Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Hebraisk betegnelse for den religiøst uddannede mand som traditionelt udfører omskærelsen (brit milla) på jødiske drengebørn.

Af Mozi, kinesisk filosof, ca. 471-381 f.v.t. Talsmand for almen gensidig kærlighed mellem mennesker, uanset stand og familierelationer, og for en beskeden levevis. Han kritiserede konfucianismen for dens bekostelige ritualer og dens hierarkiske samfundssyn. Hans skole, moismen, havde sin blomstringstid fra ca. 400 til 200 f.v.t.

Sanskrit "frigørelse", dvs. frigørelse fra livet eller genfødslernes kredsløb. Hinduismens frelsesbegreb introduceret i upanishaderne fra ca. 800-400 f.v.t., der for stort set alle retninger og skoler i dag ses som det ultimative mål. Moksha beskrives som den evige lykketilstand eller tilstanden uden sorg og begær.

Tibetansk buddhistisk fest der holdes i februar/marts for at fejre, at Gautama Buddha overvandt det onde, begæret, da han mediterede under Bo-træet. Festen bliver også kaldt den store bedefest, den falder i forlængelse af nytårsfesten Losar og varer i 21 dage.

Teknisk betegnelse for troen på én gud i modsætning til polyteisme, som angiver tro på flere guder. Monoteismen er et grundlæggende dogme i jødedommen, islam og i kristendommen, som dog af nogle jøder og muslimer menes at bryde med dette princip pga. opdelingen af den guddommelige manifestation i Faderen, Sønnen og Helligånden. Også sikhisme og zarathustrisme er monoteistiske religioner, og flere former for hinduisme samt en del skriftløse folks religioner, fx afrikanske maasai, har monoteistiske gudsopfattelser.

1920-. Moon fik ved sin fødsel i Nordkorea navnet Young Myung Moon; grundlægger af the Unification Church, kendt som Moonbevægelsen. Moon opfattes af sine tilhængere som et guddommeligt menneske, udvalgt af Gud til at fuldføre den plan for verden, som Gud påbegyndte med Adam, fortsatte med Jesus, men som aldrig blev realiseret: At gøre det muligt at leve i forening med Gud. I 1997 modtog Moon efter sigende en ny åbenbaring fra

Gud, som meddelte ham, at planen er fuldført, hvorfor Unification Church er nedlagt.

Latin mores, "skikke", "sædvane". En persons, et samfunds eller en epokes opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, hvilke handlinger der er gode, og hvilke der er onde. Til forskel fra dyrene, der har en adfærd styret af deres instinkter og fra ting, der indgår i processer, som styres af årsager, har mennesket en opførsel, der er styret af motiver, og som vi ikke kan lade være med at gøre til genstand for en moralsk vurdering. Spørgsmålet om moral drøftes inden for den filosofiske og teologiske disciplin, man kalder etikken.

Kirken, hvis fulde navn er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, blev grundlagt i 1930 i staten New York af Joseph Smith (1805-1844). Religionens lære - en nytolkning af bl.a. kristne og jødiske elementer - er baseret på Bibelen og på Mormons Bog (se nedenfor). Mormonernes hovedkvarter er Salt Lake City i staten Utah, hvor ca. 60% af indbyggerne er mormoner. Der findes omkring 3 mio. mormoner i verden i dag, heraf ca. 5000 i Danmark.

Det jødiske trossamfund i Danmark med ca. 4.000 medlemmer.

Mosaisk Troessamfund driver synagogen i Krystalgade i København, som de fleste troende jøder i Københavnsområdet benytter. Desuden udgives tidsskriftet "Jødisk Orientering". Mosaisk Troessamfund repræsenterer den gren inden for jødedommen, der kaldes konservativ jødedom.

