Gads religionsleksikon
Navnet på en betydningsfuld bodhisattvafigur inden for mahayanabuddhisme. Han symboliserer indsigt og visdom. Manushi kan bl.a. vise sig i visioner og drømme hos sine tilbedere for at give dem indsigt.
Under navnet Manjushri er Manushi er specielt populær i Kina, hvor han associeres med bjerget Wutai. Han afbildes med en tiara (hovedsmykke), et sværd i den ene hånd, der skærer uvidenhed bort, og en bog, der symboliserer viden, i den anden hånd. På japansk kaldes han Monju.
Personifikation af det onde eller begæret inden for buddhisme. Han bliver kaldt Fristeren eller Begærets fyrste, og det er ham, der forsøger at vildlede mennesket til at lade sig styre af sansernes og drifternes behov. Derved skaber han en tilknytning til livet og danner grundlag for genfødslernes evindelige kredsløb.
1866-1943. Engelsk filosof og antropolog der lancerede sin teori om "præ-animisme" om den religiøse erfaring hos det tidlige menneske. Præanimismen involverer ikke en manifestation af det åndelige, men dækker derimod den følelsesmæssige og tankemæssige religiøsitet.
Sanskrit "vej". Angiver de veje man kan vælge for at opnå frelse/frigørelse inden for hinduisme og buddhisme. Fx opstilles tre forskellige veje til at opnå frelse i det hinduistiske filosofiske og religiøse læredigt, Bhagavadgitaen.
Religiøs bevægelse grundlagt i 1930'erne i København af Martinus Thomsen (1890-1981). Bevægelsens danske centrum ligger i Klint ved Nykøbing S. (grundlagt 1935), og dens lære er hovedsageligt formidlet i syvbindsværket "Livets Bog" (1932-60). Bevægelsens tidsskrift, "Kosmos", udkommer jævnligt på flere sprog, bl.a. svensk, tysk og fransk.
Græsk martys, "vidne". En person der lider døden for sin tros skyld (blodvidne).
ISLAM: De fleste islamiske retslærde, der har beskæftiget sig med martyriet i forbindelse med jihad, opfatter dette positivt, for så vidt det angives i Koranen, sura 3.170, at martyren er sikret en plads i paradis. Det er dog de færreste retslærde, som opfordrer muslimer til direkte at søge martyriet, og dette angives ikke som en pligt i Koranen
1818-83. Tysk filosof og samfundsteoretiker, forfatter til en lang række bøger om filosofiske og samfundsvidenskabelige emner, bl.a. "Det Kommunistiske Manifest" fra 1848. Ifølge Marx er religion "opium for folket" (en flugt fra elendighed) og samtidig et redskab for den herskende klasse til at retfærdiggøre og opretholde de bestående sociale og politisk-økonomiske strukturer i samfundet. Økonomisk undertrykkelse og udnyttelse er ifølge Marx en grundlæggende præmis
Klippeplateau på grænsen mellem Judæa og Dødehavsdalen i Israel. Herodes lod opføre en borg på stedet, som blev zeloternes sidste bastion under den jødisk-romerske krig i år 66-73 e.v.t. Natten før romernes sidste angreb begik de, som opholdt sig i borgen ifølge den jødiske historieskriver, Josefus, kollektivt selvmord. Efter denne begivenhed blev Masada en slags symbol på jødernes frihedskamp.
Arabisk "moske"
I mange religioner dramatiseres guders, ånders eller forfædres tilstedeværelse under ritualerne ved, at religiøse specialister eller medlemmer af kultselskaber fremtræder udklædt og med masker. Brugen af masker kan kombineres med andre former for dramatisering som dans, musik, sang og masseoptog. Masker spiller en central rolle i fx melanesiske, afrikanske og indianske religioner.
Latin materia, "stof". Metafysisk opfattelse der hævder, at alt eksisterende i virkeligheden er ting eller processer, som kun har fysiske egenskaber. Virkeligheden skal derfor kun forklares ud fra naturvidenskaben. Bevidstheden ses som et udslag af fysiske processer i centralnervesystemet eller i den ydre adfærd.
Fra 1800-tallet bruges betegnelsen materialisme også nedsættende om en livsholdning, der indebærer, at man lægger for megen vægt på åndløs nydelse af materielle goder.
Græsk "moder-styre". Benævnelse på en samfundsform hvor magten i samfundet er samlet hos voksne kvinder, og det er moderen, der er familieoverhovedet.
De usyrede/ugærede brød, der minder om knækbrød, som spises under den jødiske pesach-fest, hvor der er forbud imod at spise gæret brød.
1872-1950. Fransk sociolog hvis studier af offer og magi satte nye standarder for, hvordan sammenlignende studier af religiøse fænomener kan udføres med fokus på religion som et kollektivt socialt fænomen. Mauss' studier af strukturen i "det at give gaver", som er fremlagt i hans berømte essay: "Essai sur le Don" (1924), var en inspiration for senere strukturalistiske studier inden for antropologi og religionsvidenskab.
1903-1979. Pakistansk muslim, stifter af bevægelsen og partiet Jamaat al-Islami, "Den islamiske Forsamling". Mawdudi var fortaler for virkeliggørelsen af en stat baseret på islamisk lov (sharia). I et omfattende forfatterskab har Mawdudi forsøgt at give anvisninger på islams plads i staten og i den moderne verden
Fejring af profeten Muhammads fødselsdag. Traditionen med at festligholde Muhammads fødselsdag begyndte i 1200-tallet og har bredt sig til hovedparten af den islamiske verden.
Festlighederne tager forskellige former i forskellige geografiske regioner. Der afholdes Koran-recitationer, ihukommelser (dhikr), og nogle steder oplæses et særligt digt om profeten i moskeerne. I nogle lande og byer afholdes der desuden processioner
Sanskrit "illusion". Et metafysisk begreb inden for buddhisme og hinduisme der betegner den illusion, som fastholder mennesket i troen på, at den synlige verden er virkelig i sig selv og ikke blot blændværk. En tro der skaber en fastholdelse til livet og en higen efter det verdslige. Således sløres erkendelsen, eller den bliver ikke mulig. Dette betegner man mayas slør.
Maya er betegnelsen for en sprogfamilie i Mesoamerika, hvor endnu i dag over 2 mio. mennesker taler maya-sprog. Blandt disse er efterkommerne af den klassiske maya-kultur, der var udbredt
En europæisk betegnelse for en helbreder hos naturfolk. I mange kulturer er helbrederfunktionen nøje knyttet til divination og ritualer. I ældre faglitteratur kan man derfor møde betegnelsen medicinmand brugt om alle slags religiøse specialister
By i Saudi Arabien. Før profeten Muhammads udvandring (hijra) fra Mekka til Medina i 622 og grundlæggelsen af den første islamiske stat dér hed byen Yathrib. Dette blev ændret til Medinat al-Nabi (profetens by) og forkortes Medina (by).
Medina var regeringsby i det islamiske rige under hele profeten Muhammads levetid, også efter indtagelsen af Mekka, som var (og er) islams religiøse centrum. Også under Abu Bakrs, Umars og Uthmans ledelse af kalifatet (632-656) var Medina hovedstad. Derefter blev Kufa og senere Damascus hovedstæder.