Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Den del af evangeliefortællingen som beretter om Jesu lidelse og død, og som fortælles i slutningen af alle fire evangelier. Der er i store træk overensstemmelse mellem evangelisternes gengivelse af lidelseshistorien. Lidelseshistorien skal dog kun i begrænset omfang ses som en historisk beretning om processen imod Jesus og domfældelsen af ham. Hovedsagen i disse beretninger er, som i evangelierne i det hele taget, forkyndelsen og den teologiske tydning af Jesu død som et frelsende sonoffer.

Billed- eller sammenligningsfortælling der gennem en anskuelig historie belyser religiøse og etiske problemstillinger.

I Bibelen forekommer der lignelser blandt andet i Det Gamle Testamentes profetbøger og i evangelierne i Det Nye Testamente.

Sanskrit "leg". I hinduismen forstås lila som guddommelig, spontan leg. Begrebet er specielt tilknyttet guden Krishna og hans guddommelige leg med hyrdinderne, som det beskrives i helligbøgerne puranaerne. Her forbindes lila med Krishnas fløjte, som han tryllebinder alle med.

Symbolsk skal denne guddommelige leg ses som et udtryk for bhakti, hvor man netop hengiver sig i kærlighed til sin gud, som Krishna i puranaerne selv fremkalder og tager til sig.

En betegnelse for tilstanden i et rituals liminale fase. Den er kendetegnet ved, at ritualets objekt, den eller det som ritualet tænkes at virke på, er ustabilt og ikke klart afgrænset fra omgivelserne. Det befinder sig i overgangen mellem sin tidligere og sin kommende tilstand og sammenhæng. I ritualet er liminalitet et virkemiddel. For at overgangen kan finde sted, må objektet netop blive ustabilt eller blødt. Det skal være som ler i ritualets hænder, men derved bliver det også sårbart, og overgangen må foregå under omhyggelig rituel kontrol.

1910-1988. Dansk teolog, professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet fra 1944-1980. Indledte i 1950'erne en intensiv udforskning af 1800-tallets vækkelsesbevægelser. En fremtrædende repræsentant for eksistensteologien i dansk teologi og kirkeliv.

"Tegn", "mærke". Særligt brugt om et specielt symbol for hinduguden Shiva der, hvor man mener, at guden ikke kan afbildes. Det er en cylinderformet genstand, ofte lavet af sten eller metal, der er afrundet på toppen. Den står centralt i et Shivatempel og er dér den vigtigste kultgenstand.

Græsk leiturgia, "offentlig tjeneste". De handlinger der udgør en gudstjeneste, gudstjenesteordning. Ved liturgisk gudstjeneste forstås i Den Danske Folkekirke ofte en gudstjeneste uden prædiken, blot bestående af sang, tekstlæsning og bønner

Svensk kristen bevægelse grundlagt i 1983 af Ulf Ekman. Bevægelsen, som er stærkt missionerende, bl.a. i Østeuropa, driver en bibelskole, grundskole, gymnasium, universitet samt forlagsvirksomhed. Menigheden er delt op i ca. 100 mindre enheder, hvis væsentligste ritualer er mandagsmøder i private hjem, hvor man beder, læser og udlægger Bibelen, ligesom søndagsgudstjenesten spiller en vigtig rolle. Bevægelsen har ca. 2.000 medlemmer i Sverige

Et individs eller et folks forståelse af tilværelsen og den verden, de pågældende lever i. En livsanskuelse omfatter såvel den videnskabelige som den ikke-videnskabelige erkendelse af virkeligheden og fungerer som et grundlag for menneskets handlinger, idet den søger at svare på spørgsmålet om livets mening og værdi. Undertiden kan ordet således betegne det samme som begreberne religion og filosofi

Betegner i dag først og fremmest et væsentligt område eller en disciplin inden for den praktiske filosofi. Den praktiske filosofi handler om, hvordan vi bedst lever tilværelsen. Den beskæftiger sig med handlings- og livsorienterende ideer. I den sammenhæng er livsfilosofien (til forskel fra etikken og politikken) først og fremmest optaget af, hvordan den individuelle eller personlige tilværelse lykkes bedst muligt.

