Gads religionsleksikon
Enhver vigtig fest hos nordvestkystindianerne ender med en gavegivningsfest, en potlatch, hvor festens værter sikrer sig, at deres ret til slægtsarven i form af rituelt udstyr, navne etc. anerkendes, og de gennem gavernes størrelse, afpasset modtagerens sociale status, skaber sig anseelse og prestige.
En indiansk dansefest som afholdes mange steder i dag for at styrke de indianske traditioner hos børn og voksne. Kan evt. kombineres med anden rituel praksis som svedehytten.
Amerikansk filosofisk retning fra 1900-tallets begyndelse som bygger på den grundtanke, at sandhed skal forstås som nytte eller anvendelsesmæssig værdi. Det virkelige er det, der virker. En af de kendteste repræsentanter for pragmatismen, John Dewey, hævdede, at "et udsagn er sandt, hvis vi kan bygge visse hypoteser på det, som går i opfyldelse. En hypotese er sand, hvis den er frugtbar".
Sanskrit "Skabelsens Herre". En indisk figur der primært beskrives i helligteksterne brahmanaerne fra omkring 800 f.v.t. Han er ud over at være skabergud (praja = skaber, pati = Herre) også den første offerbringer. Han er kimen til det skabte, idet han bl.a. skaber igennem askese, dvs. ved og af sig selv, og til tider er han også urmennesket Purusha.
Sanskrit "den første materielle natur". Et begreb inden for den hinduistiske filosofi, primært brugt inden for samkhya filosofien, men hvis aner kan spores helt tilbage til vedaerne og især til upanishaderne. I udtrykket ligger ideen om en indre iboende kraft, der kan skabe eller producere ud af ingenting eller ud fra sig selv. Prakriti bliver i den hinduistiske mytologi personificeret som det kvindelige aktive princip -shakti, igennem hvilket det passive mandlige princip bliver manifesteret.
Sanskrit "ånding". En term inden for hinduisme specielt brugt i sammenhæng med yoga, hvor man ser en direkte forbindelse mellem prana, den vitale livskraft, og bevidstheden. Kan man beherske prana, kan man beherske bevidstheden og vice versa. Dvs. åndedrætsteknikker kan være udgangspunktet for at nå nærmere en erkendelse.
Prana bliver også associeret med både brahman, verdensaltet, hvor prana er den latente livskilde eller livsenergi, som gennemstrømmer verden, og med atman, selvet, som den vitale manifestation af atmans tilstedeværelse i kroppen.
Nåde eller gunst; underforstået gudernes gunst. En hinduistisk term der i kulten henviser til den ofring, man giver til guderne, fx i form af mad og frugt, og som man derefter får noget tilbage af i velsignet form.
Navnet på de munke- og nonneregler, som skal hjælpe dem til at følge den Otteleddede Middelvej, der i sidste ende vil lede de troende frem til frelse.
Et begreb der betegner den egocentriske eller individualistiske buddha, som har opnået oplysning, men derefter fortsætter med at leve et isoleret liv i privatsfæren uden at give sin indsigt videre til andre. Dvs. han står i kontrast til en bodhisattva.
Græsk presbyteros, "ældste". Betegnelse for de reformerte kirkesamfunds organisation. Der gives kun ét embede, presbyterembedet. Men ifølge Calvin er der samtidig fire forskellige tjenester eller hverv: Hyrder eller pastorer (som forkynder ordet og forvalter sakramenterne), lærere (som underviser), ældste (som tager sig af administrative opgaver) og diakoner (som arbejder med menighedspleje).
Forfatningsmæssigt er presbyterianismen bygget op om forskellige råd/forsamlinger:
1. Menighedsrådet styrer den enkelte menigheds anliggender.
Latin "foran det hellige område [fanum]", dvs. ikke helligt, uindviet. Som fagudtryk anvendes ordet simpelthen som modsætning til hellig, dvs. om det helt almindelige, det som ikke har nogen religiøs betydning eller status
Græsk profetes, "talsmand for Gud", "forkynder". Betegnelsen anvendes om personer, der ved et personligt kald og på baggrund af åbenbaringer fra en guddom påtager sig at udbrede det åbenbarede budskab til andre mennesker, og som derved stifter nye religioner eller nye religiøse traditioner.
Jødernes betegnelse for den anden af de tre dele, som de fra gammel tid har inddelt Bibelen i. Skriftgruppen omfatter foruden profetbøgerne også nogle historiske skrifter: Josvas Bog, Dommerbogen, Samuelsbøgerne og Kongebøgerne. Disse bøger ansås for at være skrevet af profeter og kaldes derfor til forskel fra de egentlige profetskrifter for "de tidligere profeter".
Kan oversættes "de der holder løfte"; amerikansk kristen evangelisk mande-bevægelse, hvis stormøder på amerikanske stadioner i løbet af 1990'-erne har tiltrukket ca. 3 mio. mænd. Bevægelsen har søstergrupper i flere lande, bl.a. i Danmark, hvor bevægelsen hedder "Det for Mænd"
Ordet blev anvendt for første gang i 1529 som betegnelse for de evangeliske stænder, der protesterede imod at blive frataget den ret til fri religionsudøvelse, som de havde opnået på en rigsdag i Speyer i Tyskland i 1526. Senere er protestantisme blevet fællesbetegnelse for praktisk talt hele den ikke-romerske eller ikke-ortodokse kristenhed.
Egentlig betegner protestantisme (af latin protestari, "at træde i vidneskranken for en sag") ikke blot en negativ reaktion, men et positivt engagement i evangeliets sag.
Forudbestemmelse, den tanke at nutidens og fremtidens hændelser og tilstande, menneskets karakter, dets frelse eller fortabelse er bestemt på forhånd. Hos nogle folk har begrebet skæbne denne konsekvens. I de monoteistiske religioner kan prædestinationstanken være opfattet som en logisk konsekvens af Guds almagt.
Latin prædicatio, "udsagn", "bekendtgørelse". Med den underforståede betydning, at det drejer sig om noget nyt, som meddeles.
I Det Nye Testamente bliver ordet benævnelse for tilsigelsen af det kristne evangelium, og i forlængelse heraf kommer det senere til at betegne en tale om menneskelivets grundvilkår set i lyset af evangeliet og kirkens bekendelse.
Græsk presbyteros, "ældre". En betegnelse for menighedsforstandere i oldkirken; nu den almindelige betegnelse for en person der har som sin faste opgave at udføre kultiske handlinger.
Ægyptisk gud med hovedkult i Memphis hvor myten fortalte, at han skabte verden med sit hjerte og sin tunge. I den memphitiske gudefamilie er løvegudinden Sekhmet hans gemalinde og Nefertum hans søn
"Tilbedelse". Den almindeligste betegnelse for den aktive tilbedelse inden for hinduisme og buddhisme, der ofte inkludererer en ofring i en eller anden form.
Puja er altid en vigtig bestanddel i enhver tempelhandling eller gudstjeneste. Til tider bliver puja brugt synonymt med hele tempelhandlingen. Også en tilbedelse ved det lille husalter bliver kaldt puja, det samme gør en ildofring, tilbedelsen af slangen ved det særskilte slangetempel, tilbedelsen af forfædrene, af træer osv.