Gads religionsleksikon
Græsk orthodoxia, "ret lovprisning", "ret tilbedelse". Rettroenhed.
I bredere betydning bruges ordene ortodoks og ortodoksi om strenge, undertiden lidt stift formulerede udformninger af religiøse og ideologiske meningssystemer, fx i omtalen af ortodoks marxisme.
I ægyptisk religion hersker i det hinsides og det mytiske forbillede for alle døde. I dødelitteraturen betegnes den afdøde ligefrem som "Osiris NN".
Det osmanniske dynasti kom til magten i Anatolien i slutningen af 1200-tallet. I de efterfølgende århundreder førtes erobringskrige, og Konstantinopel og resterne af det byzantinske rige samt korsfarerrigerne på Balkan, det arabiske Mellemøsten og Nordafrika indlemmedes i riget.
Efter indtagelsen af Cairo i 1517 genoplivede osmannerne kalifatet, som de beherskede indtil nedlæggelsen af det i 1924.
Et af grund-begreberne i den buddhistiske lære, som anviser, hvordan man bør leve for at opnå oplysning, dvs. erkendelse af at livet er lidelse og verden ikke noget i sig selv. Den bliver introduceret i den fjerde af De Fire Ædle Sandheder, givet af Gautama Buddha i hans første prædiken i Benares.
1869-1937. Tysk religionsfilosof som har haft omfattende betydning for religionsfænomenologiens etablering som videnskabelig disciplin. Han hævdede, at religion er en autonom (selvstændig) kategori, og at den ikke kan reduceres rationelt eller forklares tilbundsgående ud fra fx sociale og psykologiske faktorer, fordi religion er et forhold til "das ganz andere" (på dansk: Det helt anderledes).
En del ritualer udfører overgange; nogen eller noget går fra én tilstand eller status til en anden. Udtrykket "overgangsriter" lanceredes allerede i 1909 af A. van Gennep, som også opstillede en model for analysen af sådanne ritualer i tre faser: Udskillelsesriter hvor ritualets objekt skilles ud fra sin vante sammenhæng, liminale riter hvor selve overgangen sker, og inkorporationsriter hvor objektet indgår i sin nye sammenhæng.
Et begreb i ældre religions- og folkemindeforskning omfattende troen på spøgelser, varsler, spådomme, "magi", hekseri, signen og manen m.m. Begrebet har den uheldige egenskab, at det udgår fra en norm for, hvor meget man bør tro på. Derfor anvendes det så at sige ikke i nutidens fagsprog