Fremtrædende skikkelser inden for den danske livsfilosofiske tradition er Søren Kierkegaard, Ludvig Feilberg, Jakob Knudsen, K.E. Løgstrup og Mogens Pahuus

En billedlig fremstilling af genfødslernes kredsløb inden for buddhisme, hvor samsara-princippet afbildes som en række billeder, der betinger hinanden og som holdes i gang af Mara, Begærets fyrste.

Selvom Livets Hjul afbildes en smule forskelligt afhængigt af, hvilken tradition der har fremstillet det, så er opbygningen altid den samme, og man kan sige, at hele buddhismens grundlæggende lære er at finde i denne billedelige fremstilling, bl.a. De Fire Ædle Sandheder:

I stort set alle samfund er et menneskes liv delt op i forskellige faser med hver sin sociale status, sine kvaliteter, rettigheder og pligter. Normalt taler man om en barndomsfase, evt. en ungdomsfase og en voksenfase, der kan deles i to. Hertil kommer en fase som død.

K.E. Løgstrups (1905-1981) betegnelse for fænomener som bærer det menneskelige samliv, fx tillid, barmhjertighed, talens åbenhed. At de er spontane eller suveræne vil sige, at de melder sig af sig selv, sætter sig igennem uden det enkelte menneskes vilje bag om ryggen på det, og at de fordærves i samme øjeblik, de gøres motiverede eller betingede.

1632-1704. Engelsk filosof. Med sin erkendelsesteori står Locke som en fremtrædende repræsentant for empirismen (der mener, at al gyldig erkendelse bygger på erfaringen). I samfundsfilosofien er Lockes tænkning en af de væsentligste forudsætninger for liberalismen.

Almengyldige regler for tænkning. Logikken beskæftiger sig ikke med tænkningen som psykologisk proces, og heller ikke med tankers indhold, men med sproglige påstande og deres begrundelse.

En påstand er sand i logisk forstand, når den er begrundet i en logisk regel. En af de mest kendte regler fra den klassiske logik er syllogismen, hvor man fælder dom, idet man slutter ud fra to præmisser til en konklusion. Konklusionen er da sand, hvis begge præmisser er sande:

1. Alle mennesker er fejlbarlige.

2. Alle filosoffer er mennesker.

Kaldes også logisk empirisme eller nypositivisme, en fremtrædende retning i 1900-tallets filosofi; opstod i Tyskland og Østrig i 1920'erne og fik siden i kraft af immigration fra disse lande sit centrum i USA. Den logiske positivisme gør op med den opfattelse, at filosofi alene gennem tænkning kan nå til erkendelse af verden, idet den også tilkender sanseerfaringen værdi som en vej til gyldig erkendelse.

Opdeling af universet inden for den indiske tradition i tre sfærer (tri-loka), der oftest antages at være himlen, atmosfæren og jorden, men som også kan være himlen, jorden og de nedre regioner, dvs. en form for helvedesområde.

En af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi. Han hører til aserne, men er af jætteherkomst, ligesom han er far til de centrale dæmoniske skikkelser: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. I de kristne kilder fremstilles Loke med klare lighedstræk med Satan og som modstykke til den rene gud, Balder.

Loke optræder i myterne først og fremmest som ledsager til Tor, som han ofte driller og bringer i uføre. Endelig har Loke mange træk tilfælles med de såkaldte tricksters, den gudetype man også undertiden kalder kulturbringere.

Navnet på den tibetansk buddhistiske nytårsfest der fejres i februar/marts måned. Hovedpunktet for festen er renselsen, både den indre og den ydre, så man kan gøre klar til det nye år, der kommer.

På selve nytårsdagen ofres der ved husalteret for at gøre det kommende år lykkebringende og gunstigt, og man besøger også gerne et nærliggende kloster eller tempel. Det er vigtigt, at man udøver god karma denne dag, da det har indflydelse på, hvordan det nye år vil forme sig for én.

Navn på flere forskellige planter af åkandefamilien. Blomsterne kan blive 25-30 cm i diameter. Den indiske lotus er lyserød; fra Ægypten kendes hvide og blå arter

Sider