Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Den første islamiske orden af mystikere, grundlagt i 1100-tallet af Abd al-Qadir al-Jilani.

Før sufierne organiseredes i ordener, dannede profeten Muhammad og hans mystiske oplevelse alene det mønster, som de søgte at efterligne, og de betragtede deres sufimester som profetens repræsentant. Men efter al-Jilani begyndte sufier at se tilbage til en bestemt lærer og anse ham for skelsættende med hensyn til metode og doktrin. De sufier, der følger al-Jilanis vej, kan i dag findes fra Indien til det vestligste Afrika, hvor bl.a. muridiya er etableret som udløber.

Arabisk betegnelse for bederetningen, som er den retning, muslimer skal vende mod under udførelse af bønnen. I Muhammads tidlige åbenbaringer angaves bederetningen at være Jerusalem, men dette blev ændret (abrogation) ved en senere åbenbaring. Derefter har bederetningen været Kabaen i Mekka.

Arabisk "analogislutning". Teknisk betegnelse inden for islamisk ret som angiver retslærdes forsøg på at angive den korrekte handlemåde i en given situation ved at drage en analogi mellem en anvisning i Koranen eller traditionen om profetens sædvane (hadith) og en tilsvarende aktuel problemstilling

Indianerne i Andesbjergene i det vestlige Sydamerika er officielt katolikker, men samtidig dyrker de deres traditionelle religion, som er knyttet til naturen. Højguden Pachamama, der gennemtrænger alle universets tre lag, bliver dyrket ligesom naturens kræfter, der er markeret i huacaer, dvs. steder der er udtryk for en plantes, et dyrs, et menneskes eller evt. et bjergs ånder. Kontakten til åndeverdenen varetages af shamaner, der blandt andet ofrer til huacaer og derved sikrer frugtbarheden.

Det sted på Det Døde Havs vestbred hvor man i årene fra 1947 fandt dødehavsrullerne og udgravede et klosteranlæg, der havde været rammen om den essæiske Qumransekts liv.

Navnet på den gruppe arabiske stammer som regerede byen Mekka i det nuværende Saudi Arabien, da profeten Muhammad begyndte at udbrede islam. Muhammads egen slægt, hashmitterne, var en del af Quraish-stammen.

Quraish bekæmpede i flere år de nye muslimer og udbredelsen af islam. Efter Muhammads udvandring til Medina, hvor han opbyggede det tidlige islamiske samfund, vendte han tilbage og indtog Mekka i 630, hvorved Quraish overgav sig, og de fleste af dens medlemmer konverterede til islam.