Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Arabisk "profet". En af de betegnelser der inden for islam benyttes om den række af profeter, i hvilken profeten Muhammad, ifølge islamisk opfattelse, er den sidste

I almindelig sprogbrug betyder nåde tilgivelse eller barmhjertighed, fx i vendingen "at lade nåde gå for ret". I Det Gamle Testamente har ordet også denne betydning med en understregning af, at det er en overordnet (fyrste eller dommer), der viser velvilje mod en underordnet. I Det Nye Testamente betegner ordet Guds opofrende kærlighed til det syndige menneske.

Betegnelse for den kristne menigheds rituelle fællesmåltid, et sakramente som Jesus ifølge Det Nye Testamente indstiftede den sidste aften, han var sammen med sine disciple. Kan ses som en fortsættelse og fuldkommengørelse af Jesu måltidsfællesskab med disciplene og med toldere og syndere og som en foregribelse af måltidsfællesskabet i Guds rige. I Den Romersk-katolske Kirke betegnes nadvergudstjenesten som helhed ofte som eukaristi, et ord der betyder takkebøn, og som oprindelig betegnede den takkebøn, der går forud for nadveren.

Nag

Sanskrit "slange". Ofte forbundet med kobraslangen i hinduisme hvor den tilbedes ved små slangetempler. Den tilbedes både som selvstændig figur og forbindes desuden med både Shiva og Vishnu. Den har både negative og positive aspekter.

100-tallet e.v.t. Grundlægger af den filosofiske madhyamika-skole inden for mahayanabuddhisme. Han er den første markante skikkelse inden for mahayanabuddhisme, og hans lære er vigtig i forståelsen af denne retnings udvikling og adskillelse fra theravadabuddhisme.

Lærd buddhistisk munk fra omkring 100-tallet f.v.t. der i værket Milindapanha belærer den græsk-indiske konge Milinda om grundlæggende tanker inden for buddhismens lære.

Nam

Et begreb inden for sikhreligion der betyder navn, og som henviser til Gud nærmest synonymt. Brugen af Nam eller Sat Nam, "Det sande Navn", i stedet for Gud indikerer, at det er den eneste måde at gøre det uhåndgribelige håndgribeligt på. Dvs. det er det nærmeste, man kan komme Guds væsen. Nam bruges som koncentrationspunkt i meditation.

En reformbevægelse inden for sikhreligion der opstod i 1800-tallet grundlagt af Baba Balak Singh, 1799-1861, men som først for alvor fik tilhængere under efterfølgeren Baba Ram Singh. Dens hovedsigte var at genvinde den høje moral blandt sikher, og den forbød derfor indtagelse af alkohol og kød, som ledte til onde og selviske handlinger. Den var også socialt orienteret og understregede bl.a., at enker skulle behandles værdigt.

1469-1539. Sikhreligionens grundlægger. Han ønskede i første omgang ikke at skabe en ny tro, men at lave en form for syntese mellem islam og hinduisme ved at udvælge elementer fra de to religioner, der som kriterium skulle passe til hans egen gudsforståelse. Han ønskede ikke, at hinduer og muslimer skulle skifte religion, men at de skulle være hinduer og muslimer i kraft af deres tro, ikke deres ritualer.

"Den glade". Navnet på Shivas ridedyr tyren, der kan være et symbol på Shivas frugtbarhedsaspekt og styrke. Allerede i induskulturen og i vedaerne, før Shiva opstod som selvstændig guddom, blev den tilbedt. Desuden finder man tilbedelsen af tyren i mange andre kulturer.

Islamisk orden af mystikere grundlagt i 1300-tallet i Centralasien.

En fremtrædende sufiorden hvor der lægges vægt på tavshed og koncentration. Fx udføres dhikr, recitationen af Allahs 99 navne uden at navnene udtales

Japans hovedstad 710-784. Efter hovedstadens navn kaldes dette tidsrum Nara-perioden. For buddhismen, der var kommet til Japan i midten af 500-tallet, var det en blomstrende periode med omfattende tempelbyggeri. I Nara står endnu Daibutsu, den 17 m høje bronzestatue af Buddha, som et vidnesbyrd om denne storhedstid

Et tilnavn for hinduguden Vishnu der henviser til hans skabende kræfter eller kosmiske energi. Tilnavnet bruges bl.a. om Vishnu, når han ligger og hviler passivt på urhavet på slangen Sesha mellem to tidsaldre, lige før han vågner op og genskaber verden.

Kaldes ligeledes Universal Yoga Trust; hinduistisk religiøs bevægelse grundlagt i midten af 1950'er af den indiske guru Swami Narayanananda, som i 1930'erne brød med Ramakrishna Mission. Bevægelsens kloster, hvor dens munke og nonner lever og arbejder, ligger i Danmark på Gyllingnæs, hvor bevægelsens bogtrykkeri, Narayana Press, også har til huse. Bevægelsen findes i flere lande, fx Tyskland og Norge. I Danmark har den ca. 100 medlemmer

Sanskrit "Dansens Herre". Et tilnavn til hinduguden Shiva som den kosmiske danser. Shivas specielle tandava-dans symboliserer den cykliske tid med vedvarende skabelse og destruktion af universet. Shiva sørger via sin dans for at destruere det gamle eller det onde, så noget nyt og godt kan spire frem.

Kirken blev grundlagt i 1918 og har de fleste af de bevægelser, der indtager det euforiserende stof peyote som led i kulten, som medlemmer. Brugen af peyote bredte sig til de nordamerikanske indianere helt op til Canada fra Mexico midt i 1800-tallet. Kirken rummer både kristne traditioner og traditioner hentet fra de lokale indianske kulturer, så selv om kirken er fælles indiansk, er der mange lokale variationer.

Betegner det uopdyrkede, den del af virkeligheden der ikke er bearbejdet af mennesker (modsat ordet kultur: Det opdyrkede, kultiverede); desuden er det benævnelsen for den oprindelige eller medfødte beskaffenhed af de forskellige forekomster i verden, tingenes natur er det samme som deres væsen.

En betegnelse der afløser ældre betegnelser som "vilde", "primitive folk". En anden moderne betegnelse, som nogle foretrækker, er "skriftløse folk". Ingen af disse betegnelser er rigtig heldig, og det er vanskeligt at gøre præcist rede for det område, der afgrænses af dem. Det drejer sig om lokalt baserede samfund i lille målestok, uden den rigt differentierede arbejdsdeling og komplicerede struktur, som kendetegner ikke blot det moderne industrisamfund, men også flere af oldtidskulturerne.

Kristen teologisk opfattelse der anser De Ti Bud som universelle i den forstand, at de på forbilledlig vis giver udtryk for Guds skabervilje.

I oplysningstidens filosofi var det en udbredt opfattelse, at det var muligt at opstille de naturlige grundsætninger for religion, en slags religionens væsen eller skelet uden dogmatisk overbygning. Heri lå en første ansats til sammenlignende religionsstudier og indsamling af materiale fra de fjerneste egne af verden. Men selve begrebet naturlig religion var overordentlig spekulativt bestemt

Sider