Man opererer fx med en fire-deling, hvor der skelnes mellem kult (engelsk:cult), sekt, denomination og kirke. Ved at klassificere forskellige religiøse grupper i forhold til disse fire yderpunkter bliver det muligt at sige noget systematisk og overordnet om, hvordan forskellige religiøse grupper forholder sig til fx samfundet og andre religioner.
Ethvert ritual er dramatisk, for så vidt som det er en udførelse af foreskrevne handlinger, der synes at forestille eller betyde noget. Med begrebet kultdrama sigtes der til ritualer, gerne i forbindelse med fester eller højtider, hvor denne dramatiske karakter er særligt fremtrædende. Kultdramaet er en slags dramatisk sidestykke til myten; i myten fortæller man den proces, der forbinder urtid med nutid, i kultdramaet udfører man den.
Et selskab der varetager en bestemt kult, ofte med en slags eneret på denne kults ritualer og ejendomsret til dens kultgenstande. Fra lokalt baserede skriftløse folk kendes hemmelige selskaber, mandsforbund o.l., som varetager kulte, der tænkes at have betydning for hele lokalsamfundet. Fra antikken kendes især fra hellenistisk tid og romersk kejsertid kultselskaber, der blot mødes til mere eller mindre rituelle måltider ved en bestemt guds fester, men som ikke varetager kulten på andres vegne.