Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Kaldes også rabbi, som betyder "min lærer" på hebraisk. Rabbineren er den religiøse leder af en jødisk menighed. Blandt rabbinerens vigtigste opgaver er undervisning i Tora og vejledning af menigheden i korrekt religiøs livsførelse samt repræsentation af menigheden udadtil.

Rabbineren medvirker ved gudstjenesten i synagogen og ved ritualerne omkring religiøse fester og højtider. Selve bønnen i synagogen ledes oftest af forsangeren (kantor), mens rabbineren holder prædikener og giver udlægninger af de hellige skrifter.

Betegnelse for perioden fra det andet Tempels ødelæggelse i år 70 e.v.t. og frem til moderne tid. Det var i denne periode, at jødedommen antog sin nuværende form.

Perioden kaldes også den klassiske eller talmudiske periode med henvisning til, at det var i de første århundreder af denne periode, at talmud, de omfattende samlinger af kommentarer til Toraen, fik sin endelige form.

1881-1955. Engelsk psykolog, økonom, filosof og antropolog. Hans teorier om totemisme, religion og social organisation tog udgangspunkt i traditionen efter den franske sociolog Emile Durkheim og i de feltstudier, som han selv udførte på Andamanerne fra 1906-08 og i Australien fra 1910-12. Sammen med med antropologen Bronislav Malinowski er han ophavsmand til den britiske antropologiske skole.

Gudinde inden for den hinduistiske mytologi, guden Krishnas yndlingshyrdinde og kvindelige sidestykke. Hun har ingen særskilt kult, men er altid tilknyttet Krishna og symboliserer bl.a. idealet om den vedvarende hengivenhed og kærlighed, som en bhaktitilbeder bør have over for sin gud.

Oldnordisk "gudernes skæbne". I den nordiske mytologi verdens undergang. Skildringen opviser ret stor lighed med apokalyptiske visioner i kristendommen (med dens tale om verdensundergangen og fremkomsten af en ny paradisisk verden efter undergangskatastrofen), hvilket har givet anledning til at rejse tvivl om, hvorvidt forestillingerne oprindeligt har hørt til den nordiske mytologi, eller om de er overtaget fra kristendommen.

Sanskrit "lænke". I Buddha-legenden navnet på Gautama Buddhas søn der symbolsk markerer, at Buddha igennem ham var lænket til det verdslige, og at han var skabt under begærets magt. Buddha bliver derfor nødt til at forlade både ham og sin kone for at befri sig for sansernes og begærets magt.

rai

Arabisk "synspunkt", "skøn". Angiver inden for islamisk ret det personlige skøn, som retslærde inden for nogle retsskoler benytter i forbindelse med løsning af spørgsmål og angivelse af handlemåde på områder, som ikke omtales i Koranen eller traditionen om profeten Muhammads sædvane (hadith).

Sanskrit "konge", "høvding". Titel, især brugt i vedaerne, om den der besidder den verdslige magt. Også en titel tilknyttet guder som Indra, Varuna og Agni.

Sanskrit raksha, "at binde", og bandan, "at beskytte". Navnet på en ceremoni inden for hinduisme der fungerer som en form for pagtslutning mellem søster og broder. Søsteren binder en silketråd om broderens håndled, og han lover hende beskyttelse. Til gengæld lover søsteren at sikre ham rigdom og sundhed fremover ved at ofre til guderne og bede for ham. Raksha Bandan kan også være navnet på en fælles fest, hvor temaet stort set er det samme

Dæmoner, spøgelser og andre onde ånder i den hinduistiske mytologi.

De vandrer rundt om natten, hvor de kan fremstå i mange forskellige former, fx ugle, hund, ørn, grib, mand og elsker. I deres naturlige form er de beskrevet som væsener med abnormt lange tunger og brændende øjne. De er specielt farlige for nyfødte

1534-1581. Den fjerde af sikhreligionens gururække på i alt ti guruer. Han var guru fra 1574-81 og er mest kendt for at have grundlagt sikhernes helligby Amritsar. Desuden har han forfattet 679 hymner af de i alt 5894 hymner, der er at finde i sikhernes helligbog, Adi Granth, bl.a. sikhernes ægteskabshymne.

