Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

I den nordiske mytologi navnet på menneskenes verden der er placeret midt imellem gudernes verden, Asgård, og jætternes, Udgård. Forestillingen om Midgård er et udtryk for den religiøse midtpunktssymbolik. Se axis mundi

I den nordiske mytologi et havuhyre der ligger slynget rundt om hele Midgård. Den er af jætteæt, hører til Lokes afkom, og den er Tors hovedmodstander i de myter, hvor Tor optræder som guden, der betvinger kaoskræfterne. Midgårdsormen er en parallel til lignende slangefigurer i andre religioner, fx den indiske Vritra.

Hebraisk "undersøgelse", "fortolkning". Betegnelse for prædikensamlinger som hovedsagelig stammer fra tiden omkring det andet Tempel (5. årh. f.v.t.-70 e.v.t.). Prædikenerne indeholder bibelfortolkninger og udlægninger af jødisk lov (halaka) og af fortællestoffet (haggada) til vejledning i den praktiske livsførelse, bl.a. i form af illustrative eksempler og allegorier

Niche eller anden markering i moskeer der angiver bederetningen mod Mekka (qibla), som muslimer skal vende sig mod under bønnen.

Betegnelse for det bad, helst med konstant gennemstrømning af rent vand, ortodokse jøder benytter i forbindelse med rituel renselse.

Jødiske kvinder skal ifølge rabbinsk lov besøge og foretage et rituelt bad i en mikva før vielse og efter menstruation og fødsel. Mænd benytter blandt andet mikvaen i forbindelse med konvertering til jødedommen og før helligdage og religiøse mærkedage. Fx besøger en mohel (den mand der udfører omskærelsen på jødiske drengebørn) mikvaen før en omskærelse.

En græsk-indisk konge fra omkring 100-tallet f.v.t. der er kendt for sine spørgsmål til den buddhistiske munk Nagasena, kendt under navnet Milindapanha: "Milindas spørgsmål". Et vigtigt helligskrift fra lige før vor tidsregnings begyndelse inden for theravadatraditionen. Milinda var hersker over byen Sagala i det nordvestlige Indien (sandsynligvis byen Sialkot i det nuværende Pakistan) og bliver ofte identificeret med kong Menandros fra 100-tallet f.v.t., der herskede i det samme område.

Latin millennium, "tusindår". En betegnelse for religiøse forestillinger om at verden skal gå under og en ny tid oprinde på et bestemt tidspunkt, som man kender ved åbenbaring eller slutter sig til, fx via hellige skrifter. Det er middelalderlige kristne forventninger om verdens undergang år 1000 (på grundlag af Johannes' Åbenbaring kap. 20), der har lagt navn til denne type religiøse forestillinger. Millenarisme har ofte spillet en rolle for kristne sekter og bevægelser i Europa.

De tårne som ofte ses ved moskeer, og som benyttes til at kalde til bøn på de korrekte tidspunkter af dagen

Hebraisk betegnelse for den gruppe på ti voksne mænd, der har stået bar mitzva, som kræves, for at en fuldstændig jødisk gudstjeneste, herunder vekselsangen i atten-bønnen og kaddish-bønnen, kan gennemføres.

En ekstraordinær begivenhed eller tilsynekomst der opfattes som vidnesbyrd om højere magters tilstedeværelse eller indgriben, om en ny tids komme, eller om religiøse personers eller gruppers særlige status. Det kan være overnaturlige eller uforklarlige hændelser, usædvanlige naturfænomener o.l., men mange mirakler består blot i helbredelse, redning i en farlig situation, genforening med slægtninge m.m., der tages som vidnesbyrd eller tilsagn om højere magters særlige bevågenhed

Hebraisk "gentagelse." Den tidligste af de to dele af talmud som ud over mishna består af gemara, og som indeholder kommentarer til og fortolkning af den jødiske lov, Toraen.

Latin "udsendelse". Om alle slags bestræbelser der tager sigte på at udbrede en religion, typisk udsendelse af personer, tekst og billedmateriale. Bag mission ligger den tanke, at den pågældende religion er universel og bør erstatte eller supplere andre religioner. Nogle religioner har som mål at samle alle mennesker i et religiøst fællesskab

I det gamle Iran en gud for pagten, krigen og kvæget. Zarathustras forkyndelse var egentlig vendt mod de Mithradyrkende krigeres tyreofre, men efterhånden blev Mithra en del af den zarathustriske religion. Her får han bl.a. rollen som mellemmand mellem menneske og guddom ved passagen af Chinvatbroen. Som den tyredræbende Mithras blev han i den romerske kejsertid midtpunkt i en mysteriereligion, der fik stor udbredelse i Europa.

Hebraisk "modstanderne". Betegnelse for modstandere af chasidismen, den jødiske fromhedsbevægelse der blev udbredt i Østeuropa i 1700-tallet. Mitnagdim fastholdt den traditionelle rabbinske jødedoms fokus på religiøse studier og den autoritative liturgi, frem for chasidismens ekstatiske og impulsive gudsdyrkelse.

"Ven", "kammerat", "kompagnon". Indisk gud fra vedisk tid der ofte er forbundet med guden Varuna som et par, der opretholder loven, derfra udtrykket "kompagnon" underforstået med Varuna. Den vediske Mitra har tydelig forbindelse med den persiske Mithra og den Mithras, der senere bliver tilbedt i det tidlige romerske imperium.

De to indiske guder fra vedisk tid Mitra og Varuna forstået som et par. De beskrives som smukke, unge og skinnende som solen. Fælles står de for opretholdelse af verdensordenen og vogtere over loven

Hebraisk "bud", "befaling". Betegner dels Toraens 613 bud, 248 påbud og 365 forbud, dels en god gerning. Det er en pligt, men også en god gerning, at overholde et bud, og det understreges, at budene ikke skal overholdes af pligt, men med glæde og fordi de netop i praksis kommer til udtryk som rigtige og gode handlinger over for éns medmennesker.

"Knuseren". Tors hammer og hans vigtigste redskab i kampen imod jætterne

Samlebetegnelse for mennesker som dyrker en eller flere af følgende aktiviteter, fx piercing, skarifikation (ridsning af huden med henblik på at få ar), tatovering, kropsmanipulation og selvlemlæstelse. Modern Primitives er ikke en egentlig bevægelse men snarere et netværk, inden for hvilket bestemte kropslige aktiviteter foregår. Disse aktiviteter kan have religiøse dimensioner, men har det ikke nødvendigvis. Netværkets centrum er San Fransisco, USA.

Betegnelse for den katolske kirkes bestræbelser på efter reformationen at genskabe kirkelig enhed i Vesteuropa. Jesuiterordenen kom til at stå centralt i dette arbejde.

Sider