Gads religionsleksikon
Dæmonkonge der i det hinduistiske helteepos Ramayana bortfører helten Ramas hustru Sita til øen Lanka. Han beskrives som en kæmpe med ti hoveder og tyve arme.
Den ægyptiske solgud hvis kult havde sit ældgamle centrum i Heliopolis, "Solbyen". På grund af solkultens store vigtighed antager han mange forskellige former og indgår forbindelse med mange andre guder.
Latin res, "ting", "sag". Filosofisk opfattelse der modsat idealisme hævder, at den fysiske verden har en selvstændig eksistens uafhængigt af det sansende og erkendende subjekt. I middelalderen brugtes ordet som betegnelse for en filosofisk opfattelse, der hævdede, at det eneste reale er almenbegreberne og ikke de fysiske forekomster (altså i virkeligheden idealismens opfattelse). Endelig betegner glosen et kunstsyn, der anser det for kunstens opgave at skildre virkeligheden så realistisk som muligt.
Betegnelse for den kirkefornyelse som påbegyndtes af Luther i 1500-tallets Tyskland, og som førte til Den Romersk-katolske Kirkes sprængning og dannelse af protestantiske kirker. Reformationen førte til omdannelse af den danske kirke i 1536.
Organisatorisk betød reformationen først og fremmest, at de forskellige landes kirker blev frigjort fra pavemagten. I de lutherske egne blev kirkerne mange steder tæt forbundet med fyrstemagten.
Det officielle navn på den protestantiske kirke der opstod på baggrund af Calvins reformation i Schweiz. I de engelsktalende lande betegnes den samme kirke på baggrund af dens forfatningsmæssige organisation den presbyterianske kirke.
Bevægelse inden for jødedommen som blev udviklet fra begyndelsen af 1800-tallet. Tilhængerne af bevægelsen ønskede at tilpasse jødedommen til moderne tid og vestlig kultur. Gudstjenesten blev forkortet og blev, ligesom bønnen, afholdt på det pågældende lands sprog. Mange reformsynagoger indførte også orgelspil og korsang.
Latin "at blive til kød igen". Tanken om genfødsel, eller samsara, hvor man er bundet til genfødslernes kredsløb. Ideen om reinkarnation findes i de fleste religioner, der stammer fra det indiske kontinent, såsom buddhisme, hinduisme, jainreligion, sikhreligion, og i mange nye religioner der er inspireret derfra. Desuden er det blevet en almindelig tanke hos danskerne, selvom de karakteriserer sig selv som kristne. En undersøgelse foretaget i 1992 viste fx, at der var flere unge under 30 år, der troede på reinkarnation end på kødets opstandelse.
Filosofisk opfattelse der hævder, at værdiers, normers eller udsagns gyldighed er afhængig af ydre forhold (kulturelle, økonomiske, psykologiske og sociale). Relativismen benægter således eksistensen af almengyldige, objektive sandheder, normer og værdier. Relativismen kan i radikal udgave antage karakter af nihilisme.
Latin religio. For de gamle romere var religio især den religiøse praksis, som var nødvendig for hele tiden at vedligeholde pax deorum, freden eller pagten med guderne. Efterhånden kom religio også til at betegne den fromme holdning og tænkemåde, der betinger overholdelsen af religiøse pligter. Den vestlige kristendom overtog det latinske begreb og brugte det om sig selv, efterhånden med hovedvægten på den religiøse lære.
Betegner både den filosofiske beskæftigelse med religion som en foreliggende menneskelig virkelighed og menneskelig livsytring og desuden filosofiske overvejelser over det, som religion handler om, fx spørgsmålene om Guds eksistens, om det onde osv.