Vishnus syvende inkarnation og helten i det store helteepos Ramayana fra 400-200 f.v.t, hvor han fremstår som idealbilledet på den rette fyrste, husbond og søn, der i alle sammenhænge følger dharma, de moralske forpligtelser der er foreskrevet ham.

Kulten omkring Rama har sikkert været til stede, før han blev tilknyttet Vishnu som dennes syvende inkarnation. Han har sandsynligvis været en historisk person eller en sagnkonge, der har eksisteret i krigeraristokratiets sagndigte i det nordlige Indien omkring 800-600 f.v.t., nærmere betegnet omkring byen Ayodhya i Uttar Pradesh.

Den 9. måned i det islamiske måneår og den måned, hvori muslimer er pålagt at faste hver dag fra solopgang til solnedgang. Fasten i Ramadan er en af islams fem søjler.

1836-86. Indisk mystiker hvis navn oprindeligt var Gadadhar Chatterjee. Han blev kendt for at understrege, at alle religioner blot er forskellige veje til den samme gudsoplevelse. Ramakrishnas vigtigste discipel var Vivekananda, der førte hans ideer videre.

Levede ifølge traditionen imellem 1017-1137. Hinduistisk bhakti-teolog, født i Madras i Sydindien.

Ramanuja tog afstand fra bl.a. advaita-vedantas monisme og plæderede for en "kvalificeret ikke-dualisme", som hans lære blev kendt som.

Sanskrit "Beretningen om Rama". Hinduistisk helteepos fra omkring 400-200 f.v.t. på 24.000 dobbeltvers fordelt på syv bøger. Det er en historie, der kan forstås på to planer:

1. Historien om en fyrste der bliver guddommeliggjort

2. En historie om dharma, den moralske lov der skal opfyldes på trods af alt andet.

Ramayana tilskrives den legendariske digter Valmiki. Dens grundstamme er bog 2-6. Bog 1 og 7 er senere tilføjelser fra omkring 1. årh. e.v.t., og det er primært her, at identificeringen af Rama som Vishnus syvende avatara finder sted.

1879-1933. Polarforsker som blev født i Ilulissat/Jakobshavn på Grønland. Med udgangspunkt i Thule, som han var nået frem til på en ekspedition 1902-04, rejste han fra 1910 til sin død over hele inuits område fra Østgrønland til Alaska og indsamlede dér materiale om det kulturelle og religiøse liv. Materialet er bl.a. udgivet i "Myter og Sagn fra Grønland" I-III (1921-25).

Religiøs bevægelse opstået i slutningen af 1920'erne blandt især den socialt dårligt stillede sorte befolkning på Jamaica, som tog udgangspunkt i Marcus Mosiah Garveys (1887-1940) profetier om, at der i Afrika ville komme en konge, som ville kalde alle sorte "hjem". Da Ras Tafari Makonnen i 1930 blev kronet som konge af Etiopien under navnet Haile Selassie ("treenighedens magt") og erklærede at nedstamme fra Kong Salomon, opfattede jamaicanerne det sådan, at han var den Messias, som Garvey havde profeteret. Religionens budskaber om sort genrejsning er bl.a.

Arabisk "sendebud", "budbringer". I den islamiske trosbekendelse angives Muhammad at være Allahs sendebud.

Filosofisk retning der i modsætning til empirismen hævder det erkendelsesteoretiske standpunkt, at fornuften er den væsentligste kilde til erkendelse. Desuden betegnelse for en åndelig strømning inden for blandt andet teologien i 1700-tallet som kræver rationelle begrundelser for religiøse trossætninger.

Sider