De fem første bøger i Det Gamle Testamente har fået navnet Mosebøgerne ud fra forestillingen om, at Moses er forfatter til dem. I den jødiske bibel udgør Mosebøgerne tilsammen "Tora", Loven. De enkelte bøger har desuden med henvisning til noget af det væsentlige indhold i hvert skrift fået navnene: Genesis (skabelse eller tilblivelse), Exodus (udgang, nemlig fra Ægypten), Leviticus (den levitiske), Numeri (tallene) og Deuteronomium (den anden lov).

Den israelitisk-jødiske religions grundlægger. Beretningen om ham findes i 2.-5. Mosebog, hvor han skildres som den store befrier, der førte Israel bort fra fangenskabet i Ægypten og ved Sinaj sluttede pagt mellem den israelitiske gud, Jahve, og folket. For eftertiden kom Moses med baggrund i pagtslutningen til at stå som den store lovgiver.

Arabisk masjid, "bedested". Sted hvor muslimer kan udføre bønnen. Der er ikke i islam krav om at bede i moskeen, men det anbefales, hvis det er muligt, og navnlig til fredagsbønnen kommer mange muslimer i moskeen.

Moskeen er udelukkende et bedested, ikke et helligt sted, og ud over bønnen udføres der ikke ritualer i moskeen. Moskeen fungerer desuden mange steder som socialt mødested.

Regerede det islamiske rige som kalif fra 661 til 680 med Damaskus som hovedstad.

I 656 opstod der fjendskab mellem Muawiya og Ali, som efter drabet på den tredje kalif Uthman var blevet udnævnt til kalif Muawiya og Uthman var begge af den umayadiske slægt, som holdt Ali og hans tilhængere delvist ansvarlige for drabet på Uthman. Det var denne konflikt, som førte til dannelsen af Alis parti, shia-islam.

Sanskrit "segl", "mærke". Navnet på de symbolske håndstillinger eller gestus, som er en vigtig religiøs udtryksform i indiske religioner. Fx inden for indisk dans og i meditation gør man brug af mudraer. Ved afbildingen af guder, guruer og lærere tillægges mudraerne også stor betydning, da de viser, hvilken intention de har, og hvad man derfor kan bede om. Håndstillingen kan være belærende, givende, modtagende osv.

Inden for den buddhistiske ikonografi fremstilles Buddha med især fem håndstillinger:

Arabisk mu'addhin. Den person som kalder til bøn fra minareten og dermed angiver de korrekte tidspunkter for udførelse af bønnen. I dag udføres kaldet til bøn ofte ved afspilning af en båndoptagelse.

Islamisk retslærd som på baggrund af henvendelser fra folk eller på eget initiativ udsteder fatwaer om aktuelle eller principielle emner.

Islams profet, født ca. 570 i Mekka, død 632 i Medina. Muhammad betragtes af muslimer som "profeternes segl", den sidste profet, der modtog den endelige og korrekte guddommelige åbenbaring fra Allah. Muhammad anses samtidig for at have været et almindeligt menneske, som på ingen måde var guddommelig, hvilket ville være i strid med dogmet om Allahs absolutte enhed.

Betegnelse for islam som var udbredt tidligere, men som findes anstødelig af muslimer, fordi denne betegnelse antyder, at det er Muhammad og ikke Allah, man tilbeder. Muslimer tror alene på Allah, og Muhammad var udelukkende Allahs sendebud

Islamisk retslærd som beskæftiger sig med fortolkning af islams hellige skrifter (ijtihad) og dermed forsøger at omsætte påbud og forbud i Koranen og profetens sædvane (sunna) til anvisninger for korrekt islamisk livsførelse.

1823-1903. Tysk indisk filolog som sammen med bl.a. E.B. Tylor er en af religionshistoriens fædre. Med formuleringen "He who knows one, knows none" ("Den som kender en, kender ingen") slog han sin holdning til religionsstudierne fast: Det er først gennem et omfattende sammenlignende studium af en række religiøse udtryk, at man kan sige noget om religion.

Sider