Gads religionsleksikon
Betegnelse for de fire første kaliffer som efter Muhammads død i 632 ledede det muslimske samfund frem til 661.
De fire var: Abu Bakr (632-634), Umar (634-644), Uthman (644-656) og Ali (656-661).
Disse kaliffer betegnes som retledede, fordi de videreførte det muslimske samfund efter de retningslinier, som Muhammad selv havde ledet samfundet efter, og som stadig anses for ideelle. Alle fire havde kendt Muhammad personligt og havde en familiemæssig tilknytning til ham.
Det var under disse fire kaliffer, at islams første store ekspansion fandt sted.
Overordnet betegnelse for en proces som er fælles for bevægelser, der vil skabe kulturel og religiøs fornyelse.
Revitaliseringsprocessen opdeles i faser:
1. En stabil fase,
2. en individuel stressperiode,
3. en periode med kulturelle forvridninger,
4. den egentlige revitaliseringsfase,
5. en ny stabil periode.
Ikke alle revitaliseringsbevægelser kommer gennem hele processen. En del bevægelser er i begyndelsen religiøse, men bliver mere og mere politisk orienterede, efterhånden som processen skrider frem.
Arabisk "åger". Koranen forbyder åger, hvilket af mange muslimer opfattes som et generelt forbud imod rentetagning. Dette har ført til oprettelsen af særlige islamiske banker, som ikke ikke giver og opkræver renter af ind- og udlån.
Arabisk "frafald fra islam". De islamiske retsskoler er enige om, at dette er en af de forbrydelser imod islam, der udløser en fysisk straf (hadd). Der er derimod ikke enighed om, præcis hvilke handlinger der kan betragtes som bevis for frafald. Kun voksne mennesker ved deres fulde fem kan anklages for frafald, og der gives normalt mulighed for at angre og vende tilbage til islam.
Sanskrit "seer". Vismand der optræder i Indiens grundlæggende helligskrifter vedaerne fra omkring 1500-800 f.v.t. og i de senere hinduistiske heltedigte og helligskrifter. Rishier tillægges stor autoritet. Det siges bl.a. at være rishierne, som guderne dikterede vedaerne til.
Sanskrit "kosmiske orden". Et begreb der er meget centralt i vedaerne, hvor flere af de vediske guder står som vogtere af denne orden, bl.a. Varuna og Indra, der bekæmper kaos for at genoprette eller værne om rita. Rita kan ses som forløber til det senere begreb dharma.
En symbolsk handling eller serie af handlinger der tænkes at bevirke noget. Om den enkelte ritualhandling bruges også ordet rite. Ritualer indtager en ejendommelig mellemstilling mellem tekniske handlinger (fx at slå et søm i væggen) og kommunikation (fx meddelelse, fortælling). Ritualer ligner kommunikation, fordi de betyder eller forestiller noget, og de ligner tekniske handlinger, fordi de tænkes at ændre verden eller den del af verden, som de arbejder på.
1846-1894. Engelsk teolog, matematiker og professor i semitiske og arabiske sprog. Satte i slutningen af 1800-tallet begrebet "totemisme" på dagsordenen inden for den antropologiske forskning med teorien om, at offerdyret har overtaget totemdyrets placering og hellighed i menneskets bevidsthed. Hans offerteori indeholdt bl.a. den idé, at ritualer er vigtigere end myter, og en erkendelse af, at religionen har sociale funktioner.
Fra kongetiden (754-509 f.v.t.) til kristendommens endelige sejr i 394 e.v.t. kan vi følge den romerske religions udvikling. Den modtog i den ældste tid påvirkning fra etruskerne og fra de græske kolonier i Syditalien, og både i republikkens tid (509-31 f.v.t.) og i den efterfølgende kejsertid var der en uhæmmet kulturimport fra Grækenland, som bl.a. omfattede hele den græske mytologi. Romerne selv havde, så vidt man kan se, nok sagn om Roms grundlæggelse og tidlige historie, men ikke myter i egentlig forstand.
Det ældste og største kristne kirkesamfund. Omfatter de menigheder der er forblevet under den romerske paves overhøjhed efter det store skisma i 1054, som førte til Den Ortodokse Kirkes selvstændighed og efter kirkespaltningen i 1500-tallet, hvor de protestantiske kirker skilte sig ud.
1941-. Amerikansk filosof. Rorty kredser i en række essays og bøger om, hvordan mennesker bruger og genbruger "de store fortællinger" inden for fx religion og litteratur. Hans udgangspunkt er en radikal afvisning af den vestlige filosofiske tradition ud fra et kriterium om, at denne tradition med sin fokus på erkendelsesteori (epistemologi) og ontologi (læren om væren) ikke er "interessant".
Fællesbetegnelse for en række hemmelige broderskaber hvis legendariske oprindelse henføres til tyskeren Christian Rosenkreutz (1378-1484), som ifølge legenden grundlagde Rosenkreutzerordenen i 1407. Legenden bragtes til torvs af den tyske præst Johann Valentin Andrae (1586-1654), der er ophavsmand til en mængde religiøse skrifter, som bragte legenden i omløb. Rosenkreutzerne i dag findes som en række forskellige ordener, ofte en del af frimureriets omfattende organisation.
Det jødiske nytår som fejres i september.
Vedisk gud af overvejende destruktiv karakter. Han forbindes med torden, lynild og stormvejr. Rudra blev primært tilbedt, for at man kunne undgå hans vrede. Han er til tider identificeret med både Agni og Indra, og senere er dele af hans egenskaber blevet overtaget af den ikke-vediske gud Shiva.
ca. 1207-1273 e.v.t. Persisk digter og mystiker. Grundlægger af sufi-broderskabet Mawlawiya-ordenen (tyrkisk: Mevleviya) som er kendt for at opnå religiøs trance gennem dans, og som derfor også kaldes "de dansende dervisher".
Ordet betyder hemmelighed og betegner de oldnordiske skrifttegn. Det at riste runer var anset for en magisk evne, og runerne blev i nordisk religion og folketro opfattet som guddommelige tegn
Et begreb inden for den buddhistiske kosmologi der betyder formens verden. Denne loka er den midterste af i alt tre verdener, og er der, guderne opholder sig.
Også guderne er underlagt genfødslernes kredsløb, selvom de ikke er påvirket af sanser som lugt, smag og følelse. De adskiller sig derved fra de væsener, der befinder sig i den laveste verden, kama-loka, som fuldstændigt er i sansernes magt.
Et af Bibelens skrifter der fortæller historien om enken Ruth, der indgår ægteskab med sin afdøde mands svoger og derved bliver stammoder til David. Historiens handling finder sted på årstiden for høsten. Læsning af Ruths Bog indgår i gudstjenesten ved den jødiske shavuot-fest
Et granulat eller små pinde af terpentintræets eller myrrhatræets harpiks der kan være tilsat aromastoffer. Ved brænding spreder røgelsen røg og vellugt.
Den kultiske brug af røgelse betegner ofte, at guddommelig velsignelse spredes, eller at rum helliges. I den gamle ægyptiske tempelkult tydes røgelsen bl.a. som gudens duft og gudens sved, dvs. som guddommelige livsytringer