Betegnelse for det enkelte menneskes ret til at bekende sig til og praktisere en religion eller trosretning efter eget valg, herunder retten til at konvertere fra én religion til en anden, samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion. Religions- og trosfrihed indgår i FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 (artikel 18). Et af de vigtigste formål med udviklingen af religionsfriheden i FNs menneskerettighedserklæring var ønsket om at beskytte religiøse minoriteter imod diskrimination og forfølgelse fra majoritetsreligion eller statsmagt.
Betegner inden for religionshistorie den disciplin som forsøger at beskrive religiøse fænomener systematisk og på tværs af de enkelte religioner. Ved at klassificere religiøse fænomener såsom offer og bøn og ved at foretage sammenligninger af religiøse strukturer tilvejebringes beskrivelser, som ideelt set ikke er bundet til én religiøs sammenhæng. Historisk set er sådanne studier blevet foretaget med henblik på at kunne sige noget generelt om religionens væsen.
Betegner den videnskabelige disciplin som udfører historiske og sammenlignende (komparative) studier af religioner. Religionshistorikeren søger gennem erhvervelse af kendskab til forskellige konkrete religioner, herunder deres sprog, tekster, ritualer, historie, ikke blot at beskrive den enkelte religion i fortid og nutid, men ligeledes religionens betydning for mennesker, samfund og kulturer.
Betegner en række filosofiske strømninger hvis fælles grundpåstand er, at religion er virkelighedsforflygtigelse. Derfor er religionskritikkens mål at bidrage til, at mennesket i stedet for at fokusere på en fjern guddom el. lign., koncentrerer sig om det, der sker i denne verden.
Religionskritikken har især været udbredt i de perioder i historien, hvor rationalismen har været en stærk filosofisk strømning, fx i Grækenland i det 6. og 5. årh. f.v.t. og i kølvandet på oplysningstiden i 1700-tallet.
Den videnskabelige disciplin som beskæftiger sig med at beskrive, forklare og fortolke religiøse fænomener ved hjælp af psykologiske metoder og teorier. Disse anvendes på det religiøse materiale, som kan være fx religiøse tekster, ritualer, symboler, billeder, beretninger og udsagn fra religiøse personer indsamlet ved fx interviews og spørgeskemaer.
Videnskaben om sammenhængen mellem religion og samfund, dvs. dels om hvordan religioner fungerer som en del af samfundet, og dels hvordan samfund, herunder trossamfund, er organiseret religiøst. Selvom to af sociologiens "fædre", Durkheim og Weber, begge opfattede studiet af religion som grundlæggende i studiet af samfundet, betragtes religionssociologien ofte som en af sociologiens mange underdiscipliner. I nyere tid er religion dog et vigtigt element i de vigtigste brede samfundsteorier.
Kultur- og samfundsvidenskabelig disciplin som beskæftiger sig med studiet af religion i lyset af en række forskellige teorier og metoder hentet i og uden for disciplinen. Religion betragtes inden for religionsvidenskaben som et menneskeskabt kultur- og samfundsfænomen.
En fællesbetegnelse for personer der har religionsudøvelse som deres særlige opgave eller arbejdsfelt: Præster, shamaner, medicinmænd, varselstagere, profeter m.m
Latin reliquiae, "rester", "levninger". Det er en udbredt opfattelse i religionerne, at helligheden i hellige personers liv og virke er en kraft, der også er til stede i deres fysiske ejendele og efterladenskaber. Derfor gøres sådanne genstande (dele af afdøde hellige personers legeme eller ting, der har tilhørt dem) til genstand for dyrkelse, relikviekult
I de fleste religioner er religiøs renhed først og fremmest et rituelt krav. Den, der på gyldig måde skal udføre ritualer, må være ren og gennemgår derfor ofte et renselsesritual forud for egentlige kulthandlinger. Mange religioner har dog også religiøst betonede renhedsforskrifter, der gælder alle, fx vedrørende madens sammensætning eller berøring af urene ting eller personer. Hvad der anses for rent og urent er et spørgsmål om klassifikation og varierer fra kultur til kultur og fra religion til religion.